Hun var purung og dårende dejlig. Virkelig smuk med sine brune mandelformede øjne. Når hun smilede, blev de mandelformede til smalle sprækker og så kunne ingen mere se ind til de hemmeligheder, som gemte sig langt inde bagved. Munden smilede jævnligt, bredt og med blottede kridhvide tænder, og grinet var et kapitel for sig. Det var den slags som smittede, hvor det ramte.

Der var noget umiddelbart over hende, men også noget dragende mystisk og tilbageholdende. Ikke hvem som helst blev lukket ind i hendes pigeunivers, men de som gjorde, fik en ven for livet. De var mere end heldige og hun havde masser af kærlighed og overskud at give af til de som fortjente det.

Hendes mor var lidt af samme støbning; en dame med karisma. Et smukt ydre kombineret med et gestikulerende kropssprog, som virkelig slog meninger og holdninger fast med syvtommersøm. En god og hjertevarm sjæl, som var selektiv med sine følelser og tanker. Der blev ikke delt ud med rund hånd, medmindre hun følte tillid og tryghed, og det gjorde hun kun med noget, der lignede en håndfuld mennesker, men var man først inde i varmen, skulle der meget til at fryse vandene til is. Så enkelt var det i virkeligheden…

Og virkelighed var det ikke, men kun en drøm.

I nat var jeg sammen med Mette, Nanna og Arabella. Jeg var lukket ind og jeg morede mig kosteligt og vidste fra første sekund, at vi kørte på samme frekvens. Det er én af den slags drømme, som bliver siddende i kroppen resten af dagen, kan jeg mærke.

Det er søndagens absolutte feelgood ;-)