Camilla har startet en ny og anderledes blogkæde og du er hjertelig velkommen til at deltage, hvis du har lyst. Den er helt gratis og kræver kun et minimum af opfindsomhed eller omtanke. Belønningen er, at du har gjort et andet menneske glad, så lad os sammen starte en flodbølge af smittende glæde og små lykkebobler. Det er så lidt, der skal til. Camilla siger bla.:

Tænk, hvis vi alle sammen gjorde bare én god gerning om dagen og den gode gerning kunne sprede sig som ringe i vandet. Jeg kan næsten se det for mig…

Der skal så lidt til at gøre en forskel. At sende et menneske jeg ikke kender et smil, sige hej, komplimentere ‘hende ved kasselinjens’ flotte frisure eller min venindes, hjælpe et menneske som har brug for din hjælp.

Det er noget der rykker – i dig, i mig og i os allesammen!

***

Efter at have læst lidt om Camillas dejlige tiltag, gik jeg i tænkeboksen for at finde ud af, hvilken gerning jeg skulle gøre for et andet menneske, enten nu eller én af de kommende dage, og jeg må indrømme, at det virkelig er velgørende at tænke i de baner. Det er jo tanker, som i sidste ende kan ende med at gavne andre og det føles vildt fedt at tænke så målrettet på at gøre andre glade!

Imens jeg spekulerede, tog jeg overtøjet på og begav mig af sted for at poste noget garn og en håndarbejdsbog og senere bytte et par sko i supermarkedet. På min vej, mødte jeg en smuk mørklødet kvinde, som sendte mig et bredt smil, og fra dét øjeblik, hvor jeg tydeligt mærkede hvad det smil gjorde ved mig; da vidste jeg, hvordan jeg skulle prøve at sprede lidt glæde og lykke. Jeg tog en beslutning om, at jeg ville smile til hvert et menneske, jeg mødte på min vej og som jeg kunne få øjenkontakt med.

Og jeg mødte mange mennesker! Både på gåben, på cykler og i biler. Enlige, par og i grupper.

Der var mange at smile til og jeg skal ikke udelukke, at jeg i begyndelsen følte mig en smule “sær”, da jeg skulle smile til grupperne og ham den sure som bor her i kvarteret, men det lykkedes mig faktisk at få sidstnævnte til at sige Dav, da jeg selv sagde Hej. Da jeg ligesom blev mere dus med at vise mine tænder frem, var reaktionerne da heller ikke til at overse. Jeg vil skyde på, at 8 ud af 10 personer smilede tilbage til mig, fordi jeg udstrålede noget positivt og at jeg ikke var bange for at være i situationen. En enkelt valgte endda at spørge mig om placeringen af en vare i supermarkedet og så fik vi en lille munter sludder.

Som tiden, og smilene, skred frem, følte jeg mig nærmest en smule høj af glæde, så ikke blot kunne det hele være til gavn og glæde hos andre; det løftede også mit eget humør betragteligt og det er bestemt noget, jeg skal gøre igen! Det er endda helt gratis :-)

***

Har du lyst til at læse en anden historie om dét, at sprede lykke, så har Camilla fortalt en god én.

Du er som sagt meget velkommen til at gribe bolden og gøre noget for andre, som kan få dem til at blive glade, men hvis jeg skal følge Camillas ord, så skal jeg selv finde 3 personer, som jeg kunne tænke mig at overrække opgaven (videre) til og som også skal fortælle om den på deres blogs, hvis de har lyst til at være med. Helt personligt banker mit hjerte for at høre historier fra bla.:

Anja
Heidi
Mette