Et virkelig lækkert bekendtskab
Måske var jeg nok lidt småskør forleden dag, da jeg langede en masse sedler over disken og modtog en box med lækre produkter fra Cremekongen, men jeg er absolut ikke blevet skuffet! Jeg er tværtimod dybt og inderligt forelsket og allerede meget meget afhængig af skidtet og har vel egentlig udviklet en begyndende livslang kærlighed, når alt kommer til alt.
Og hvis jeg nu fortæller dig, at jeg, allerede om morgenen, glæder mig til det igen bliver aften, så jeg kan smøre mig ind i cremer, som smelter ind i huden og dufter så godt, at jeg er tæt på at spise dem, så burde det sige en lille smule om lækkerhedsværdien. Nej, jeg er langt fra ked af alle de penge, jeg fyrede af, for at forkæle mig selv for én gangs skyld og endda med et gevaldigt eftertryk, så det ku’ mærkes. Og ses.
Måske kender du selv fænomenet; at mere vil ha’ mere?
Ihvertfald har jeg over de sidste dage befundet mig på Ebay, hvor jeg har scoret mig endnu en dagcreme fra Kongen til den sølle pris af 42 danske kroner – inklusiv forsendelse – samt en lækker sampak af wellnessprodukter til kroppen incl. den musik, som afspilles på Henriksens egen Spa i Hollywood. Igen til en sølle dansk pris af rundt regnet 200 kroner – inklusiv forsendelse!
Det kan vist ikke gøres ret meget billigere, så nu handler det kun om at stramme op på tålmodigheden og vente på, at lækkerheden indfinder sig på min badeværelseshylde.
Jeg lover ikke, det bliver nemt…























man. 7 jun. 2010 kl. 10.37
Der er ikke noget lækrere end cremer, tonics, vaskeskum og andet selvforkælelse til krop og ansigt.
Jeg havde også Ulla Henriksens produkter, og var super glad for dem. Desværre indeholdt de for mange Parabener, til at jeg ville fortsætte med dem.
Ebay er skønt – man skal bare huske på at pakken kan blive nuppet i tolden. Men det er vist kun hvis pakken er mere værd end 50 dollars.
man. 7 jun. 2010 kl. 10.41
Har nu googlet lidt, og kan se at der ikke er parabener i særlig mange af hans produkter mere. FEDT! De må være blevet fjernet, siden 2008 hvor jeg havde hans produkter :-)
man. 7 jun. 2010 kl. 11.00
[...] at have læste Anitas begejstring for Ole Henriksen produkter, måtte jeg sætte mig til tasterne og skrive om min egen erfaring [...]
man. 7 jun. 2010 kl. 11.48
Therese – jeg er ikke sårn’ hysterisk, men parabener tænder mig ikke, så jeg er kun glad for, at der ikke er den slags skidteras i. Det havde jeg nemlig ikke undersøgt, fordi jeg før har hørt Henriksen nævne produkterne som værende paraben-frie og godtroende, som jeg er, har jeg naturligvis taget det for gode varer.
Jeg fortsætter med at smøre mig med god samvittighed :-)
man. 7 jun. 2010 kl. 16.35
altså koster den creme ikke 35 dollars? det er da lidt mere end de kroner du skriver om. Eller misforstår jeg alt? :-)
man. 7 jun. 2010 kl. 17.06
Gitte – på hans egen hjemmeside koster den mere, end den gør på Ebay, så derfor har jeg naturligvis handlet på Ebay :-)
man. 7 jun. 2010 kl. 22.34
nååååå – så havde jeg jo ikke fattet noget. smart at linke til hans side, så vi kan se, hvor meget du sparer. hvis vi altså forstår pointen.
tirs. 8 jun. 2010 kl. 13.20
I LOVE IT
tirs. 8 jun. 2010 kl. 18.15
Gitte – jeg ville egentlig have linket til selve auktionen på Ebay, men når den er vundet, er den ude af verden, så jeg var nødt til at kaste et link afsted efter opfinderen selv ;-)
Letten – I love it also :-D