Fadeburet
Chokoladekage/muffins
250 g. sukker
2 æg
2 dl. mælk
250 g. hvedemel
2 tsk. vanillesukker
2 spsk. kakao
3 tsk. bagepulver
175 g. smeltet smør/margarine
Æg og sukker røres godt sammen. Tilsæt vanillen
Rør mel, kakao og bagepulver sammen i vægten og rør det derefter i massen lidt ad gangen. Hæld mælken i og når dejen er rørt godt sammen, tilsætter du den smeltede (ikke meget varme!) smør/margarine.
Sådan på slump, giver jeg den ca. 150 grader i varmluftsovn og når man kan stikke en gaffel i kagen, uden der hænger dej ved, så er den færdig. Lad den efterfølgende blive helt kold og dekorer den med masser af hvid glasur og et drys med kulørt krymmel. Ungerne elsker det!
Dobler du op på opskriften, er der nok til at fylde en bradepande.
————————————————————————————————————————
Havregrynskugler
125 g (saltet) smør (er bare bedst)
250 g havregryn (finvalset)
50 g cacao
4 spsk. meget stærk kaffe (evt.mere)
2 spsk. mandelessens (mindst)
200 g sukker (plus dét, de skal trilles i)
————————————————————————————————————————
Saltmandler
100 g. smuttede mandler og 1 kop madolie blandes godt i en skål.
Herefter bredes mandlerne ud på en bageplade med bagepapir og sættes i en forvarmet ovn ved 175 grader i ca. 20-25 minutter.
Hæld så mandlerne i en dyb tallerken fyldt med fint salt og vend det hele godt sammen. Lad mandlerne stå og trække en halv times tid i saltet og hæld så det hele i en si og ryst dem fri for overskydende salt.
————————————————————————————————————————
Rejemix til 5-6 madder

Dressing:
- 1 1/4 dl. cremefraiche 18%
1/2 dl. mayonaise
1/2 tsk. citronsaft
1/2 tsk. karry
Salt & peber
Purløg i den mængde du kan li’ (jeg bruger mindst ét bundt)
Fyld:
- 200 g. rejer
4-5 hårdkogte æg
1 1/2 stor håndfuld pastaskruer (ukogte)Bland ingredienserne til dressingen sammen i en skål. Kog æg og pastaskruer i hver sin gryde og hak det derefter, når det er kølet godt af. Put det ned i skålen med dressingen, sammen med rejerne, og rør godt rundt og vupti; du har nu en god og solidt mættende pastasalat. Du kan vælge at servere den på en tyk skive ristet brød eller du kan servere små lune flutes til.Det er vigtigt at være opmærksom på, at rejemixen bliver tør og kedelig, hvis du bruger fedtfattig cremefraiche. Dette er afprøvet og var bestemt ingen succes.
————————————————————————————————————————
Skinkeboller med purløg – ca. 12 stk.

- 250 g. hvedemel
75 g. smør
35 g. gær
75 g. hakket skinke
4 spsk. purløg
lidt salt
ca. 1½ dl. mælk
1 æg til pensling
Opløs gæren i den lune mælk. Bland den smeltede smør og de øvrige ingredienser i. lt dejen godt, rul dejen ud til en tyk pandekage på ca. 2-3 cm. tykkelse. Tryk bollerne ud med et glas (ca. 5 cm. i diameter) og anbring dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Stil bollerne til hævning 20-30 min. Pensl dem med sammenpisket æg og bag dem på nederste rille i ovnen på 225 grader i 8 minutter.
Denne opskrift er vi aldrig gået fejl af og ungerne elsker bollerne her. De er oplagte at medbringe i madkurven til sommer, når turen går ud i det blå og de er yderst lette og lynhurtige at lave, når lækkersulten trænger sig på.
Note – jeg bruger selv mere end de 250 g. mel der står i opskriften, men prøv dig lidt frem. Dejen skal ikke være for klæg og heller ikke for tør.
————————————————————————————————————————
Karrysuppe med Tigerrejer til 2 pers.

- 1 pk. tigerrejer (200 g.)
1 ds. kokosmælk (400 ml)
2 fed finthakket hvidløg
1 spsk. finthakket ingefær
2 røde milde chilipeber
1 fintsnittet forårsløg
½ lime
2 tsk. karry
4 dl. vand
2 spsk. vindruekerneolie
salt
Tø tigerrejerne op og skyl dem under den kolde hane. Tag skallen af pånær halespidsen, da den er meget dekorativ i retten og fungerer som et godt lille håndtag. Olien opvarmes i gryde eller wok. Hvidløg, karry, ingefær, forårsløg og fintsnittet chili lynsteges. Tilsæt vand og lime. Rør et par gange og tilsæt da kokosmælken og rør let til det småkoger. Tilsæt rejerne og småkog i ca. 4 minutter (det må ikke “buldrekoge”). Smag til med salt eller evt. fiskesauce og server med brød du kan lide.
Vi fandt ud af at vi, i vores familie, ikke bryder os vældigt om tigerrejerne og den grove konsistens de har, så istedet har vi valgt at gøre suppen lækker med fjordrejer og evt. krebsehaler næste gang vi vil lave suppen. Det skal måske lige nævnes, at suppen bestemt ikke er for stærk for små ganer, trods indholdet af chili, karry og ingefær. Lige tilpas og som vi kan li´den…
————————————————————————————————————————
Baconsalat

Dette er salaten der ikke kræver de store armsving eller endsige ingredienser. Det er en salat jeg nyder, så ofte det lader sig gøre og med det store indhold af bacon den indeholder, kan den faktisk sagtens stå for sig selv som et lille måltid, når lækkersulten melder sig.
- 2-3 små hjertesalater eller 1 stor
1 broccoli
2 pakker bacon i tern
3 kaffekopper solsikkekerner
Steg baconen sprød og lad den derefter køle af. Brænd solsikkekernerne af på en godt varm pande, så smagen rigtigt træder frem og lad dem derefter køle af. Snit nu salaten fint og pluk små buketter af broccolien og bland hele herligheden sammen. Når kød og kerner er tilpas lunkne, blandes det i salaten og alt røres godt sammen. Er du lidt af en grissebasse, kan du væde salaten med en smule af baconfedtet – men ikke meget! Ellers risikerer du at det hele klasker sammen og bliver kedeligt, hvis du sætter det i køleskabet.
————————————————————————————————————————
Baconsmuttere ca. 15 stk.

Disse croissantlignende brød med fyld er formidable til de dage hvor den står på udeliv og skovtur, en lille lækkersult i maven eller til en ganske simpel børnefødselsdag. De er lette at lave og passer perfekt til såvel en lille barnehånd, som en større herreslags og lav endelig rigeligt – de forsvinder så hurtigt…
- 25 g. gær
1½ dl. mælk
½ dl. youghurt naturel
1 tsk. sukker
1 tsk. salt
ca. 4½ dl. mel
100 g. mager bacon (evt. kalkunbacon)
50 g. revet ost
Rør gæren ud i den lune mælk og tilsæt youghurt, sukker og salt. Kom melet i gradvist, ælt dejen godt og lad den hæve i skålen under et fugtigt viskestykke i ca. 3 kvarter.
Skær bacon i små stykker og steg dem sprøde. Slå dejen ned og rul den tyndt ud. Skær den ud i kvadrater på 10×10 cm. og halvér dem diagonalt. Læg lidt af baconfyldet på midten samt lidt ost og rul trekanterne sammen som en lille croissant.
Lad dem hæve på en bageplade beklædt med bagepapir i 20 min. Pensl dem med sammenpisket æg og bag dem ved 200 grader i 12 minutter.
God fornøjelse og Velbekomme.























fre. 9 mar. 2007 kl. 15.08
[...] ..at bage. Som her i weekenden, da jeg både fik bagt Skinkeboller (stor tak til Moccapigen) samt en nøddekage som var lige ved at gå helt i fisk. Altså ikke at den smagte af fisk… never mind. [...]
fre. 16 mar. 2007 kl. 13.14
[...] Der var ikke langt fra tanke til handling idag, da jeg kom til at tænke på, at det kunne være lækkert med lidt godt til den lange tur imorgen, og ældste, som drager afsted på weekend hos sin far ville sikkert heller ikke takke nej til lidt mundlækkert på togturen. Så mig ud af døren og ned og handle de ting ind der skulle bruges, for nu skulle det være, alt for længe har de bare været i tankerne uden at blive omsat til handling. Jeg snakker om Moccapigens skinkeboller, ældste og jeg har netop prøvesmagt dem, og de er lige så lækre som forventet. Mens bollerne var til hævning snakkede jeg med en tysk bekendt på msn om mit gøremål og da hun så billedet af de lækre boller på Moccapigens side, ja så blev hun også fristet godt og grundigt, så nu har jeg lovet at oversætte opskriften til engelsk, så skinkebollerne bliver sørme internationale! [...]
fre. 15 jun. 2007 kl. 15.21
[...] Som så mange gange før har jeg bagt en dobbelt portion af Anitas lækre skinkeboller. Idag puttede jeg bare også fetaost i, og det smager GODT NOK RIIIMELIGT MEGET AF FLERE. Uhmm, der bliver bare spist igennem, af både purken her og jeg, og af niecen der hurtigt var sikker på at sådan nogle da vidst også var noget for hende, så en pose røg med hendes far hjem da han alligevel var her i andet ærinde:) [...]
fre. 20 jul. 2007 kl. 23.11
[...] I går bagte jeg et hold af Moccapigens lækre skinkeboller. Uhm de var gode.. men som sædvanlig skulle jeg lige lave lidt om. Jeg skiftede det meste af hvedemelet ud med grahamsmel. Tilsatte lidt revet gulerod. og brugte en smule olie i stedet for andet fedtstof. [...]