Det der liv; det indbefatter i øjeblikket et job, som er elsket med hele hjertet, forkælelse i en rød sofa, lyden af Tina Dickow og forventningens glæde over at skulle til koncert med den sjælesmukke Søren Huss til november.
Jeg har alt, hvad jeg kunne ønske mig. Okay, flere penge kan man vel altid bruge og de ville kunne sende mig af sted til det Norge, jeg længes efter at opleve, lidt hurtigere, end jeg kan gøre uden at skulle spille på casino, men det er okay. Til næste år har jeg en aftale med det land. Og en god rejsepartner. Der er knus som skal gives til ét, ud af de mange, tapre unge mennesker og det er længe ventet.
Livet byder også på nye bekendtskaber og æstetisk smukke værker (såvel foto som tekst, egenkomponeret og professionelt) og jeg opdager mennesker, der kører på samme frekvens som jeg. Det er den slags som kan mærkes i de mange, lange samtaler, der udspiller sig, uanset det handler om åndelighed, kærlighed eller menneskelighed. Selv på jobbet findes der et menneske, som har en lighed i tilgangen til livet og det har overrasket os flere gange, hvor ens vi i bund og grund er i tankegang og handlinger.
Nogle dage kører livet stadig hurtigt, andre dage kører det uendelig langsomt. Bedst af alt, så ender det op i en højere enhed. Det er edderbankemig fedt, det der liv :-)




Camilla - 12. september 2012 - kl. 17.23
Det er superfedt det liv der :-)!
Anita - 12. september 2012 - kl. 17.54
Ja for pokker og jeg kan slet ikke få nok af det :-)
Karin Abildhauge - 14. september 2012 - kl. 07.27
Dejlig livsbekræftende beretning <3
Anita - 15. september 2012 - kl. 17.03
Alt herude i det virkelige liv er SÅ fantastisk lige nu. Det er næsten ikke til at begribe, men jeg tager det hele ind. Det hele! ;-)
<3
Gitte - 24. september 2012 - kl. 15.22
Ja jeg venter altså stadig på detaljer :-) Pjat, dejligt at du nyder livet :-)
Anita - 25. september 2012 - kl. 02.45
Gitte – uhmmm <3 ;-)