Måske husker du, da jeg skrev om Porcelinge i februar måned? Jeg manglede desværre lige nogle millioner dengang, da jeg fandt hendes butik, og det gør jeg sådan set stadig. Vil du se hvorfor?

Kan du nu forstå, hvorfor det er så skidesvært at beherske sig her?

Det eneste jeg endte med at købe, fordi jeg ikke er rig på kongens mønt, var et sæt vedhæng til ørestikkere og den sjoveste aqua-farvet kaffekop til fingeren. Man er vel en Moccapige, ik’ ;-)

For god ordens skyld skal jeg lige nævne, at jeg naturligvis spurgte pænt om lov til at fotografere i Inges butik og som du ser, så fik jeg den fulde accept.

Via Lene fandt jeg Superheltemor og dermed har jeg også fundet en ny favoritblog. Jeg elsker mennesker, som kan få mig til at grine, så maven gør ondt og tårerne springer, og det kan hun virkelig! Hold op, som jeg måtte tørre mine øjne, da jeg skulle læse lidt tilbage og bla. fandt indlæg som omhandlede “fyldt fisse og kærlighed uden grænser” eller “om at snuse julemanden i skridtet” eller “lidt om hendes modesans” (inkl. et lille tip til en hurtig ansigtsløftning).

Det er uhøjtidelig humor, når den er bedst :-D

Kevin kom hjem fra skole i dag med en godt sammenfoldet seddel i lommen, som fortalte, at der var kaniner til salg lige i nærheden. Problemet var bare, at han troede, han skulle tage HELE sedlen med og ikke kun en lille strimmel med telefonnummeret på.

Vi kommer jo ikke udenom, at vi muligvis har ødelagt en god handel eller to ved at have sedlen liggende herhjemme, så indtil han kan aflevere den på sin rette plads i morgen, er vi nødt til at gøre lidt reklame her på bloggen som kompensation. Det mangler da bare.

Jeg har telefonnummeret, hvis du er interesseret :-)

- det siger min datter ihvertfald.

Jeg ved snart ikke, hvad jeg er, udover at jeg var heldig med at være dén, som var lige i nærheden i går, da en brugt HTC touchphone blev smidt lige i nakken af mig for nærmest ingenting. Jeg så lynhurtigt, at det var helt perfekt med det abonnement jeg oprettede for mindre end to måneder siden, hvor jeg sørgede for at skræddersy det, så det passede med, at jeg ville få en touchphone som den næste mobiltelefon i rækken – og så slog jeg til.

Efter at have renset den brugte mobil for al data, er jeg nu i fuld sving med at prøve på at være med på det der beat. Det kræver dog lige en smule fingersnilde, når der skal slides op, ned og til siderne (og her må godt grines), men før eller siden får jeg vel skræddersyet min helt egen profil på den der tingest. Ja, det går vel endda så vidt, at jeg kommer til at elske det der beat.

Tænk, at jeg skulle høre mig selv sige det ;-)

- og SÅ blev der gjort kål på alverdens ondskab af et rodnet i havemulden.

Min mor og jeg ville aldrig have kunnet gå så hårdt og grundigt til værks, som han gjorde ene mand i går, og ikke blot har han efterfølgende høstet imponade fra både os og det øvrige havefolk – han har sandelig også høstet mange plusser i “svigermors” bog og den slags skal man bestemt ikke kimse af. Ser man det hele fra hans synspunkt, så ved jeg, at han egentlig bare går og hygger sig med den slags fysiske udfoldelse. Det er terapi som giver sved på panden og han kan se, hvor han kommer frem. Sådan.

I dag får jorden lov at hvile og så skal der ellers rives til den store guldmedalje, men så er vi til gengæld også ved at være derhenne, hvor vi kan begynde at tilrettelægge oasens form. Praktisk vil det jo være at arrangere velduft på det sted, hvor havestolene skal placeres og dét vi skal spise, må også gerne være indenfor rækkevidde, når der skal grilles. Det skal times en smule, men endelig ikke for meget!

Jeg kan blive helt vildt imponeret over engagerede mennesker, som virkelig kan holde en have snorlige og uden ukrudt, men personligt er jeg ikke så god til det stringente og sirligt holdte. Jeg holder rigtig meget af løssluppenhed og en lidt skuldertrækkende attitude, dog uden helt at negligere et behov for en vis orden naturligvis. Jeg holder af haver, hvor der findes et gemmested eller to. Eller en hvilestol, hvor man ikke lige havde forventet det. Eller følelsen af kombineret orden og vildskab. En hængekøje imellem to æbletræer – åh, hvor jeg mindes min gamle have…

Vores “nye” lille oase giver ikke de kæmpestore udfoldelsesmuligheder som en have gør, men den kommer til at give os så mange vidunderlige timer med hinanden og de øvrige hyggelige, småsludrende og interesserede havemennesker. Det bliver simpelthen så godt det her!

Jeg håbede sådan i mit stille sind, da jeg stod og kiggede på rodebunken for første gang. Jeg bad næsten til haveguden og i dag har jeg så kunnet høste den første af de mange mange yndlinge, jeg har stående hist og pist i haven. Dem jeg sådan bad om at få.

Akelejen er så fin i sin “kjole” og når hun vejer i vinden, er jeg fuldkommen solgt. Jeg plukkede den eneste, som var ti skridt foran alle de andre, og nu håber jeg bare, hun føler sig tilpas i min vase.

- men egenomsorgsdag for mig og hvor gør det dog godt!

Sådan har det været, siden jeg stod op i morges og sådan vil det være, til jeg går i seng igen. Jeg tog min havetørn i går, sammen med min mor og Brandmanden, og selvom vi knokler derud af som vilde, så kommer vi først alvorligt til bunds i det kæmpemæssige rodnet, når vi har en sand dræbermaskine af en havefræser. Sådan en sag er en dyr affære, også at leje, men heldigvis har Brandmanden gode og søde kontakter, som hjertens gerne udlåner til vores lille oase, så om ikke ret længe, kan vi sige, at der er en smule mere medgørlig jord at arbejde med. Endelig.

Måske når vi at få nogle enkelte blomster i  år, måske ikke. Det tager oceaner af tid at frigøre sig fra det onde, men når det er gjort, er alting så uendelig meget lettere at have med at gøre.

2. påskedag fortsætter med at nedbringe strikkebunken, garneret med en tår kaffe, Olsen Banden, duften af det lune forår og lyden af en flok legende unger på græsplænen. Der samles kræfter til i morgen, hvor hverdagen begynder igen.

Fornøjelig 2. påskedag til dig :-)

Sådan skal en vidunderlig weekend afsluttes. Hånd i hånd med sin kæreste. Uhmm…

Det varer ikke så længe, førend jeg kan bryste mig af at have 1 års jubilæum som ikke-ryger, men jeg mangler nu altså stadig at opdage en spritny verden med mine smagsløg og min næse. Det kan jeg lige så godt sige ærligt, som det er. Det har altid været ekstremt veludviklede sanser hos mig, så jeg er desværre ikke blevet genfødt. Jeg havde ellers sådan glædet mig…

I dag smagte jeg dog en te, som var tæt på at lede mig på andre tanker, for jeg har altid været vant til, at den slags smager af kogt vand i min mund, uanset jeg ryger eller ej. Jeg er inkarneret kaffedrikker og har, såvidt jeg husker, aldrig nogensinde fået en te, jeg har kunnet smage duften af, men det lader til, at LØV godt kunne gå hen og forandre mit syn på den slags. Den har i hvertfald prikket noget så eftertrykkeligt til mine smagsløg.

Jeg vil lige skynde mig at tilføje, at jeg ikke er vild med den blanding, som den lyseblå dåse indeholder, men jeg kan smage teen og det er dét, jeg synes er ret så fantastisk. Næste gang vil jeg helt sikkert prøve varianten med bær eller chokolade og så er jeg ret så sikker på at være solgt lige på stedet.

Måske skulle jeg dog vælge at købe det et andet sted, end hos vores Vinspecialist, for han fik da tørret mig noget så godt og grundigt med det samlede beløb for mine indkøb, men det opdagede jeg desværre først, da jeg kom hjem. Øv. Sådan kan det gå, når man snakker lidt for meget.

Det skal lige skylles ned med en kop … kaffe. Og et stykke A fra Lakrids by Johan ;-)