Lev minimalistisk – ryd ud i dit tøjskab
Rigtig mange af os, måske især kvinder, har skabet fyldt op til randen. Men ofte er dette uden at vide helt præcist, hvad det egentlig er vi har fyldt vores skab op med. Kigger du inderst i dit skab vil du sikkert finde tøj som du havde glemt du havde, eller troede du havde smidt ud af klædeskabet for længe siden. Ja rigtig mange kan sågar finde tøj som aldrig er kommet i brug, da prismærket stadig kan være på. Se dette er jo et klart kendetegn på den forbrugerkultur som i høj grad har vokset sig så enormt stor, indenfor de sidste mange år. Vi er mange som følger med i moden og nye tendenser, og som konstant bliver inspireret af folk vi møder i gadebilledet. Lysten til at udvide sin garderobe ofte er helt normalt, især set i lyset af det konstante flow af nye tendenser og inspirationer der er tilgængelige for os på nettet.
Det kan være svært at stå imod. Men en ny tendens som i høj grad gør op med denne forbrugerkultur, begynder at vise sig. Flere og flere vælger at rydde drastisk ud i deres garderobe, til en sådan grad, at kun få dele er tilbage. Hav 10 basis genstande i dit tøjskab, så som en god blazer, en enkel nederdel, nogle pæne bukser og pæne skjorter. Betal lidt ekstra for disse tøjdele så de er i en god kvalitet, og hav kun få tøjdele udover dette. Rigtig mange som vælger at rydde så drastisk ud i deres tøj, er nemlig blevet opmærksomme på unødvendigheden i at eje så meget. Vi tror at nyt tøj vil gøre os mere populære, mere moderne, og mere glade, hvor det egentlig bare bliver for meget til at håndtere – det bliver unødvendige ting for os. Et liv med en minimalistisk garderobe giver mere økonomisk frirum som man kan bruge på ting som rent faktisk betyder noget, så som oplevelser. Nyd den tid og det ekstra overskud som det giver, ikke at skulle bekymre sig om de nyeste trends, og ikke at skulle bruge 30 minutter foran skabet hver morgen, fordi du ikke kan vælge. Giv det et forsøg og mærk overskuddet.
Skriv et svar