No. 1 ~ en inspirationsbog til fremtidige strikkerier

No. 2 ~ flippede stoffer fra Stof 2000

No. 3 ~ en ring fra Ziga

No. 4 ~  en smuk gave fra Karin

No. 5 ~ Drops nyeste garn Verdi

Jamen, jeg har nærmest slet ikke tid til at sidde her mere, for jeg er noget så ivrig efter at få vundet Karins garn op og komme i gang med pindene. Det er blødere end blødt, med 1 tråd angora, 1 tråd Bluefaced Leichestersilke + ikartet rester af silkekokoner, og virkelig af den luksuriøse slags som gør, at jeg føler mig rig som bare pokker.

Hav lige en rigtig skøn søndag derude. Min er gået igang for længst :-)

Jeg er blevet krammet noget så hjerteligt og kærligt idag af et virkelig gavmildt menneske. Gavmild med kærlighed og garn. Karin Hørkilde er en kvinde, jeg kan mærke, jeg er nødt til at holde noget så frygteligt meget af, simpelthen fordi jeg ikke kan andet med den sprudlende personlighed, det intense blik og det grin, som smitter mig på et sekund. Hun er essensen af god karma i min verden. Simpelthen. Hold kæft, hvor ku’ jeg svæve rundt på en glad sky idag, efter at have været en tur forbi hendes favn.

Tak for det hele, Karin :-)

Og tak til dig, Tina. Tak for at være præcist den samme personlighed som du altid har været – lige fra jeg lærte dig at kende for nogle år siden og til dags dato, hvor jeg ved selvsyn kunne konstatere, at du er den, du er. Præcist ligeså dejlig, ærlig, sindssygt kreativ og et gavmildt menneske, som jeg forventede du ville være. Jeg er ikke færdig med dig, for jeg har nogle flere kram som skal gives og en masse ord som skal deles og jeg er slet ikke sikker på, at vi har tid nok i virkeligheden.

Vi tager den med en ordentlig balje kaffe til, ik’ ;-)

De Kreative Dage i Fredericia var toppen af poppen på en lørdag, som ikke kunne have været brugt bedre. Mine fødder er ømme og mit hovede summer, men flad og glad kan jeg endelig læne mig tilbage i min egen sofa og sige, jeg har været der. Det kan jeg iøvrigt også mærke på muldvarpeskindet, som er blevet lidt slatten i det, men det taler vi ikke mere om, vel…

Indkøbene må blogges imorges, for nu venter den sidste kaffetår og så skal jeg putte mig selv lige på hovedet i seng. Imorgen kan der heldigvis soves længe og den ekstra time skal bruges på det skammeligste ;-)

Det kan jeg. Jeg kan mærke det helt ind under huden. Det bliver en rigtig lækkerlørdag gør det og jeg skal være sammen med en masse skønne kreative mennesker under samme tag i Fredericia. Spørg lige om jeg glæder mig! Nej forresten, det behøver du ikke, for svaret kender du.

PS. hvis du skal til samme sted og du får øje på mig og mit knipsende kamera, så smut endelig hen og prik mig på skulderen. Det kunne være noget så hyggeligt at hilse på dig :-)

På de der fredage, hvor arbejdet har trukket tænder ud og alt jeg havde lyst til var, at trække mig ligeså meget tilbage og lave ingenting; ligeså belejligt var det at lade mig underholde af Talent 2010, som ikke krævede vanvittigt mange hjernevindinger at følge med i. Det passede mig faktisk rigtig godt, så længe det varede. Nu er det slut og vinderen er kåret og hvad så? Hvad skal jeg koble fra med i sofaen?

Det skal jeg lige nøjagtigt sige dig, for jeg skal virkelig underholdes, så min mave gør ondt og øjet vil kræve en Kleenex. Jeg skal se kvalitets-TV med Niels Hausgaard, ska’ jeg. Han er præcist så tør i sin humor, at jeg kan brække mig af grin over det. Og jeg er én af dem som griner højt, hvilket han vist får talt en smule om i sit show. Ja ja…

Det er på fredag kl. 20 på DR1. I’ll be there :-)

Sådan sagde Lola Jensen i mit TV for en times tid siden, hvor hun talte direkte til vi voksne, som har børn. Jeg lyttede til hende og gav hende fuldkommen ret, ligesom jeg så ofte har gjort, når hun taler til mig. Og til dig. Hun er et af de klogeste mennesker jeg kender, når det kommer til at forstå børn og vejlede forældre, og hun er, efter min mening, ualmindelig dygtig til at formidle sin viden videre, men det er altså om at holde ørerne skarpe, når hun gør det, for det går lynende stærkt!

Idag talte hun bla. om at tage et kig på sit barn, sig selv og på alle de aktiviteter, vi suser afsted til i hverdagen – når vi vel at mærke har fri fra skole og job. Hun talte om de små tegn* vores børn viser os, når det hele pludselig bliver for meget og de er på vej til at brænde sammen inden i, og hun kastede en bold op i luften som havde et billede af, at man ikke behøver at være så aktiv med 117 forskellige ting, at en tur i et supermarked kan føles enormt overvældende.

Jeg slugte det hele råt, sammen med den bog jeg lige har købt for en slik i Føtex. Ikke fordi jeg er bange for, at der skal sprænge en fjeder i mit barn, det er nærmere tværtimod, men fordi jeg har lyst til at blive lidt klogere på det her barnevæsen og fordi jeg lige har været vidne til, at et 10-årigt barn blev sygemeldt med stress. Det var eddermame så tankevækkende, at jeg satte mig til at tude på barnets vegne. Det er altså bare for tidligt, når det nu skal være!

*dit barns øjne begynder at sitre og flakse og fingrene piller og “flimrer”, fordi barnet er usikker på, hvad der nu skal ske og hvor I nu er på vej hen

Jeg syntes muligvis, det var skidekoldt at slå dynen til side her til morgen, men det var absolut intet at regne for den kulde, som slog mig lige i ansigtet, da jeg trådte udenfor min hoveddør.

Holy moly, dér fik jeg lige lov til at ryge igen da. Med glimmer og alting. Wauuu!

Og den herlige tirsdagswauu vil åbenbart gerne fortsætte, for det er som om alting flasker sig – når jeg altså tager de briller på, som kan opfange alt positivt selvfølgelig. For andre vil det sikkert ikke være noget særligt at finde en ganske speciel strikkeopskrift (man har sukket og ledt efter), at se en lyserød rose med glimmer på, at smile til den gamle mand (som har ry for at være skidesur) og så få et smil tilbage igen. At opdage en skøn papirstjerne på en virkelig lækker blog, som ovenikøbet har sit eget magasin fyldt med gratis eyecandy, og at have muligheden for at kombinere ydelse med nydelse. Er du vild, det er skønt … og for mig er det bare alt i en tid, hvor et mørke ånder mig lige i nakken. Alt, virkelig!

Om lidt skal der vindes masser af garn, fra coner til nøgler, og jeg er i gang med at udtænke en plan for, hvordan jeg bedst og hurtigst gør det. Det er der så ikke så meget wauu over. Ligenu er jeg ude i en installation med et kosteskaft, to stole og et bord, men hvorvidt det funker optimalt, ved jeg endnu ikke. Sig endelig frem, hvis du kender en genial metode.

Men først skal jeg lige ud og ryge lidt mere glimmerluft. Det smager så godt ;-)

Hold da lige op, hvor blev det en lækkersøndag morgen. Med tidligt op, stearinhygge og morgenkaffe og det hele. Et enkelt stykke med groft brød, et par timers kvalitetstid i selskab med han, hun, den og det og jeg fik gjort min pligt som arbejdsmus. Musikken har Blue Foundation efterfølgende taget sig af og resten snupper jeg selv æren for.

Sådan.

Det bliver en søndag med rendemasker, kaffe og sofa i selskab med mig selv og lidt letfordøjeligt TV. Ihvertfald indtil Kevin dukker op sent på eftermiddagen og har snakketøjet smurt ind i oplevelser, som skal deles. Inden det sker, skal jeg dog lige sørge for at give køleskabet indhold igen, efter en weekend fyldt med ugidelighed, så det kræver at jeg tager mig sammen til at forcere min ulyst til et hav af mennesker i et søndagsåbent Kvickly, men hvis jeg bare tæller til 3, så…

Bagefter skynder jeg mig hjem til lækkersøndagen igen. Ha’ lige en rigtig go’ en :-)

- har jeg fået strikket en smule på nogle uldne rendemasker til Gitte og jeg har fået fingrene i en masse strikkebøger-, magasiner og booklet’er, som fluks er stillet side om side på min boghylde hos Ravelry. Jeg har fået nogle okay-ideer til kommende projekter, men den helt store kærlighed har ikke ligefrem skudt mig igang med et brag, så jeg mærker lige efter rigtigheden én gang til, inden jeg slår nogle masker op.

Jeg ventede til gengæld ikke et sekund, da jeg forelskede mig hovedkuls i en parfume, som koster en hysterisk formue her i landet, men som kan købes for mindre end en slik andetsteds. Hvis man blæser højt og flot på, om tingene kommer fra udlandet, hvor fragttiden kan føles en smule lang, kan man spare rigtigt mange penge via eBay. Der er barberet helt ned til langt under halv pris. Jeg siger det bare…

Og så skete der dét, der bare ikke må ske ligenu. Jeg har følt en forelskelse, som er så svær at tackle, at jeg må udforske den. Kigge lidt nærmere på den og sætte for og imod, side om side på papiret.

Bum bum bum.

Der er klokkeklar match imellem huset og jeg, men kun gennem billederne jeg kan kigge på, så derfor skal jeg ud på stedet og mærke efter, om det kun er én af mine mange spontane forelskelser eller om der er mere i det denne gang.

Jeg har allieret mig med et menneske, som godt gider se det an sammen med mig – og imellem dig og mig, så har jeg sommerfugle i maven. Også selvom jeg siger til mig selv, at jeg ikke skal have det hus, men helt ærligt… kan du ikke godt se, hvor skønt det er?

Jeg kan snildt se mig selv på det sted. Åh hjertesuk…

- og dog, for selvom jeg snildt kan holde halsen varm, når kulden bider udenfor, så kan jeg mærke, at jeg trænger til noget nyt om skuldrene her indenfor.

Mønsteret er Lace Cowl

Det skal være af den slags, som er lynhurtig at gribe i farten, når jeg smutter fra seng og videre rundt i hjemmet og gerne vil holde på varmen. Tanken om endnu et sjal eller en cardigan/trøje har også været der, men jeg har kørt så meget i netop de to strikkesager det sidste års tid, at jeg ikke umiddelbart brænder for at gå igang med mere af den slags … men måske kunne en kombi af de to være lykken, tænker jeg.

En sjælevarmer kunne være en fin løsning, jeg skal bare lige finde dén, jeg ikke kan leve uden. Garn er der mere end rigeligt af, tid er der også, så det eneste jeg venter på, er startskuddet. Måske kommer den, når jeg har været på messe :-)