Moccapigen.dk header image 2

Naboen brænder

torsdag d. 26. januar 2012 kl. 15:15 · · 6 kommentarer

Bedst som jeg havde lukket mig selv ned og var færdig med et kursus i healing, kiggede jeg op og ud ad mine stuevinduer. En mørk skygge havde lagt sig for solen og så kan det nok være, jeg fik rejst mig for at lokalisere, hvor de enorme sorte skyer kom fra.

Vinduet i mit køkken skulle give mig svaret; Arenaen brændte og for første gang i mit liv, har jeg hørt en luftalarm på en dato, som ikke er den første onsdag i maj. Det var virkelig mærkeligt!

Sirenen har ikke lydt den sidste halve times tid, så jeg går ud fra, at jeg snart ser sønnike. Lektiecafeen slutter kl. 14.30 og mon ikke de begynder at slippe ungerne løs nu. Det håber jeg.

Og lad os så få sol for resten af pengene. Den er ualmindelig flot i dag :-)

6 kommentarer ↓

  • Pernille

    Sikke en oplevelse. Så gælder det bare om at finde alt det positive. Og mon ikke Kevin har stået i et andet vindue og synes det var helt vildt spændende… hvis ellers det kunne ses derfra.
    Der var i hvert fald mange drenge med spændte stemmer, dengang KB-hallen gik op i flammer. Også selvom det var temmelig katastrofalt :)

  • Anita

    Lige efter jeg havde postet indlægget, ringede han hjem. Det var vist ikke noget, som uden videre kunne imponere ham, lød det til, så han har i hvertfald ikke stået på klods hold og inhaleret røg derfra som en del andre tilskuere.

    De er stadig i gang derovre, kan jeg se på de blå blink, men Arenaen må afholde deres 1 års fødselsdag et andet sted på onsdag, desværre. Der var ellers linet op til en vældig håndboldkamp :-)

  • Camilla

    Puha, grimt men godt det var lidt på afstand det skulle betragtes!
    Hvad mon der er sket??

  • Anita

    Det var nogle håndværkere som var i gang med at brænde noget tagpap, såvidt jeg er orienteret.

    Jeg skal love for, der blev brændt… ;-)

  • Mie

    Mon de har fået styr på det ovre hos naboen ? Hørte godt sirenen og undrede mig over, at de testede den NU…. det plejer da at være i maj-måned…. Dejligt at leve et så trygt sted, at man ikke sådan lige tror på alarmer…. lettere problematisk hvis der sker noget, hvor vi virkelig har brug for at reagere på det :-) God torsdag aften til dig :-)

  • Anita

    Uha ja, Mie. Det er rigtig godt, vi kan reagere rettidigt.

    Der er stadig tændt lys derovre på taget, så jeg tror de arbejder hårdt på at reparere det, men de blå blink er taget hjem igen :-)