Moccapigen.dk header image 2

Tid til langsommelighed

fredag d. 29. juni 2012 kl. 16:32 · · 8 kommentarer

Så er det nu, vi kan erklære ferien for at være startet og vi jubler begge to!

Det er nu, det er slut med madpakke, skoletaske, lektier og har du nu husket. Det er nu, det er slut med tidligt i seng og tidligt op og slut med, at begge dele kuldsejler, fordi det er sommer og alt for lyst til at sove og efterfølgende alt for svært at komme op. Alt det er  S L U T for nu er det tid til sommerferie med lange aftener og ditto morgener.

Måske skulle jeg gi’ nabopigerne de blomster, jeg kom til at købe i dag …

Vi er klar til hygge i morgen, hvor vi har sat stævne i Djurs Sommerland med Vita og hendes to ex-kærester plus hendes datter. På min side kommer to af mine ex’er, samt min søster med mand og børn. I alt bliver vi 13 personer, så måske skulle jeg tage en bamse med, så vi ikke sidder 13 til bords …

Når sommerlandet lukker og slukker og vi er godt møre og trætte, så smutter Kevin og jeg med Vita hjem og holder lidt ferie hos hende – og mon ikke der bliver lidt billeder at vise frem, når vi rammer næste uge engang. Det tror jeg.

Rigtig god weekend :-)

 

8 kommentarer ↓

  • Camilla

    Åhh det er fryd for mine ører at høre om alt det man ikke SKAL når der er ferie! Jeg håber i får en fantastisk én af slagsen og nyder Djurs imorgen… Jeg bor jo næsten i baghaven så skrig højt når du snupper en tur i Piraten, så jeg kan høre det er dig (eller ihvertfald høre hvordan jeg tror du lyder haha)

  • Silla

    Rigtig,rigtig god sommer til dig smukke pige og din kære “lille” søn:)
    Nyd turen til Djurs,jeg glæder mig til at “høre” mere i næste uge:)

    Knus og kram herfra

  • Anita

    Camilla – jeg skal huske at hvine højt, eventuelt at råbe dit navn :-D

    Tusind tak skal I have. Det bliver godt at komme afsted. Det er efterhånden ved at være urimeligt længe siden, jeg sidst har været en tur på landevejen og set på marker og græssende køer, så det bliver dejligt at få luft under vingerne igen.

    Rigtig god weekend til Jer :-)

  • Mette

    Må I to få en fantastisk ferie :-)

  • Gitte

    Rigtig god ferie til jer. Håber I har skreget jer hæse i rutsjebanen :-)

  • Anita

    Nøøørj, vi har råhygget! Billeder kommer, når vi er landet 100% :-)

  • Pernille

    Det lyder dejligt. Hyg jer :)

  • Anita

    Vi har det noget så dejligt med vores lange morgener og ingen planer for resten af ugen. Det er vidunderligt og tiltrængt!

    God dag til Jer :-)