Regnestykket kan da kun gi’ bobler i maven, hvis du spør’ mig, for i dag er det store-have-dag og der er rigeligt at gå i gang med, når man overtager en komplet rodebunke af en have, som du kan se.



Det kommer til at kræve knofedt og benhård udsmidning, både ude og inde, så vi kan forvandle den kedelige rodebunke til et hyggeligt sommersted, med plads til et brus af skønne blomster og spiselig grønt, et par havestole og et fredsommeligt udkig til det færdige arbejde. Med kaffe til naturligvis.

Som en lille ekstrabonus har vi bål/grillpladsen lige overfor (du kan se vores drivhus fra grillbænken). Det kunne faktisk ikke være meget nemmere at servere de dugfriske krydderurter, når de skal bruges. Eller pynte bordet med snitblomster.

Lige om lidt smøger jeg ærmerne op og går i krig. Der ligger et hav af frø og knolde og venter på at komme i jorden, men først skal der altså lige flyttes et bjerg af kedeligt arbejde, inden det sjove kan begynde. Forårsbebuderne gemmer vi dog på et sikkert sted, så vi kan nyde dem igen til næste år.
Rigtig god og solskinsrig lørdag til dig derude :-)








Søren - 9. april 2011 - kl. 11.59
Arjj Anita – hvor lækkert – tillykke :-)
Silla - 9. april 2011 - kl. 12.26
Nauhh Anita;)
Hvor lækker,den skal nok blive flot i dine hænder;)
Så kan jeg næsten regne ud at du ikke har tid til en strikke-sludre-grine-kigge til Porcelinge-kaffe på lørdag….eller hva ;)
Rigtig god fornøjelse med projektet,glæder mig til at følge med…
Knus og kram herfra
Lene Møller - 9. april 2011 - kl. 13.40
Hvor spændende – god fornøjelse??
Hvor er det henne ad?
VH Lene
Lene Møller - 9. april 2011 - kl. 13.41
PS der skulle have været udråbstegn og ikke spørgsmålstegn efter fornøjelse….
Therese - 9. april 2011 - kl. 16.03
Stort tillykke med haven :-) Jeg glæder mig rigtig meget til at se den efter den benhårde oprydning !
Anita - 9. april 2011 - kl. 16.11
Tusind tak for tillykkerne!
Jeg har laaaange arme nu, så havegrejet er lagt til side for i dag, så der er kræfter til en tur igen imorgen. Nørj, hvor er det hårdt, for de billeder som er i indlægget her er flere uger gamle, så i dag er der bare ENDNU mere ukrudt som spirer. Pyyyh… men det bliver godt, når det er overstået :-)
Silla – jeg vil rigtig gerne tage mig tiden. Det vil kun være mig en sand fornøjelse, for jeg elsker jo at være sammen med dig, så lad os endelig finde ud af noget ;-)
Lene – det er én af mange havestykker, som hører til et lejlighedskompleks hos min mor, så vi er fælles om knoklearbejdet. Og glæderne! ;-)
Deborah - 9. april 2011 - kl. 16.44
Tillykke med haven. Jeg tror, du som mange andre bliver overrasket over, at det med ukrudtet aldrig bliver overstået, og der er altid noget at lave. Men det ér dejligt, hvis man har kræfterne. Og som andre er jeg sikker på, du nok skal få noget rigtig fint ud af det.
Jeg har overvejet sådan en have, men har ihvertfald foreløbig droppet. Netop på grund af det med kræfterne, men det kløer jævnligt i fingrene :-) God weekend. Vejret er da her idag lige til den slags.
Mette - 9. april 2011 - kl. 16.47
Som jeg glæder mig på dine vegne Anita… jeg vil spændt følge havens udvikling fra skrot til slot :-)
Anita - 9. april 2011 - kl. 18.12
Deborah – ja, det kræver en del kræfter at have en have, men det ved jeg jo. Jeg har, som før fortalt, både haft hus og have af flere omgange, så der er intet nyt i det her :-)
Mette – det er også en rigtig dejlig følelse at kunne ordne det hele og selvom det er på leje-basis, så føles det stadig som at eje pletten der ;-)
Anne - 10. april 2011 - kl. 22.56
Ih, tillykke!
Men jeg ved nu ikke, om jeg ville kalde det en rodebunke. Det ser bare lidt vissent ud. (Og det har ikke det fjerneste at gøre med, at min have ser værre ud…)
Anita - 11. april 2011 - kl. 07.56
Anne – tak tak :-)
Det er et morads uden lige i vores have og de genstridige og laaange rødder er dog de værste, men hvis din have er værre at se på, så ved du jo, hvad jeg mener ;-D
RIA - 11. april 2011 - kl. 08.52
Hvor bliver det godt :) Men der er godt nok noget at gå igang med…
Anita - 11. april 2011 - kl. 09.08
Ria – der er bare alt for meget at gå igang med, men vi er flere om det og så skal det nok gå.
Jeg har lånt en lille fræser af min far og så går det pludselig en lille smule hurtigere ;-)
RIA - 11. april 2011 - kl. 10.15
Jeg kender det godt. Vores have er også en ALT for stor mundfuld! Hver forår går vi igang, men PUF! så springer alting ud og overhaler os indenom. Men jeg ville nu ikke undvære en have… ;)
Anita - 11. april 2011 - kl. 13.25
Ria – jeg elsker simpelthen sådan at gå rundt og nusse i en have, men når den ser sådan her ud, så er det lige lovlig slemt. Når den er i topform og trimmet, sørger jeg for at gøre den klar om efteråret, så der ikke er så meget arbejde at gøre (for)året efter ;-)
Frederikke - 11. april 2011 - kl. 17.23
Der er så meget sommer, der skal leves på den plet og jeg ønsker jer kæmpe stort tillykke med den. Det bliver så fedt for jer :)
Anita - 11. april 2011 - kl. 22.16
Frederikke – tusind tak, min smukke. Vi er også helt vildt lykkelige for den plet og kan ikke vente, til det hele står fint og færdigt :-)
Rikke (et år i sandaler) - 16. april 2011 - kl. 12.20
Jammen tillykke da (selvom min hilsen kommer mens du ligger med ondt i halsen og ikke i ryggen efter mere havearbejde).
En fræser er en god ting – og jeg ville ønske at jeg havde fået fræset min have da jeg overtog den … og så er mit råd, baseret på min egen erfaring; glem tanken om at “jeg skal nyde når jeg bliver færdig med dette eller hint”.
Som en anden skriver, så bliver man aldrig “færdig” – og slet ikke når man overtager en forsømt have … jeg ville ønske at nogen havde sagt det til mig, for jeg har brugt de sidste 3 år på vente med at nyde til jeg var færdig – istedet for at nyde _imens_ og _midt i rodet_.
Anita - 16. april 2011 - kl. 22.14
Tak skal du ha’, Rikke :-)
Efter at have haft have i nogle år, så har jeg lært at nyde _imens_ jeg arbejder, for skal jeg først vente til bagefter, sådan fuldt og helt, så bliver det nærmest aldrig. Heller ikke selvom min (vores) have denne gang ikke er større end… ja, et frimærke.
Lige nu handler det om, at vi skal have renset jorden så godt op som muligt, sådan virkelig helt ud i det næsten-hysteriske, for jo bedre vi gør det nu, jo mindre skal vi hive op fremover og uanset hvad, så kommer vi ikke til at få fuldt udbytte af blomsterfloret i år. Men for hulen, hvor er det fedt at have fået et lod, hvor vi kan dyrke lige hvad det skal være og med et dejligt drivhus.
Juhuu, siger jeg bare :-)
Moccapigen.dk » Yndlinge i massevis - 26. april 2011 - kl. 20.25
[...] i massevis Jeg håbede sådan i mit stille sind, da jeg stod og kiggede på rodebunken for første gang. Jeg bad næsten til haveguden og i dag har jeg så kunnet høste den første af [...]