Solen siger snart godnat

- og det samme gør jeg.

Hjertet banker stille og fredeligt efter en lille pausesnak med brandmanden, som på 18. time er igang med en brandslukning, der ikke ender sådan lige med det første. Lige om lidt putter jeg mig under dynen og lader omsorgen lave et tyndt papercut i hjertet, fordi jeg godt kunne unde heltene også at putte under dynerne, men de har selv valgt og de har valgt godt.

Efter min mening er de seje…

Jeg griner altså lidt

- for jeg synes det er komisk, at jeg, som brandmandskæreste, er nødt til at slå op på net-avisen for at kunne få svar på, hvad min kæreste løb så stærkt efter imorges og også, (sådan cirka) hvornår han kommer hjem igen.

Længe leve internettet :-D

Okay, den er go’ nok

- jeg er ikke rigtig klog, men hun ledte mig altså i fordærv. Helt uden at vide det…

Jeg er muligvis ikke rigtig klog

- men jeg tilskriver det enten varmen vi har eller også det faktum, at jeg er stået alt alt for tidligt op.

Ihvertfald kom jeg til at gøre købe noget ekstraordinært godt for til mig selv.

Fra mit køkkenvindue

- kan jeg hver dag følge med i tilblivelsen af den nye sportsarena (pdf).

Jeg ville dog ønske, politikerne havde holdt fast i ideen om et storcenter i 4 etager, når nu skidtet alligevel skal rage op over trætoppene. Et sådant ville vi få meget mere ud af, er min overbevisning, men hvad ved jeg. Jeg er bare god til at bruge penge på sådan et sted.

Og imens jeg funderer lidt over dét, og regnen vasker støvet af jernstængerne derovre, så er det blevet søndag og dagen derpå. Heldigvis er det ikke en søndag med tømmermænd, men jeg kan heller ikke prale med at være den allermest friske fisk i havet. Det ville være lyv at påstå.

Jeg undrer mig dog stadig over, at der aldrig var bund i den morbærsnaps…

Så tager vi den én gang til

Der afholdes stor fødselsdag på Farmen idag, så jeg er ikke tilgængelig før om et par dage. Eller så.

Ha’ en rigtig go’ lørdag ;-)

Tiden går og hjerter slår

- og jeg forstår slet ikke, at der allerede er gået et halvt år

Amio.dk

Kan du li’ at suse rundt på Etsy og blive inspireret til egne kreativiteter, eller slet og ret at købe dig en lille glæde til, så synes jeg du skulle lægge vejen forbi den danske Amio. Lokalerne er yderst lyse og lækre og, vigtigst af alt, nemme og overskuelige at navigere rundt på.

Sagt på en anden måde, så er det alt for let at købe sig fattig i forelskelser hos Amio, men det er kun en bivirkning for os med en lettere ledløs rygrad.

Allerede nu kan du smugkigge på de butikker som åbner indenfor nærmeste  fremtid. Målet er, at mindst 200 butikker skal være tilmeldt, førend dørene slåes op på vid gab, og vi er lige ved- og tæt på med 146 af slagsen. Laver du selv unika-produkter, så kan det meget nemt tænkes, at andre gerne vil købe dem, så måske skulle du overveje at åbne din egen butik derinde?

Valget er dit. Muligheden er til for dig. Vi ses på Amio.dk :-)

Vil du krydse for mig?

I et par dage har jeg overvejet at reagere på det jobopslag som hænger på opslagstavlen på mit nuværende job, men har indtil videre ikke gjort noget ved det. Hvis udfaldet ville blive til den positive side, betyder det godt nok en smule nedgang i timetallet, men det er til gengæld en endnu bedre stilling, end den jeg har.

Idag prikkede chefen mig på skulderen, henledte min opmærksomhed på opslaget og sagde:

Søg det!

Så nu er det tøvende lagt på hylden og den slagkraftige ansøgning er klar til aflevering  imorgen. Så er der kun tilbage at krydse fingre og slå koldt vand i blodet. Svaret kommer indenfor de næste par uger og jeg S K A L bare have det!