Lykkebobler
Jeg er ved at blive godt forvænt med at holde fokus rettet imod at fylde mit liv med lutter gode sager og det virker altså! Jeg bliver langt gladere i låget, når jeg rydder op og gør plads til lykkeboblerne.
Knipset imorges fra tagvinduet (med et dårligt kamera). Derfor den ringe kvalitet.
For nogle kan det fx. være så inderligt ligegyldigt at befinde sig under en paraply af syrener, guldregn og frugtblomster, men for mig var det en kæmpefryd igår eftermiddags, da jeg opdagede paraplyen i brandmandens delehave. Lykkebobler kan fremkaldes ved at stille sig under den og kigge op mod en blå himmel. Alternativt kan man lægge sig ned, men det gjorde jeg nu ikke.
Der var flere lykkebobler i vente på jobbet idag, for når jeg kan grine med de kolleger, som vil mig det allerbedste (og omvendt) og fortrække fra de, som kun vil kværulere og træde hårdt, så kan jeg i dén grad mærke, at jeg lever og gør det godt. På det helt rigtige sted. Det giver overskud på kontoen.
De nyeste lykkebobler ramte mig lige i mellemgulvet, da jeg trådte ind ad min dør, efter en god weekend hos brandmanden, og blev mødt af dette syn på min altan.
Min klematis er begyndt at gøre sig til med både enkle- og fyldte blomster i samme sort og hvis det ikke var fordi det ville se åndssvagt ud, så havde jeg kysset hver og én af dem af ren og skær taknemmelighed. Men altså… der må være grænser for galskaben og lidt vand kunne vel også gøre det.
Om lidt kommer Kevin hjem med en masse at fortælle fra kalkminerne og jeg lover dig, at giver han sig til at grine på sin helt egen herlige måde, så starter boblerne altså igen…
søn. 6 jun. 2010 kl. 17.21
Tja, positivitet avler positivitet sådan er livet og super skønt er det altså.
Go’ søndag. :)
søn. 6 jun. 2010 kl. 17.53
Er det en særlig sort du har på altanen, den er smuk.
Troede de blev for lange der til.
søn. 6 jun. 2010 kl. 19.16
OM jeg begriber det Anita! Min klematis ikke så meget som ligner noget der ku tænke sig at blomstre. Nu begynder jeg at tænke om jeg mon alligevel har fået mig en sort igen der først blomstrer senere? Det håber jeg sågu :-)
Herligt med de der lykkeboble, sådan en har jeg også været i denne weekend.
Mange knus til dig kære
søn. 6 jun. 2010 kl. 19.43
Du forstår at se det store i det små… fantastisk egenskab og herligt med alle de mange lykkebobler!!
søn. 6 jun. 2010 kl. 22.12
Catarina – det gør det virkelig. Tak og god søndag aften til dig :-)
Jonna – det er en Prinsesse Alexandra :-)
Henriette – det eneste jeg har gjort ved den er, at putte den i en pænt stor krukke fyldt med en blanding af blomstermuld, kogødning (uden lugt) og en håndfuld speciel gødning til klematis. Og så vand naturligvis. Min sort skulle blomstre fra maj til september :-)
Camilla – jeg ser det som en gave, at kunne begejstres over de små ting. Man blir’ så positiv stemt af det:-)
søn. 6 jun. 2010 kl. 23.03
Wauw – hvor er det bare en flot clematis!!!
At kunne glæde sig over de små ting er en rigtig god ting :o) Om som du skriver, er evnen en gave, vi har fået, og som vi må være taknemmelige for. Det er ikke alle, der har fået de livsbetingelser, der giver evnen…
Og mit antispamord var overskud – det hænger jo sammen, altsammen…
man. 7 jun. 2010 kl. 00.24
Lykkebobler lyder bare fantastisk, et ord alle ville have godt af at bruge :o)
man. 7 jun. 2010 kl. 08.28
Annette – jeg gør et forsøg på at være positiv hver eneste dag, men indrømmet; der kan godt gå en enkelt grå sky for solen nu og da og så er det om at bruge alle kræfter på at få den jaget på flugt. Mere “hellig” er jeg heller ikke, men jeg gør som sagt mit bedste :-)
Stine – måske skulle det være et af de nye antispam-ord ;-)
ons. 9 jun. 2010 kl. 18.53
Ordet er i hvertfald adopteret her :o)