- lidt for meget kaffe og lidt for mange tanker.
Om det at være en plukkeklar single, om de stjerneskud jeg blev opfordret til at holde øje med i nat og om de ønsker, som fulgte lige efter. Tanker om det nye selvledende job, som er så meget mere fantastisk, end jeg nogensinde kunne drømme om, og om de vidunderlige kollegaer jeg nu har fået. Vi spiller på det samme hold og vi vil alt det positive, helt bevidst, alle sammen. Vi er De Udvalgte og jeg er revnende stolt!
Søndag er en dag med tid til reflektion over de sidste mange ugers liv på farten. Jeg har kørt rigtig stærkt og kommer til at gøre det lidt endnu, men inden nogen nu farer i blækhuset og skriver om stress, så kan jeg skynde mig at fortælle, at jeg aldrig har haft det bedre, end jeg har det lige nu. Hvis du bare kunne se mine øjnes lysende skær, så …
Søndag er en dag med Søren Huss’ stemme i mit øre. En times tid, hvor jeg lige smider mig på sofaen og lader mit hjerte forkæle af hans musik. Lader mig balsamere af dybden i det.
Søndag er – åh så dejlig. Jeg er så glad :-)




Sonnie - 12. august 2012 - kl. 16.05
Hvor er det dejlig læsning. Og man kan sagtens have rigtig travlt og nyde det, uden det bliver stress, sagtens :o)
Pernille - 12. august 2012 - kl. 19.29
Det lyder som en dejlig søndag – min er mest langsom. Det er også godt :)
Mette - 13. august 2012 - kl. 21.12
Hvor bliver man glad af at læse med her, Anita. Du fortjener det så meget :-)
Anita - 13. august 2012 - kl. 21.45
Hånden på hjertet, så synes jeg egentlig også jeg fortjener det ;-)
Camilla - 14. august 2012 - kl. 22.53
FANTASTISK!!
Jeg fornemmer helt ind i min stue at du er fløjtende lykkelig og det smitter! TAK!
Anita - 15. august 2012 - kl. 07.05
Når jeg mærker små mavebobler .. og når jeg hører, at man taler om os (jobbet) ude i byen, på den rigtig gode måde; så blir’ jeg bare SÅ utrolig glad og taknemmelig.
Selv tak, Camilla. Du er så skøn :-))
Sara Privat - 10. oktober 2012 - kl. 20.32
Så velskrevet indlæg.