
Efter et skyl i håndvasken med en lille klat shampoo og håndlunken vand, er det desværre blevet sådan, at min Camomille er småfiltet og pænt kedelig at se på i farven. Alt det smukke dybe, som jeg faldt så hårdt for i garnet … tja, det er der ikke mere og det er så NU, jeg skal arbejde hårdt på at finde en glæde midt i min øv over den nitte.
Næste gang jeg skal strikke med det garn, så skal det vist kun have en douche med en vandforstøver. Øv altså!








Liselotte - 5. april 2011 - kl. 19.01
Hold da op, som det er ærgerligt efter så stort et stykke arbejde :-(
Jeg ved ikke, hvordan du har behandlet dit Camomille, men jeg har strikket et i samme farve, fra samme lot, og det har endda været en tur i vaskemaskinen uden at det tåler sammenligning med det der.
Jeg vil tro, at dit vand har været enten for varmt eller at du har håndteret det færdige stykke strik lidt for ivrigt, hvilket normalt er det, der får et stykke strik til at filte, som det der gør. Man gnider simpelthen fibrene sammen.
Rigtigt ærgerligt er det, når man kan se, at resultatet kan være hele anderledes lækkert med det samme garn og fra samme sending. Mit Camomille er stadig fuld af struktur og smukt farvespil :-)
Anita - 5. april 2011 - kl. 19.50
Liselotte – det var netop dit Camomille i samme farve som fik mig til at gå på halen i farveforelskelse og jeg kunne have tudet i dag, da jeg kom ind i arbejdsværelset for at fjerne nåle og svøbe mig i lækkersagen. Vandet har helt sikkert ikke været for varmt (det var til den kolde side) og jeg synes jo nærmest ikke, jeg har rørt ved det under vask, men alligevel… øv.
Nu får jeg afprøvet nogle andre farver og så ved jeg til en anden gang, at jeg ikke skal røre ret meget ved garnet efterfølgende.
Nørj, hvor skal jeg skynde mig at strikke et nyt, for nu er en ny øv-følelse på vej, når jeg kigger på billedet. Buhuuuu…
;-)
gitte - 5. april 2011 - kl. 21.31
hold da kæft. det tørklæde minder om dengang min mor vaskede min nystrikkede marianne isagertrøje i ren uld på pind nr 3 – på en 40 – 50 grader.det tog lidt tid at tilgive hende det. jeg har fornylig strikket en hel poncho i rødt højlandsgarn og vasket den på uldprogram i maskine – uden problemer. prøv det næste gang :-)
Tina Poulsen - 5. april 2011 - kl. 21.37
Viiiildt surt efter så stort et arbejde. Men når det nu er sagt, synes jeg nu stadig farven er super :)
Anita - 5. april 2011 - kl. 21.38
Gitte – jeg ved ikke om jeg tør.
Jeg har fået en ordentlig lussing ved denne her omgang og det var endda kun med mine egne hænder og … arj, hvor har jeg bare lyst til at slette indlægget og glemme ALT om den fejlvask. Den gør ondt endnu, kan jeg mærke, men det var fordi jeg var så pokkers verliebt i den farve. Åhh, som jeg elsker den!
Jeg tror, jeg vil prøve at strikke en lille lap og så prøve med maskinvasken. Helt stille og roligt ;-)
Anita - 5. april 2011 - kl. 21.41
Tina – når jeg tænker på hvilket arbejde jeg har haft med at greje opskrift og snipper osv., så er det lidt ærgerligt, at det gik galt, men farven er et kapitel helt for sig. Det er dér, det stikker dybest.
Nu får det være, helt uden kvaster, for resterne af den farve skal dælme bruges fornuftigt :-D
Tina Poulsen - 5. april 2011 - kl. 22.57
Jeg kan godt følge dig :) Når mine ting ikke bliver som jeg forestillede mig det bliver jeg også super ærgerlig. Håber det næste går bedre! :)
Anita - 5. april 2011 - kl. 23.12
Det gør det helt sikkert, for Hr. Weller har været så flink at forklare mig lidt om vask, sådan bagom det hele, så der skulle nu være god mulighed for, at jeg ikke laver flere fiaskoer :-)
Mette G. - 6. april 2011 - kl. 01.21
Øv hvor surt. Når man vasker uld, er det ret så vigtigt, at skyllevandet har helt samme temperatur som vaskevandet. Skylder man i for koldt vand filter det straks. Må indrømme, at jeg vasker alt mit uldgarn og -strik på uldprogram i vaskemaskinen. Det er aldrig (7-9-13) gået galt.
Pernille - 6. april 2011 - kl. 07.29
Nej hvor ærgeligt :(
En prøve i vaskemaskinen er en rigtig god ide.
Jeg håber bare du kan finde glæde i et nyt :)
yt - 6. april 2011 - kl. 08.08
Av, hvor ærgeligt ;(
Kan se du er gået igang med en ommer.
Yt.
Anita - 6. april 2011 - kl. 11.37
Jeg prøver med en strikket lap i maskinen og jeg er forberedt på, at den kan gå grassat i en industrimaskine, som måske/måske ikke er ligeså blid som en ganske almindelig af slagsen.
Jeg er, ganske rigtigt, gået i gang med en ny Camomille i samme type garn, men jeg kan ikke rigtigt mærke forelskelsen i min mave, men nu fortsætter jeg og ser, om ikke det hele ender lykkeligt alligevel :-)
Tina - 6. april 2011 - kl. 18.40
Jeg synes nu det ser smukt ud, jeg forstår ikke hvordan i kan se at det er gået i ” vasken ” skrikker selv af netop det garn og uden hensyntagen til vask. det ændre sig ikke.
Anita - 6. april 2011 - kl. 18.59
Tina – jeg kan se det ved, at det er alt for fluffy-agtigt og med en alt for uldet og valket overflade. Det er som om garnet har trukket sig sammen, som der jo sker ved filtning, men til mit held er det ikke overfiltet og jeg kan naturligvis stadig bruge sjalet.
Det ser bare noget mere kedeligt ud i struktur og farve end resten af det nøgle, som du kan se til sammenligning på billedet :-)
Moccapigen.dk » Kært garn har mange navne… - 30. januar 2012 - kl. 12.52
[...] år lavede jeg én af slagsen, som gav sig til at filte ved det mindste, og det har ærlig talt generet mig lige siden, så jeg [...]