Moccapigen.dk header image 2

Siden sidst…

søndag d. 17. juni 2012 kl. 19:41 · ·

Ingen trillen tommelfingre her, trods tavsheden, men det ved du sikkert godt.

Jeg har været på besøg i byens nye retsbygning, hvor store flotte vægudsmykninger pryder de store flader – en tur forbi frisøren for at få studset og lysnet lokkerne – på besøg hos et par herlige, uimodståelige uldtotter (og deres ejere) – et hurtigt smut på café for at få aftensmad, inden jeg kunne indløse invitationen til at lytte til korsang i byens sognekirke.

Og så fik den godt med gas og blå briller til årets Rock i går. Dog er der ingen tømmermænd i dag. Det bruger vi nemlig ikke her. I hvertfald ikke denne gang. Jeg fik sagt stop i tide og kunne allerede låse mig ind i hjemmet kl. 22, træt og glad.

Nu er det blevet søndag. Søndag er lig med en morgencykeltur i regnvejr. Og lig med sofa. Og en lille morfar. Og noget fuldkommen kalorielet TV. Og nogle dejlige telefonsamtaler og minder fra i går. De der kram som stadig kan mærkes og så alle de sjove kommentarer jeg fik med på vejen, når de blå pelsbeklædte motorbriller blev opdaget. Og udlånt. De gav anledning til grin, thumbs up og spontane kram fra mennesker, jeg slet ikke kendte.

Jeg kan så godt li’ at være kilde til lidt løssluppen morskab :-)

Har du noget på hjerte? ↓