De sidste dage har været et sandt eldorado af kvalitetssamvær med mennesker, jeg holder så utrolig meget af. Mennesker, som booster min glæde ved at være i live.

Det har været dage med frydefulde bobler i maven over at grine forkrampet af de samme ting eller over at se en mand med paryk, makeup og dametøj. Dage med god mad og aftentur i anlægget, hvor de nyudsprungne bøgeblade blev nydt med både fingre, næse og øjne og hvor en enkelt magnolia kom med hjem til en gabende tom vase. Det har været skønne timer i en campingvogn hos min søster og svoger, hvor menuen lød på pandekager bagt med maskulin kærlighed. Hvis altså bare opvasken blev onduleret med kvindelig samme.

Dét gjorde den naturligvis…

Det har været dage med baljer af kaffe og fanden, som fik snakket sit øre af. Det har været kys og kram. Det har været hjemmebagte knækbrød (opskrift følger) og en søndag som blev tilbragt i overvejende stilhed (dagen derpå, du ved) og idag er det så blevet mandag og dermed også min sidste fridag i denne omgang.

Den kunne fint bruges til at klare en bunke vasketøj, men lysten til et stille strikketøj ligger mere til højrebenet. Jeg vil ikke prale med, at pindene har glødet de sidste dage. Tværtimod har de ligget urørte, fordi det var så meget sjovere at være 100% tilstede i samtalerne med andre, men der ligger en opskrift på mit spisebord, som muligvis kunne blive den næste i rækken, der skal afprøves.

Mandag ligger åben for (næsten) alt. Bare der er kvalitet i…