Moccapigen.dk header image 2

‘Spirende’ interesse

søndag d. 24. juni 2012 kl. 13:19 · · 2 kommentarer

Lone har spurgt til ærtespirerne, som jeg skrev lidt om for et par uger siden, og dette er et par billeder af, hvad der er kommet ud af det.

Der er ærtespirer ud over det hele i plastikbakken. Fordi de ikke har pinde at krybe op ad, bevæger de sig ud over kanterne og breder sig aggressivt, men jeg må desværre fortælle, at de ikke egner sig til at være grønt i min sandwich.

Min mund vil ikke forenes med alt, hvad der er bittert og spirerne har en snert af bitterhed over sig, så det blev desværre et no-go for mit vedkommende, men kan man li’ det, så er det helt sikkert sjovt at lave krummelurerne.

Min mor får dem her hen i sin have, hvor hun i forvejen har et kæmpe ocean af ærteplanter, og så får de lov at udvikle sig. Min mund elsker nemlig friske grønne ærter!

2 kommentarer ↓

  • Lone

    Jamen – hvor er de flotte! Hvad gør jeg mon forkert?
    Jeg forstod, de skulle spires som karse og lagde derfor ærtefrøene på vat i en bakke og lod dem stå på køkkenbordet.
    Men projektet mislykkedes :)

  • Anita

    Mine er også startet som karse – på vat og i en bakke – og jeg kom vist endda til at drukne dem i vand, de første 4-5 dage. Så hældte jeg vand fra og har siden bare sørget for, at vattet hele tiden har været vådt. Ikke kun småfugtigt, men vådt, og så har bakken stået i lys på køkkenbordet.

    De blomstrer nu og jeg undrer mig over, at de er så taknemmelige, at de tilsyneladende fint kan nøjes med vat og ingen gødning. Det er utroligt :-)