Lederevalueringen er indsendt…
- og selvom det er gjort anonymt, så er jeg flyvende græskkatolsk. De sandheder der efterspørges, skal ikke kun nedfældes på papiret, efter min mening, men også siges face-to-face. Sådan.
Anita ~
tirs. 16 mar. 2010 kl. 13.21 ~ Kommentarer (10)



























tirs. 16 mar. 2010 kl. 15.09
ENIG!
Det man ikke kan stå ved, skal man ikke skrive. Men nogle gange kan det være nemmere at forklare sig på skrift.
tirs. 16 mar. 2010 kl. 18.47
Lillian – jeg mener også, at eventuelle gnidninger skal tages i opløbet fremfor at blive skrevet i “en sort bog”. Jeg har dog lettest ved at forklare mig verbalt i sådanne situationer :-)
tirs. 16 mar. 2010 kl. 19.12
Men hjælper det noget.. er der nogen ting der bliver anderledes efter lederevalueringer, spørgeskemaer og trivselsundersøgelser…? Jeg tvivler altid på de der initiativer – de er efter min mening mest til for at stille nogen tilfreds som ikke aner en kæft om hvad området i virkeligheden handler om. Ofte politikere… hm… vi trænger til nogen nye af slagsen på tinge.
God aften :-) Camilla
tirs. 16 mar. 2010 kl. 19.18
Camilla – jeg kan håbe på, at ledelsen ønsker at være så god som mulig, men jeg tror på, at det hjælper endnu mere at gå direkte til hovedet i første omgang.
God aften til dig også :-)
tirs. 16 mar. 2010 kl. 20.53
Jeg er fuldstændig enig med dig! Men jeg tror desværre mange har svært ved, at formulere en kritik konstruktivt og der er også en del der har svært ved, at modtage en kritik konstruktivt. Når vi så laver det i den evindelige strøm af skriftlige evalueringer, så tror vi, at vi har sagt det og så må det da blive ændret! Men jeg er klart fortaler for den direkte kommunikation, face to face!
tirs. 16 mar. 2010 kl. 21.03
Olines – jeg ved, at min nuværende chef også er fortaler for, at kritikken afleveres mundtligt i første omgang. Der skal dialog til, så vi kan få det bedst mulige ud af hinanden, og så må al det skriftlige stå ved siden af.
Jeg ved, at der handles på mit sagte ord, men om der så også gør det via det skriftlige; det må komme an på en prøve :-)
ons. 17 mar. 2010 kl. 10.41
Ledere er jo sjældent tankelæsere, og det er ikke altid at de ser alt det som medarbejderne ser – ledere er jo også en slags mennesker – så det skader aldrig at sige tingene før de udvikler sig!
Jeg hepper i øvrigt generelt på mere feedback til lederne, både af den gode og af den mindre gode slags. Kun på den måde kan de blive bedre ledere.
ons. 17 mar. 2010 kl. 13.13
Anna – jeg kan ikke være mere enig. Jeg oplever til gengæld også, at nogle medarbejdere ikke tør sige den negative kritik højt (og med navns nævnelse), af fare for at blive den næste som står i prikkerunden, og det er brandærgerligt.
Jeg har dog også oplevet at have en tidligere chef, som tog AL negativ kritik på sig som person. Det gjorde det eddermame svært at kommunikere på et fornuftigt plan :-/
Feedback har vi alle brug for, før eller siden. Hvad enten der er positiv eller negativ. Jeg kan personligt bedst tackle den og tage den seriøs, hvis der er en tydelig afsender på og jeg ikke skal lege gætteleg :-)
tors. 18 mar. 2010 kl. 14.39
Jamen vi er så rørende enige. Jeg har oplevet at få en sønderlemmende kritik på skrift ifbm den årlige evaluering, som jeg ikke havde en jordisk chance for at gøre noget ved, fordi det kun var en enkelt anonym der følte sig trådt på og ingen ville stå ved hvad problemet reelt var.
Det gode ved den historie var dog at en del andre kom bagefter og fortalte at det ikke var dem der havde svaret så surt, men der da var et par ting de gerne ville lufte – plus en del ros :)
tors. 18 mar. 2010 kl. 15.34
Anna – det må sg* være svært at handle på en negativ kritik, som ikke kan tales igennem med rette person, men heldigvis er der også ros. Den må vi aldrig glemme :-)