- jeg dyrker stadig min.

- og jeg hverken ryger eller æder pillerne for at lade være (selvom jeg har dem liggende), så jeg er slemt stolt af mig selv. Ikke mere gift i den krop dér, tak.

Jeg koncentrerer mig fuldt ud om at tie stille og nyde de små oaser af fred og ro og god mavefølelse. Fuck mand, jeg har det godt! Og det er sagt fra hjertet. Og det er endda efterår og alting og lige om lidt har jeg ikke noget job. Vildt underligt, men for pokker, hvor det virker at centrere tankekraften på det positive og samtidig skrue helt ned for ambitionsniveauet. Men det vidste jeg jo godt.

Det kan stadig anbefales, selvom det lyder som det rene hokus pokus :-)

Nej nej, jeg har ikke skrevet forkert ved en fejl. Jeg vil blot gøre dig opmærksom på, at du ligenu kan finde Isagers nye hulkrus-inspirerede cardigan Honey i den nyeste udgave af Boligliv. Den er okay sød og så kan du få den okay billigt.

Det er da slet ikke så tosset :-)

Når septembers himmel er blå og solen skinner, er det ret så praktisk at have fri til middag. Det giver bla. luft til at få handlet ind, hentet børn (eget plus en klassekammerat), spise soft-ice med dem i en solstråle på strøget, grine højt af deres finurlige samtaler og så selvfølgelig muligheden for at sidde her og blogge, imens de laver lektier hver især.

Det kniber dog lidt med koncentrationen mht. det sidste, for her samtaler de jo også:

Kevin – jeg vil være tryllekunstner, når jeg blir’ stor!

Alexander – jeg vil være alkoholiker!

Mig (grinende) – ALEXANDER, hvad siger du!?

Alexander – hvaaad? Jeg vil da bare være alkoholiker … … … NÅÅÅ NEJ, jeg mener da komiker!

Alexander – hvad er en narkoman egentlig? Altså jeg mener ik’ de der aber vel, men mennesker, ik’ oss’.

Mig – ehh, narkomaner har ikke noget at gøre med aber, men en narkoman er…

Alexander – ARJ DOH, jeg mente seføli bavianer!

Nu har jeg besluttet mig for at fortrække, for jeg kan ikke holde latterbrølet tilbage. Hold da maul, hvor er de sjove de rollinger :-D

- skrevet et indlæg, som både fik mig til at sprutte af grin, men også at sidde eftertænksom tilbage, for såvidt jeg umiddelbart kan fornemme, så er det ikke kun i hipster-verdenen den slags foregår…

Jeg har levet længe på velværen, som jeg høstede fra de smukke omgivelser i en skov ved Viborg, og siden hen også minderne, men nu er begge dele begyndt at svinde ind og jeg føler, jeg må tilbage for at hente en ny portion at varme mig ved på de kølige dage.

Billedet er lånt herfra, hvor du kan læse meget mere om det pragtfulde sted

Æstetikken er stadig i højsædet hos Niels Bugges og den tilhørende hjemmeside er blevet væsentligt forbedret, siden jeg sidst besøgte den. Det hele fremstår endnu mere spiseligt, hvis man aldrig før har været der, men det har jeg og jeg kommer helt klart tilbage! Intet af det viste er gjort bedre end det er og konceptet WhatYouSeeIsWhatYouGet holder vand hele vejen igennem.

Det er mere end man kan sige om så meget andet her i livet, men på Niels Bugges er den altså go’ nok. Jeg sværger ved min hellige hovedpude, at det passer :-)

Har du nogensinde fået pandekager på islandsk? Det har jeg og de smager, så fuglene synger. Papirstynde, som de er, og med hjemmelavet jordbærmarmelade og tyktrørt flødeskum til, kan de på det varmeste anbefales. Det er ikke sidste gang, jeg spiser den slags. Det ligger helt fast!

Det var Silla, det vidunderlige menneske, som havde inviteret på dejligt traktement igår og som tak, forærede jeg hende et af de lækre farvekort fra Knoll. Jeg har i et stykke tid ligget inde med to eksemplarer, men mere end ét eksemplar ville altså signalere unødvendigt overflod, så naturligvis skulle hun da have det andet. En ren slikbutik for en garn- og farveelsker som hende og hold op, hvor blev hun glad.

Følelsen af, at have gjort et andet menneske godt, er noget af det skønneste jeg ved…

Jeg er også selv godt tilpas efter en weekend i et kærligt venskabs tegn.

Fyldt til randen med den rene feelgood, vind i håret og en sand lyst til at gå på æblerov, har jeg fuldkommen glemt, hvor træt jeg efterhånden er af æbler. Jeg fik nok af dem sidste år, så jeg lader andre om at smovse i rå- og bagte æblekager, tærter og deslige, men stik mig en flaske af den bedste hjemmelavede æblemost og jeg skal nyde den så højt, at du ikke er det mindste i tvivl om min uforstyrrede kærlighed til netop dén slags “æbler”.

Måske finder jeg på selv at lave den igen i år, men kun måske. Jeg er nemlig ved at øve mig på at springe over det lave gærde for at gøre livet en smule mindre kompliceret, end det behøver at være, og først når jeg er klar igen, så kan det godt være, der går en ihh-så-dygtig husmor i den.

Ligenu er det bare dejlig ukompliceret at sætte en film på DVD’en og flade ud, så det gør jeg ;-)

Jeg tuder ikke mere, selvom jeg godt kan. Der er bare ikke flere tårer at klemme ud, så det vil jeg ikke bruge flere kræfter på, så nu taler jeg meget (hvornår gør jeg ikke det!?) og tænker tilbage i tid og prøver på den måde at helbrede mig selv ganske langsomt. Rygetrangen er der også fra tid til anden og når den er det, er det gange sindssygt mange i forhold til ellers – men jeg giver mig ikke!

Men hey, nu skal det hele jo heller ikke være så sørgeligt, for jeg griner altså også og når jeg gør det, er det rigtig meget og længe. Det forløser på samme måde som at tude, har jeg bidt mærke i, men det føles mere rart at få ondt i maven over et grineflip, fremfor at få rødsprængte øjne efter at have tudet, så jeg vælger det sjove. Her er min bedsteven lige manden for at hjælpe mig. Vi havde en gammel aftale om at tilbringe en hyggelig weekend sammen og den startede så igår og jeg skal da lige love for, at aftalen er blevet overholdt til punkt og prikke.

Vi spiser god mad, besøger familie, griner en helt masse, taler om oldgamle vulkaner, kvinder som går i for små sko, tissemænd, drømmerejser, sofaer til 32.000 kr., følelser, fotografering, mærkelige sproglige udtryk og så griner vi igen så meget, at mine øjne løber over og maven gør ondt. Jeg bliver aet på håret og nusset på ryggen, for så slapper jeg så dejligt af (og han får hvilet ørerne), og jeg vidste, det ville gøre mig godt at have ham her, når jeg har ondt i følelseslivet.

Om nogle timer skal jeg mødes med min elskede søster og en dejlig islandsk kvinde, som har ligeså stor fascination af strikketøj, som vi har, og da hun læser med her, kan jeg ikke røbe, hvilken gave jeg har taget med til hende, men jeg tror hun kan bruge den. Når jeg kommer hjem, skal der igen klædes om og gøres klar, for vores mor har inviteret hele banden på restaurant. Et nyt sted i byen skal tjekkes ud og jeg glæder mig faktisk til at komme rigtigt ud iblandt andre mennesker igen.

Det har været småt med den sociale kontakt de sidste dage, men nu er tiden inde til at komme videre. Andet nytter jo ikke og jeg ved det.

Rigtig rigtig god lørdag til dig :-)

De sidste dage har været temmelig ufede at komme igennem og ikke uden søvnløse nætter og tunge dage. Mit hjerte har fået dybe flænger som følge af et kærestebrud, samt en far, der med stor sandsynlighed har fået lymfekræft igen, så ligenu prøver jeg at lappe sammen på det hele, men det tager tid kan jeg mærke. Det her tager lang tid.

Selvom september måned er berusende smuk med sine mange regnbuer og et helt fantastisk lys, så er den også lunefuld af helvede til. Den kan svinge en proper næve og efterlade ødelæggelser som roder overalt og i disse dage har jeg altså et ambivalent forhold til den. Jeg vil allerhelst have koncentratet af alt det gode, men det får jeg ikke uden at stå ansigt til ansigt med det dystre og det gør jeg så nu.

Det foregår ikke uden smerte, for jeg har jo det her famøse hjerte…