Moccapigen.dk header image 2

Love goes on forever

søndag d. 6. maj 2012 kl. 00:37 · · 6 kommentarer

Så kort kan det siges, når jeg skal beskrive min påsketour til østjylland.

Østjyderne er det skønneste og mest hjertelige folkefærd jeg kender. Så er det sagt!

Da jeg havde allermest brug for at trække mig væk fra mit hverdagsliv, og “lillemanden” var smuttet på påskeferie hos sin far, så trak jeg en billet i tog-automaten og skred min vej. Langt væk fra min by og alt jeg kender. Ud under åben himmel og lige i armene på både kendte- og ukendte mennesker. Jeg trængte til nye impulser og til at få børstet støvet af min sociale side, efter alt for lang tid med sygdom, så afsti afsted…

Min base var tæt på det skønne hus på billedet.

Og de stod der jo hele banden af både nye og gamle ansigter. Med åbne arme og klar til kram og kys og tonsvis af kærlighed, som jeg stadig lever højt på. Bare at se billederne igen, giver mig bobler i maven af glæde over, hvor heldig jeg er.

Venner er en gave, man giver sig selv.

Der var plads til at være stille og eftertænksom og der var plads til at være storgrinende og lidt for larmende. Der var plads til at gå hånd i hånd hen ad et solbeskinnet strøg med Vita-skatten og være alt alt for beskidt i munden sammen med Gitte-pigen. Nøj, alle de penge der er blevet lagt på diverse beværtninger ved åen i Århus, imens jeg har været på tour.

I had the time of my life…

Det allermest befriende var, at kunne gå lige fra et mondænt spisested og direkte ud på landet til hønsene, som ikke tog notits af, om jeg havde stiletter eller gummistøvler på. Det var menneskeligt overskud, da bedstevennen, hans far og dennes kæreste kunne fornemme, at jeg havde brug for at sidde mutters alene på en træstub, imellem de skrukke høns, og dele foder ud og betragte en nytilkommen stolt racehane, som lynhurtigt fik navnet Mads Christensen, fordi han lignede en blærerøv.

Det tror jeg i øvrigt stadig den hedder. Racehanen altså.

Jeg fik krammet Malou Klidmoster, den bedste danske madblogger (igen igen – jubijæææj) og Anne (den klogeste kvinde jeg kender – seriøst!). Hendes mand er et fantastisk kapitel for sig og han er mere end ét besøg værd, for sjældent har jeg været i selskab med en mere engageret person, end ham. Som du måske husker, så ELSKER jeg at være sammen med den slags mennesker, for de giver så meget godt fra sig og det gjorde Jesper virkelig også. LEGO er hans helt store passion og han har monsterpsykomeget af det. I kassevis! Og Anne er bidt af en gal symaskinenål. Hvad hun ikke ved om at sy, det er vist ikke værd at vide.

Jeg nåede også at få en smagsprøve på Clotted Cream, som har den højeste fedtprocent, jeg nogensinde har kendt til. Fløde med fløde på. Det er ikke noget, jeg behøver at gentage.

Det gider jeg tilgengæld godt med ferien. Uhmm, den var dejlig :-)

 

6 kommentarer ↓

  • Malou Klidmoster

    Aww, hvor er du bare sød *rødme*. Det var dejligt at se (og kramme) dig igen <3

  • Deborah

    Det lyder som en rigtig dejlig tur. Du har ganske ret, der er intet som gode venner! Jeg føler mig også velsignet og heldig med at have rigtig mange gode!

  • Frederikke

    Fedt, fedt, feeeeeedt!

  • Anne

    Tak, hvor er du sød. <3

    Det var en totalt festligt eftermiddag! Tak for besøget! (Men jeg ved snart ikke, hvad skal jeg mene om, at du taler mere om min mand end om Malou og mig tilsammen. Men du lover jo næsten at komme igen, så er du tilgivet.)

  • Anita

    Det VAR virkelig den fedeste tur!

    Og så glemte jeg helt at fortælle om mit møde med Tine & Sys i Fandango og alle mine forelskelser af lækre sager i butikken (de har også det skønne Rennie supersoft garn, som mange kender så godt). Love love love :-)

    Anne, hvis jeg skulle skrive om alle dine symaskiner og Malous evne til at friste med madbeskrivelser ud over det sædvanlige, så ville jeg have brug for et helt indlæg for sig ;-D

    I’ll be back <3

  • Lykken er …

    [...] om lidt skal jeg på ferie hos ham. Igen. Lige om lidt har jeg 4 uger, hvor jeg kun har mig selv at tænke på fra morgen til aften og [...]