Moccapigen.dk header image 2

Gud ja, jeg har jo en blog…

onsdag d. 11. maj 2011 kl. 14:43 · · 49 kommentarer

For ikke så længe siden talte jeg med dejlige Frederikke om at lukke og slukke en blog. Altså, det var ikke mig som startede samtalen, men hende som ville spille bold, og enden på den historie kender vi nu. Hun valgte at lukke og slukke DK’s noget nær ældste blog, fordi hun lyttede til sin mavefornemmelse, og det samme burde jeg. Lytte og handle på det, min mavefornemmelse siger:

Er det stadig sjovt? Hvad får jeg ud af det? Får andre noget ud af det? Har jeg tid/lyst til at sidde her? Hvad var det, jeg synes, der var så fantastisk ved at blogge, dengang i 2003 da det hele startede, og er det stadig lige fantastisk? Har jeg overhovedet mere at berige(!?) andre med, end sommerhusstemning og “sikke’n dejlig dag det er i dag” og burde jeg i grunden ikke bruge mine evner til noget helt andet end det her og i givet fald; hvad?

Mange mange spørgsmål har jeg stillet mig selv og nogle har jeg fået et klart svar på, imens andre stadig svæver lidt omkring og har svært ved at finde sin knivskarpe form, men det er jo ikke nyt, at jeg er en skvatmikkel som ikke kan finde ud af at stoppe, imens legen er god, men liiiige skal hen om det næste hjørne for at se, om det hele ikke bliver bare en lille smule sjovere, hvis jeg leger med dér.

Jeg kan dog se i den statistik, jeg ellers plejer at være ligeglad med, at der stadig er nogle standhaftige som kigger forbi hver dag, selvom min opdateringsfrekvens er pivhamrende latterlig, og kommentarerne taler jo for sig selv. Der er nogle stykker af dem og de er søde og gør mig rigtig glad, men der er ikke overvældende mange som tidligere til at give et godt drive, og helt ærligt – det er jo ikke så sært, vel. Jeg mener … med de indlæg som kun omhandler blomster, kaffe, frisk luft og en sludder for en sladder; det er jo altså ikke dér, de bedste ben ligger gemt.

Omvendt oplever jeg også, at når jeg en sjælden gang lufter ét af de bedre- og dybsindige ben, så får det lov at stå hen i det ‘ukommenterede’ og jeg ville lyve, hvis jeg nu begyndte at påstå, at det ikke betyder noget for mig, for selvfølgelig er det jo lige netop dér, jeg har brug for/lyst til lidt sparring. Men sådan noget er skidesvært at kommentere på og det kan endda være svært at forholde sig til, når alt man bare ville med sit blogbesøg, var, at få lidt afslappende ‘sommerhusstemning’ efter en endt hektisk dag. Sådan har jeg det jo selv, så jeg ved godt, at de tunge emner er lidt sværere at tage en skriftlig snak om, når man sidder bag hver sin skærm, i hver sin stue, i hver sin landsdel og derfor forbliver disse indlæg så larmende stille.

Men det er jo peanuts ift. alle tankerne sammenlagt, for jeg synes i bund og grund ikke, det er sjovt at blogge mere. Tid har jeg egentlig masser af, hvis jeg bare giver mig den, men jeg kan ikke tage mig sammen til at få opdateret så ofte som der skal til, for at passe og pleje en blog og dens relationer. Alt dét, der er så vigtigt, hvis man vil have succes med sin blog. Når man selv dør i mælet, ja så dør bloggen helt automatisk, ganske langsomt og uundgåeligt, og det er dét, min blog er godt på vej til at gøre og har gjort længe. Og hvad vil jeg så med alle disse ord? Er det nu damen siger, at hun giver bloggen det sidste dødsstød?

Nææ, jeg giver ikke noget dødsstød, men jeg har brug for at trække mig tilbage fra en plads i cyberverden, som har fået lidt for meget opmærksomhed de sidste mange år. Den verden larmer simpelthen for meget på godt og ondt, synes jeg.

Måske kan jeg en skønne dag se fidusen i dette her foretagende igen, men lige nu kan jeg helt ærligt ikke se den. Jeg kan hverken se- eller mærke den – altså udover de sjove projekter og skønne mennesker, hvis eksistens jeg sikkert aldrig ville være blevet beriget med, hvis jeg ikke havde blogget her i godt og vel 8 år. 8 år som en Moccapige!

Tænk, at noget kan tage så lang tid af ens tid…

49 kommentarer ↓

  • Frau Putz

    … og nu får du så en kommentar!

    For det er da forståeligt nok, at du er kørt træt – og på den anden side, så vil jeg komme til at savne dig her i Blogland.
    Jeg har ind imellem de samme tanker om “hvad har jeg at byde på” osv. (mon ikke vi alle har det?) – men pludselig er lysten der igen.

    God vind – og kig endelig forbi ind imellem, hvis du har lyst til at hilse på ;)

    KH Karina

  • Silla

    Jo søde ven GUDSKELOV så ses vi lige pludselig;) Selvfølgelig skal du ikke blive ved med at blogge hvis du ikke syns det er sjovt længere….det er jo glæden der skal drive værket;)men hold k**t hvor vil jeg savne at kunne kigge til dig hver dag og læse dine dejlige indlæg og se på dine smukke,smukke billeder. Men lyt til DIT eget hjerte.

    Rigtig,rigtig mange knus og kram herfra

  • Anita

    Putz – jeg kigger hver gang du skriver på din blog, men jeg gør det via RSS-reader og derfor kan du ikke se mig. Dig kan jeg slet ikke lade være med at følge, for du har noget ved din person, som jeg rigtig godt kan li’ :-)

    Lige nu føles det helt rigtigt at trække sig tilbage. Maven siger god for det og skuldrene falder på plads. Det skal nok gå altsammen og så må tiden vise mig, hvad jeg så skal foretage mig med en computer og dens gear og gadgets ;-)

    Tak for dine smukke ord!

  • Anita

    Silla, kæreste dejlige Silla – vi ses heldigvis altid igen og igen og igen :-)

    Knus og Kindkys…

  • yt

    Du har ret det fylder meget at blogge og ikke mindst at følge blogge.
    Men som jeg siger så er det min daglige avis ;)

    Håber du dukker op igen en dag ;)
    Nyd livet og dig selv så længe ;)

    Knus Yt.

  • Gitte

    Nå nå det er vist den nye trend i blog-verden….. :-) Godt vi ved, hvor vi ellers kan finde dig :-D

  • nicole

    Hej Anita !
    Har læst med i snart over to år – men er desværre ikke så god til at lægge en kommentar. Nok fordi jeg tænker svarer jeg mon godt, rigtigt og …. .

    Kommer til at savne dine ord !!!
    Håber du finder tilbage en dag og det giver dig noget igen. Indtil da
    de kærligste hilsner Nicole

  • Annette

    Jeg forstår dine tanker, de kommer også forbi her i ny og næ, og indimellem overvejer jeg, om det er rigtigt at bruge så meget tid på cyberspace.

    Nu er min blog ikke kendetegnet ved at have så meget kant, og jeg hygger mig stadig med det, så der bliver nok fortsat spredt sommerhusstemning hos mig ;o)

    Men jeg har stor respekt for din beslutning, måske er det endda sundt ;o) Og jeg vil også savne dine ord og billeder – er fluks tilbage, når du pipper igen!

  • Anita

    Jeg føler mig som en slags blog-pensionist, der er blevet en smule træt i hattepulden, og så er det godt at vide, hvornår man skal trække i håndbremsen.

    Det føles godt og når jeg kommer til at savne skriveriet, så finder jeg sikkert ud af, at jeg (stadig) ikke har noget snusfornuftigt at berige Jer med, hvis jeg sætter mig til tasteturet, og så er jeg lige vidt. Måske kan det også ende med, at jeg finder på noget HELT andet end at være her, men jeg lader bloggen stå for referencens skyld. Ingen har vel lyst til at blive helt glemt – heller ikke jeg. Man kan vel ligeså godt være ærlig, ikk’ :-)

    Gitte – blogstop-go-back-to-real-life er det nye sort og jeg kan godt lide at “være med på moden” … og jeg HAR husket at nævne inspirationskilden denne gang ;-)

  • Esther

    Åh ja, jeg kan nu sagtens følge dig. Jeg gør mig også de tanker af og til – eller rettere, HAR gjort.

    Det var altså lidt sjovere at blogge dengang i 2004/5. For det første var der ikke så mange blogge endnu, så det føltes noget mere som man “kendte hinanden” – og så var der generelt flere kommentarer end der er i dag.

    Jeg havde en periode i 2008 hvor jeg i starten af året sandt for dyden ikke fik skrevet ret meget og jeg syntes det var svært overhovedet at finde på noget at skrive. Sådan havde jeg det i meget lang tid – og naturligvis faldt antallet af læsere og kommentarer da også meget voldsomt. Ikke at det undrer mig.

    Men, det er alt andet lige sjovere at skrive, når der kommer bare en smule respons og derfor overvejede jeg meget at stoppe – bare stoppe uden at gøre opmærksom på det. Det så jeg ingen grund til – med kun 15-20 læsere om dagen i gennemsnit. ;) Ak ja i “gamle dage” havde jeg i gennemsnit 100 besøg om dagen :D

    Men – så var det jo det mest fantastiske i mit liv skete: jeg købte hus med have – og jeg fik noget at blogge om, i stedet for at køre i den samme rille hele tiden med brok over vejret og at bo til leje :D.

    Pt. har jeg ingen intentioner om at stoppe med at blogge.

    Jeg har vænnet mig til, at jeg bare ikke har mange læsere – og at jeg heller ikke får mange kommentarer.

    Det forstår jeg såmænd godt, da det ikke ligefrem er dybere/velskrevne indlæg min blog indeholder – jeg er så småt begyndt at se på mig blog som en perfekt “have-huskeblog” – og når der så ER kommentarer en gang i mellem, ja så glæder jeg mig over det :)

  • Karin Hørkilde

    Sødeste Anita. Fuld forståelse herfra – jeg har bestemt også perioder, hvor jeg næsten ikke orker at opdatere bloggen – og slet ikke hjemmesiden! Lange pauser mellem indlæggene på en blog fremmer ikke just læselysten men for at bruge et godt Chris McDonald ord, så vil jeg bare sige “PYT”!!!!!!!!!!!!! Jeg blogger, når jeg har tid og lyst, og så må læserne jo tage den derfra. Og det er da en ret, alle bloggere har – sådan er det!
    Når det så er sagt/skrevet, så vil jeg da ikke lægge skjul på, at jeg har nydt at følge dine skriblerier hér – og havde du ikke haft din blog, var vi måske aldrig mødtes, hvem ved? Jeg er i hvert fald superlykkelig for at have mødt dig in real life – du er en vigtig brik i det sammensurium, der er mit liv:-)
    Knus og kram og kærlige tanker fra Karin

  • Pernille

    Jeg holder meget af din blog, af dine indlæg – både de lette og de tunge. Men jeg indrømmer gerne at det med kommentarer er jeg et fjols til. Måske lærer jeg det en dag.. måske aldrig.
    Det jeg ville sige, er bare at jeg har nydt at læse med, også selvom det kun er gennem en brøkdel af dine blogår. Og det er vigtigt at lytte til sig selv, så selvom jeg ville nyde at læse endnu mere, er det din beslutning. Føles den rigtig, så er alting som det skal være :)

  • Frederikke

    Skønne kvinde…. alt har sin tid, det har vi talt om og tak for det. Jeg har det fortsat godt med min beslutning. Måske vender jeg tilbage… tiden er klog.
    Vi tales ved… lige pludselig som altid.
    Kys

  • Annika

    Jeg synes det er rigtig hyggeligt, at kunne følge med I begge mine kusiners liv. Vi har jo ikke så meget kontakt, som vi havde da vi var yngre. Jeg er absolut familiemenneske, så derfor interesserer I mig,og hvad I går og bedriver Jeres tid med. Jeg vil komme til at savne at jeg ikke lige kan følge lidt med. Jeg er ikke så god til at få kommenteret, er lidt bange for at virke påtrængende. Af og til har jeg været fristet, især ved de mere dybsindige indlæg, men det fremgår jo ikke helt hvem eller hvad der evt. går dig på, og så er det jo alligevel kun en form for sindsstemning man kan kommantere på. Mht. strikketøjet som har en forholdsvis stor plads på Jeres blogge, må jeg fuldstændig melde pas.
    Skulle du lukke og slukke er det jo rart, at du så er på Facebook, og at vi trods alt ses en gang om året.
    Du skal vide at jeg fortsat er meget imponeret af dine skønne billeder og flair for opsætning!!!:D
    Knus fra Vildbjerg.

  • Rikke (et år i sandaler)

    Jeg er sikker på at du (og Frederikke) kommer tilbage på en eller anden måde og et eller andet tidspunkt.

    Men jeg kan sagtens følge med – og med mine 6 år på bagen, har jeg samme tanker ind i mellem.

    Nu har jeg dog valgt at skifte “cyperrammer” samtidig med at jeg har skiftet fysiske rammer, og planen er da at jeg efter mit år i sandaler vil tage det jeg har skrevet og lave en bog af det … helt til mig selv … så det er det jeg gør for tiden – skriver til mig selv.

    Med hensyn til kommentarene så har jeg altid være ukommenterbar, så det går mig ikke (helt så meget) på at dem der kommer ikke lægger en kommentar – men jeg synes stadig at er underligt, at folk kan læse med i år og dage uden nogen sinde at kommentere.

    Men sådan er vi så forskellige.

    Pøj-pøj med pausen, haven og livet.

  • Therese

    Jeg kan sagtens følge dig. 8 år på samme frekvens, er da også lang tid. Forhåbentlig har du selv udviklet dig en masse på de år, og bloggen ligeså – men jo, jeg kan da sagtens se at lysten kan blive mindre, når der sker andet i livet, og det måske kan virke lidt ligegyldigt at på 8. år spamme billeder af kaffekop eller blomsterbuket.

    Det vigtigste må være at gøre hvad der føles godt i maven.

    Savne dig ? JA, det vil jeg da. Heldigvis findes du også på andre frekvenser, så mon du vil blive helt væk?

    Stort kram, afsted – måske en sidste gang – her i dit kommentarfelt.

  • Anita

    Esther – du rammer fuldstændig klokkerent med din kommentar! Det var nemlig noget ganske andet, dengang vi startede i sin tid. Bloglandet har forandret sig meget markant (og også enkelte af de gamle rotter) og det er ikke nær så hyggeligt, som det var engang – men jeg er også klar over, at jeg ikke kan blive ved at hænge fast i “der var engang” og derfor må jeg videre. Tak for dit pletskud :-)

    Karin – du er nemlig også et af de skønne mennesker, jeg har lært at kende her igennem og Gud ske tak og lov for det! Det kram glemmer jeg aldrig og jeg ved heldigvis, hvor jeg kan få det igen. Og igen ;-)

    Pernille – du må endelig ikke føle dårlig samvittighed mht. kommentarer. Det er ikke de manglende af slagsen, jeg trækker mig tilbage for, men de har været med i mine tanker som en flygtig funderen over, hvor de faldt og hvor der var larmende tavshed. Altså ikke fra dig, seføli, men helt generelt :-)

    Frederikke – min alltime-favorite boingboing Nik & Jay danserinde… jeg tror det her vil føles lidt ligesom de cigaretter, jeg smed væk sidste år. Det bliver hårdt til en start, men så letter det. Vi ses altid. Lige pludselig. Kys og Tak :-)

    Annika – min kære kusine, jeg er helt sikker på, at Faster Else også har sine “indvendinger” imod mit blogstop, fordi det er en hyggelig måde at følge med på, men jeg har alt for længe længtes efter anonymiteten igen efter at have været offentlig tilgængelig i så mange år og jeg må sige, at det føles rigtigt i maven. Men du ved jo også, at jeg aldrig helt kan holde min kæf*, når tungebåndet klør, så mon ikke der kommer opdateringer på Facebook ;-)

    Rikke – jeg har jo altid været hende som fulgte dig ‘derovre’, men som meget sjældent skrev en kommentar, men efter du skiftede (cyber)hjem, begyndte du at skrive anderledes og så kunne/kan jeg bedre mærke dig, hvis du forstår, hvad jeg mener. Jeg er dog stadig lidt af en skovl til at kommentere, men jeg holder MEGET af dig og din blog, skal du vide, og jeg følger dig via RSS. Jeg kommer måske tilbage i én og anden form, men lige nu er skuldrene nede på plads og maven er helt i ro, så det fortæller mig, at jeg valgte rigtigt. Mht. billeder, så hænger jeg dog stadig fast i en kærlighed dér, så måske er det bare en fotoblog, jeg skal lave et sted på nettet. Nu ser jeg til det og tager én ting ad gangen. Det skulle virke, har jeg hørt :-)

    Therese – det er lige præcist dét, der er så trivielt… jeg blogger om næsten det samme som for 8 år siden. Næsten. Arj, det er måske også at sætte det lidt på spidsen, men Gud, hvor det føles sådan.

    Jeg HAR naturligvis forandret mig, for jeg er blevet “skilt”, har fundet flere kærester via denne her blog og jeg fandt endda ‘mit livs kærlighed’ for flere år siden. Jeg har fået veninder, venner, kammerater, samarbejdspartnere og en bedsteven i hele den vide verden. Jeg får lov at teste dit og dat og lave noget, som giver kriller i maven, og jeg møder mennesker som mener, jeg skal se at få skrevet den bog (hvilket jeg altid afviser), så jeg har helt klart rykket mig ift. for 8 år siden. Ret meget faktisk, når jeg tænker tilbage.

    Men jeg gider ikke mere. Ikke lige nu. Vi ses helt sikkert på den anden frekvens ;-)

  • Mette

    Jeg forstår godt dine tanker. Lukkede selv min egen ned for et år siden efter længe at have følt at jeg kun lukkede lort ud.

    Jeg er lige startet igen. Fordi jeg ikke kunne lade være. Og dét er skønt at have det sådan, når man i årene op til næsten ikke har kunnet finde noget at skrive om. Skønt at jeg nu igen skriver fordi det bare MÅ ud og ikke fordi min statistik ellers går ned eller folk stopper med at besøge bloggen når der ikke er jævnlige poster.

    Nyd din pause. Jeg er sikker på vi ses igen :-)

  • ...

    Kære Anita.

    Jeg vil savne dig, og glæde mig til måske engang at høre fra dig igen. Du har bragt stor glæde hos mig.

    Jeg ønsker dig en bragende dejlig sommer med alle dine dejlige mennesker og lille nye have.

    Tak for denne gang!

  • RIA

    HOV! Endnu en, der forlader Blogland… Jeg tror, det er et sommer-fænomen! Og lysten vender måske tilbage, når vejret ikke er til have, gåture, solbadning, sommerferie o.s.v…?

    Men jeg har fuld respekt for din beslutning. Blogs skal være drevet af lyst og fordi man brænder for at fortælle og slet ikke kan lade være :)

    Ha’ det godt og ja, vi ses måske igen. Du skal i hvert fald være så velkommen ;)

  • Anita

    Jeg har grundlæggende masser af emner at blogge om, fordi jeg oplever noget skønt næsten hver dag, men med tiden har jeg kunnet mærke, at jeg ikke har lyst til at fortælle “Jer” om det. Lysten til at være anonym og gemme mig lidt, har været meget markant i den sidste tid, selvom tankerne om det har eksisteret i nogle år efterhånden.

    Men jeg bryder mig ikke om at sige ‘Aldrig’, så jeg går ikke og smækker med døren. Jeg slår bare en lille smule op med “Jer” ;-)

    Tusind tak fordi I skriver så søde ord til mig. Jeg er virkelig glad for dem, skal I alle vide!

    Varmt cyberknus til dem, som vil have det :-)

  • Fr. Møller

    Det var helt afgjort sjovere før – det bloggeri. (Og nærmest umuligt at prøve at følge med, nu Blogbot er død). Jo, jeg kan sagtens følge dig. Jeg gider heller ikke lægge noget ud bare for at få en placering på diverse blog-hitlister. (Selv om jeg stadig kan grine ad en liste for nogle år siden, der godtgjorde, at min daværende blog var lige akkurat bedre besøgt end dav. statsminister Anders Fogh Rasmussens).

    Selvfølgelig ses vi da lige pludselig. Enten her eller der :-).

  • Anita

    Fr. Møller – jeg følger med via RSS, men det var stadig lidt lettere, da det hele foregik via Blogbot – det vil jeg give dig ret i.

    Google-reader er ikke så hurtig i vendingen, men nu sidder jeg her jo heller ikke så meget mere, så nu betyder det ikke det helt store for mig :-)

  • Annika

    Det kan jeg såmænd godt forstå ;)

  • Muppi

    Hej Anita, Har igennem de sidste mange år fulgt diverse blogs i længere eller kortere perioder. Din og hendes var de sidste jeg havde tilbage som jeg fulgte jævnligt. Kommenterer dog ikke, da jeg ikke føler at jeg har så meget at byde ind med. Bliver altså lidt tomt. Held og lykke fremover :-)

  • Mette

    Jamen for hulan Anita… her tager man nogle få dage ud af byen og så er der lukket og slukket hos en af ønglings bloggene… vi ses måske igen og om ikke andet så ses vi jo på FB :-)

  • Anita

    Muppi – der sidder mange der, som du, ikke føler, de har noget at byde ind med eller ikke kan skrive “det rigtige” og hvor er det bare ærgerligt, synes jeg. Her er alt velkomment, sålænge man er sød og rar, og sådan har det altid været, men ved du hvad, Muppi? Jeg er MEGET MEGET glad for, at du sagde noget til mig nu. Tusind tusind tak for de søde ord :-)

    Mette – vi både skrives og ses og så må du gi’ mig en røvfuld for at slå op her ;-)

    Knus til dig og dine dejlige piger!

  • fivetosix

    Kram din brandmand og dine unger.
    Nyd haven og sommeren.
    Måske ses vi lige “pluslig”
    Ha’ det godt ;-)

  • Anita

    Jeg krammer på livet løs og nyder, at der ikke er skyggen af blog-abstinenser. Ha’ det selv dejligt…

    Vi ses måske lige pludselig, ja :-)

  • Anna

    Nåmen så hej hej – vi ses jo nok i cyberspace på en eller anden måde :)

  • Anita

    Anna – det gør vi måske. Vi færdes jo indimellem på fællesstierne derude. Hej hej :-)

  • Camilla

    Hej Moccapige

    Ja, jeg er jo en af dem der nyder dine indlæg.
    Faktisk fortalte min bror om dig og “Slagt en hellig ko” (min bror er normalt typen der kun læser fotoblogs eller noget andet i det mediegrafiske univers) og det var pga. jer, at jeg opdagede denne blogverden. Det lyder sært, men ligesom med venner man har fra barnsben af, sådan har jeg det med jer to, når jeg bevæger mig herinde i dette eldorado af flittige blogskrivere, som ofte fortæller om hvor nemt livet er at leve og hvor overskud oser i en sådan grad at jeg sommetider er ved at få det hele galt i halsen.
    Hos dig og “Slagt en hellig ko” finder jeg roen og det velkendte. Sommetider sætter i gang i mine tanker, så det hele kører på højblus, andre gange nyder jeg bare dit perspektiv på tingene, din måde at udtrykke dig og bruge ordene.
    Jeg kommer helt sikkert til at savne dine bidrag til blogland – men følge og forstå dig. Det kan jeg i den grad!

    Mange hilsner herfra Camilla

  • Anita

    Hej Camilla,

    Jeg glemmer stadig, at jeg har en blog og derfor glemmer jeg også at kigge forbi for at se efter kommentarer, men det viser mig kun, at det har været det eneste rigtige; at sætte hælene i og stoppe op.

    Jeg støder stadig på indlæg rundt omkring, som får mig til at sidde og tænke over, hvorfor der mon blev blogget om dét og hvad blogejeren har tænkt skulle være godt for mig, som læser af det … men ligeså hurtigt ryster jeg det af mig igen og fortsætter videre i min egen lille verden, i et forsøg på at blive på mit nye sted af privat fred og ro. Det er okay, at jeg ikke forstår alting der sker- og fortælles om her i verden. Det siger jeg indimellem til mig selv og bliver bedre og bedre til at acceptere det :-)

    Tusind mange tak for dine søde ord. Jeg har jo “hørt din stemme” før og du taler altid så pænt, så du gør mig kun virkelig glad, skal du vide.

    Rigtig god dag til dig og dine, Camilla, og hils endelig din bror :-)

  • Madame

    Kære Anita, vi skal selvfølgelig kun blogge, hvis det giver os selv glæde – og alting har sin tid, som man siger. Jeg nyder at kunne se tilbage og at bruge den som en form for dagbog og fx se, hvad jeg læste sidste år eller se billeder, som gjorde indtryk på mig selv. Jeg nyder at have en blog og deler nu oplevelser med flere i min familie og i min vennekreds. Varme klem til dig!

  • Anita

    Lige nu synes jeg, det sjoveste er at kunne læse tilbage på bloggen. Når jeg ikke rigtigt synes, jeg kan berige nogen med de sædvanlige gentagelser, som Livet jo er fuld af, så vil jeg hellere tie stille. Og så er der jo dét med privatlivets fred og ro. Den er altså så dejlig…

    Jeg lader udelukkende bloggen stå, så jeg kan referere. Mange ved jo, hvem jeg er, så det er dejlig nemt at kunne sende en reference afsted ;-)

    God weekend til både du og din dejlige Uffe :-)

  • Kit

    Ååhhhh nej! For flere år siden fandt jeg dig – altså din blog – og i lang tid var jeg en fornøjet og ivrig læser af dine indlæg. Allerede efter første besøg blev du lagt ind på favoritlisten. Så skete det frygtelige at min pc gik i stykker og alt var væk incl ale mine favoritter. Ny pc blev indkøbt og jeg ledte og ledte, klikkede mig igennem den ene blog efter den anden – ude af stand til at finde dig. Du var jo lagt ind under favoritter og min navne-hukommelse er som en si. Så endelig, i dag, efter et par års søgen, finder jeg dig og læser, at du netop er stoppet med at blogge. øvøvøv altså!!!%¤#/&#:-( Det gode må være at jeg aldrig gav op, det dårlige at du er stoppet og at skæbenen vil sende mig et signal som jeg ikke forstår eller hvorfor skulle jeg endelig finde dig, når det er for sent.
    Nu er du fundet og jeg kan kun håbe, at du en dag igen vil berige os med dine smukke billeder, skønne ord og dejlige humor.
    Tak for sidst hilsen fra Kit

  • Anita

    Søde Kit, sikke som den kommentar lunede! :-)

    Som skrevet i indlægget, så har jeg ikke smækket døren hårdt i for aldrig mere at vende tilbage, men i 8 år har jeg brugt alt for meget (sammenlagt) tid på internettet og dermed også bloggen.

    Hele min krop har meget længe skreget efter at være mere herude i virkeligheden, end i cyberworld, og nu kunne jeg ikke længere overhøre den. Nu skulle det altså være, men måske laver jeg et sted, hvor jeg kan poste nogle hurtige billeder. Mine tanker kredser lidt om ideen, så det er ikke helt utænkeligt.

    PS. jeg kan også findes på Facebook, hvor jeg pipper en ganske lille smule om alt og intet og krydrer det med links.

    Tak for din kommentar, Kit :-)

  • Kit

    Hej Anita
    Indtil du forhåbentligt måske og eventuelt vender tilbage til bloggen, vil jeg bruge tiden på at indhente det af dig skrevne og dermed nyde dine skriblerier.
    Vi ses – om ikke andet så på facebook:-)

    Hilsen fra Kit

  • Anita

    Det gør vi ihvertfald, Kit ;-)

    Rigtig god dag til dig.

  • Mikkel

    Du skal selvfølgelig lade lysten og motivationen styre din blog, så respekt for, at du har brug for en pause :)
    og så lige pludselig kommer du måske tilbage med fornyet motivation, energi og konstruktive input.

    Hilsen

    Mikkel (Sushi i København)

  • Anita

    Det kan meget vel være, Mikkel. Man skal aldrig sige aldrig :-)

  • Mette

    Jeg kigger troligt forbi hver eneste dag i håb om, at den måske kun er en pause. SÅK!

  • Anita

    Lige i dag ville der have været smukke billeder at poste, med nogle mindefyldte, tårevædede ord til – men nej. Jeg har slet ikke tid, for om ikke så længe er det videre til Mini-rock på plænen, helt til sent i aften :-D

    Det føles stadig okay ikke at blogge, men nogle dage er der helt sikkert potentiale ;-)

  • Gitte

    Ja, se så at få fingeren ud :-D

  • Anita

    Jeg synes ikke rigtigt jeg gider, Gitte ;-D

  • Lise Lorenzen

    Goddag *sms*

    Nu er jeg lige kommet dumpene forbi dig tænkte lige på om du ikke havde lyst til at få en plads på min side under link hvis du linker mig får du en plads hos mig (: Tænkte osse lige på noget andet har noget der hedder på besøg du kan læse mere her http://dytbat.wordpress.com/pa-besog/ Håber du har lyst til at være en af dem… Håber at høre fra dig på min blogger måtte jo lave ny pga ham jeg havde hos snakket jeg ikke med mere og endt med at han bare lukket den ned uden jeg fik det at vide så håber du kan lide min blogger nu jeg kun har været igang i en halv uge ca… (: Forsæt god dag…

    Hvis du vil svare ville jeg blive glad hvis du gjorde det via min blog (:

    Mange knuser fra Dytbat/Lise

  • Anita

    Hej Lise

    Jeg må desværre melde pas til begge dele, men jeg håber du har held med det hos andre. God dag til dig :-)

  • Jesper

    Det er vel også ok bare at få renset pæren igennem at skrive sine tanker ud på blogs – ingen grund til præstationsangst :-)

  • Anita

    Nu har jeg en enkelt gang, i den mellemliggende tid, oplevet at savne bloggen, men om jeg genoptager mit skriv lige her, ved jeg stadig ikke.

    Stilheden er stadig okay efter 8 års “larm” ;-)