Moccapigen.dk header image 3

Lidt mere om mig

39 år og uddannet Social- og Sundhedsassistent. Jeg er også mor til et par herlige unger – Simone på 21 år og Kevin på 12 år – mere om dem om lidt.

Åbensindet

Jeg har begået meget i mit korte liv af passende og upassende gerninger. Jeg er en livsnyder og storforbruger af æstetik, mocca, smøger, den friske luft, bybussen, min bil, min jernhest, gode råd og internettet virkeligheden. Jeg svælger meget gerne i de mennesker, som står mig nær her i livet og som jeg kan kalde mine venner i med- & modgang.

Jeg vækkes til live af en rap replik, spiller gerne pingpong med sætningerne og fanges af utraditionelle personer, der er mærkbart ægte hele vejen igennem og så kan jeg rent faktisk også jonglere med de frækkeste ord fra gemmeskuffen uden at blive rød i kinderne og jeg nyder det sørme.

Mit kød og blod

Jeg kommer ikke udenom, at jeg har et par klonede udgaver af mig selv i alderen 12 og 21 år. Den yngste bor hos mig, den ældste er fløjet fra reden. De holder mig i dén grad til ilden og lader ingen mos gro på min rø*, så jeg går stærkt ud fra, at jeg får mine grå hår tidligere end normalt.

Livet med poderne står aldrig nogensinde stille og Gud ske tak og lov for det! Jeg har indflydelse på deres udvikling, ligesom de udvikler mig, og ganske vist er der sorger og glæder forbundet med deres eksistens, men de er mit kød og blod og jeg elsker dem ubetinget uanset, hvad de end finder på!

Vores private smørhul

Vi bor i en skøn lejlighed på 81 kvm. på den bedste plet i hele Holstebro, når vi selv skal sige det. Vi har alt hvad vi skal bruge af dagligvare- & specialbutikker lige i nærheden (faktisk har vi nærmest Bilka i baghaven), vi bor en spytklat fra landlige omgivelser (vi kan endda se vindmøllerne fra køkkenvinduet) og det tager 5 minutter at køre til skov og 15 minutter at køre til vand.

Med andre ord – vi bor simpelthen det perfekte sted, men derfor må vi jo godt gå og drømme om et lille lækkert hus med egen have, ikk ?

Åhh, at være så nem…

Der skal ikke meget til at begejstre mig. Jeg har lært at sætte pris på de ganske små lyspunkter i hverdagen og jeg kan meget nemt se det store i det små. Min evne til at frydes er en gave i sig selv og der skal ikke så meget til. Prøv bare…

- en smuk solopgang
- duften af friskbrygget kaffe
- at fange kontraster med mit kamera
- hvis jeg kan hjælpe dig på nogen måde
- hvis du behandler mig med respekt
- at kunne skraldgrine af det samme som yngstebarnet
- når vi gemmer os i biografmørket med popcorn, cola og en god film
- at blive overrasket med en gave eller en event
- at ganske få personer virkelig kender mig
- når jeg finder et flot sneglehus eller en speciel sten
- at mærke naturens rå kræfter
- når jeg får øje på årets første vintergæk
- at blive nusset på ryggen og i håret
- at gå lange ture og helst med en spændende følgesvend
- at kunne tie stille i en vens selskab og alligevel have det rigtig rart
- da jeg fik et flettet julehjerte i gave
- jeg elsker striber
- sko og støvler
- stumpede strikbluser (gerne med striber)
- at finde et stort rødt jordbær
- elsker irish coffee
- og min seng
- og når naboerne smiler og hilser på den glade måde
- at få et godt grineflip, så jeg får ondt i maven

Jeg elsker simpelthen LIVET!