Prøv noget nyt

De sidste dage har jeg brugt mine pauser på at Stumble. Ja det er der så ikke noget nyt i, for det har jeg gjort i nogle år efterhånden, men efter en god lang pause, er der igen nye sider at kigge på. Kan du ikke huske, hvad det handler om, så kig med her. Har du lyst til selv at prøve det, så kan du hente det fornødne plug-in ganske gratis her.

Indenfor en times tid har jeg fx. fundet:

- glasstrikkepinde, som vist mere er kønne end de er ergonomisk behagelige
- en smuk vase, som jeg stadig savler over
- et oversized hæklet blomstertæppe
- smykker med høj lækkerhedsfaktor
- søde lanterner, man sagtens selv kan eftergøre
- interessant og bizar fotomanipulation
- masser af gratis strikke- og hækleopskrifter med billeder på Flickr
- sådan tyder/læser du japanske hækleopskrifter
- og endnu én af samme slags
- og en mere overskuelig til slut
- gigantisk strik. Imponerende!

Til sidst vil jeg lige kaste et link til en komisk strikket stribe af Wulff Morgenthaler, som jeg har moret mig lidt over siden sidste år. Den synes jeg altså ikke, du skal snydes for.

Jeg synes heller ikke du skal snyde dig selv for at tage en tur på surfbrættet med din Stumble-profil. Måske endda i den bededagsferie, som står lige for døren hos mange mennesker. Interesserer du dig fx. for foto, strik, hækling, blomster, grafik, frimærker, biler, origami, heste, mad eller hvad ved jeg, så kan du finde det hele og mere til derude, hvis blot du vælger disse kategorier til, når du har installeret plug-in’et på din computer. Du vil blive overrasket over, hvor mange sider der findes om lige dét, du vil vide noget om.

God fornøjelse og god bededag imorgen :-)

  1. Lizet siger:

    Fin blog du har dig, kigger forbi engang imellem ;o) Lige her kan du finde vasen/kanden http://lisen.dk/group.asp?group=655

  2. Deborah siger:

    Ja, det kan jeg sagtens bruge noget tid på. Jeg ligger syg her på sofaen, så tak for tip. Du har nævnt før, jeg er bare aldrig kommet videre med det, men nu skal det være.

    Men håber, jeg er frisk nok til at komme ud og til løb imorgen. Men lad os nu se…. Også god Bededagsferie til dig og dine.

  3. Chris siger:

    Det er altid godt at prøve noget nyt ;)

  4. Anita siger:

    Deborah – god fornøjelse og god bedring til dig :-)

    Chris – nemlig… og jeg bliver bedre og bedre til det, så noget HAR du da lært mig ;-D

  5. Anita siger:

    Lizet – uha, det var en farlig side! Tak for rosen og også for linket og rigtig god fredag til dig ;-)

Hvad har du på hjerte?