I øjeblikket har jeg tankerækker som mest af alt handler om Kærligheden. Jeg forsøger at holde balancen og for det meste lykkes det, men af og til kan jeg også opleve mig selv falde på halen og få hudafskrabninger… men jeg kommer altid op at stå igen.

Indimellem er jeg dog også nødt til at give mig selv og mine tankerækker totalt fri og så griber jeg min pumpstang med tilhørende vægte. Når jeg bodypumper, er der ikke plads til andre mennesker i min lille verden. Dér findes der kun min puls, min pumpstang, musikkens rytmer og talkombinationerne 2-2, 3-1 og 4-4. Her skal jeg koncentrere mig om at mærke hver en større muskel i kroppen og få styr på den og det er så befriende dejligt i den times tid, det varer.

Og jeg er fyldt med energi og glæde bagefter. Dag efter dag efter dag…

Det er primært dén glæde, der er drivkraften i mig i øjeblikket, hvor livet bider en smule i knæhaserne. Jeg VIL finde glæden og dyrke den og det er mit mål hver morgen, når jeg åbner øjnene. Med positiv tænkning kommer man eddermame langt, er min erfaring, så det fortsætter jeg naturligvis med. Alt andet ville være uhørt.

Forleden dag fik jeg et hint til en anden blog, og det var lige vand på min mølle, når jeg nu prøver at navigere i denne her kærlighedskarrusel. Måske kan  du også bruge siden – den handler i øvrigt også om alt muligt andet end lige Låååve ;-)

- tjaa, det kan du jo se et eksempel på her. Når jeg leger med bøsserne fra Farmen, så ender det ofte med grin og spas, spandexkjoler og alt for mange promiller … og det gør det med stats- og bankgaranti også sidst i februar, hvor jeg holder min 40 års fødselsdag for både dem og mange andre mennesker, som betyder noget særligt for mig.

Jeg glæder mig SÅ ubeskriveligt meget og ER begyndt at tælle ned :-)

Hold op, hvor kan et savn bide fra sig, men jeg nægter at gi’ op. Jeg NÆGTER!

Skal vi ligge i ske?

Spørgsmålet kom forleden fra den mand, som i knap 3 måneder har været en del af mit liv. En mand som i dén grad har taget mig med storm og som fik mig til at falde pladask på halen, da jeg så ham allerførste gang. Faktisk var denne første gang præcist 7 dage efter jeg opdaterede denne blog sidst og intet stod at læse i kortene om, at jeg ville møde ham, så det var meget pludseligt. Jeg kan stadig se ham for mig, da han stiger ud af sin bil og vi får øje på hinanden … … og hvor tiden pludselig står stille i en brøkdel af et sekund, da vi smiler til hinanden.

Det var dét tidspunkt, hvor jeg var nødt til at beslutte mig for, at jeg ikke behøvede at stå så stejlt fast på, at jeg aldrig nogensinde gik på date, så det gjorde jeg lige – men kun med ham! Bagefter kunne mine dejlige veninder så opleve mig sidde og se nyforelsket ud på Café Hack. Ha ha, det har givetvis set ualmindelig hyggeligt ud med de julehjerter, jeg havde i øjnene.

Åh ja, hvor vi skal ligge i ske…

Selvfølgelig skal vi det og det gjorde vi da også. Igen-igen. I lørdags. Jeg faldt langsomt hen, imens han nussede mit hår og mit ansigt og det sidste jeg registrerede, inden jeg slumrede hen, var, at han kyssede min ene skulder. Med ham kan jeg falde i søvn, imens vi ligger tæt. Det er så rart.

Han er en ener.

…

Jeg har en intern dagbog og i den skrev jeg d. 26 oktober 2012:

Det er kun 1 uge siden, jeg så ham første gang. Det er kun 1 uge siden, jeg blev så befippet over hans intense nærvær, at jeg kom til at rage alverdens ting ned fra et bord på en restaurant, spilde hjemmerørt nutella, dyppe en brunchpølse i noget frugtsaft, fordi jeg troede det var noget andet dyppelse … og rødme titusinde gange foran ham. Det er kun 1 uge siden jeg var så skide pinlig, at jeg næsten ku’ grave mig ned!

Det er kun 1 uge siden, jeg havde lyst til at tage hans hånd, men ikke turde, da vi gik i Århus’ stræder og det er kun 1 uge siden, jeg havde den inderligste lyst til at kysse ham, men ikke turde, da vi krammede farvel og jeg duftede til ham for første gang og bare vidste, at han var Manden. M A N D E N.

Dagen efter mødtes vi igen. Denne gang i private omgivelser og denne gang var det mig, som gav frokost. Og menneskedessert. Jeg måtte bare tage ham ved hånden og forføre ham. Jeg måtte bare finde ud af, hvem han var, udover at være en god krammer og kysser. Vi passede perfekt sammen!

Den efterfølgende dag var vi også sammen, vi sov sammen og elskede en masse og så kørte han mig hjem. Fra den dag vidste jeg, at han kunne blive min, hvis jeg ville. Vore hænder søgte hele tiden hinanden som to magneter. VI søgte hele tiden hinanden som to magneter. Vi ville hinanden, det var ganske tydeligt, og den forelskelse var svær at modstå. Den måtte bare buldre igennem os som et målrettet damptog, der ikke kunne stoppes. Så vi gav slip og lod det komme. Dag for dag byggede det sig op, blev mere og mere intenst og kærligt, blev ømt og også lidt smertefuldt pga. savnet efter at være fysisk tilstede hos hinanden.

Da jeg var i Norge for få dage siden, tog det ene ord det andet. Jeg husker næsten ikke hvordan, men pludselig havde jeg fået en kæreste med mig hjem til Danmark. Ikke rent fysisk (det var blot en god ven, jeg rejste med), men via mobilen. Jeg talte med ham den smukke, skrev mange mange SMS’er med ham og pludselig kunne jeg konstatere, at vi var blevet kærester. I ordets bogstaveligste forstand.

Og så var jeg LYKKELIG!

…

Og det er jeg ved Gud stadig. Min mave fortalte mig, at han var rigtig for mig og selvom vi har måttet æde en frygtelig masse udfordringer og slibe kanter af, så er jeg stadig lige vild med ham. Jeg er stolt af ham og jeg elsker ham!