Lun fredag
Det er ikke fordi vejret fordrer til bare tæer og soltop, så det kræver et stykke strik om skuldrene og lidt varm kaffe i koppen, for at holde varmen.
Fredag er lig med fridag og nogle dejlige lange timer, der kan udfyldes med hvad som helst, og personligt kunne jeg sagtens bruge dem på strik, men brandmanden mener vist, her trænger til at blive støvsuget. Jeg mener bare det er kedeligt arbejde, i forhold til de alternativer jeg snildt kan komme op med, men han er stædig og kan ikke lokkes og så må vi vist igang.
Til hans fordel burde jeg så måske indskyde, at han selv har tænkt sig at svinge den støvsuger, han fabler sådan om. Jeg har tilgengæld lovet mig selv, at jeg nok skal ordne badeværelset imens. Og så må der strikkes. Bagefter.




























fre. 12 mar. 2010 kl. 11.51
Brandmanden vil nok hellere selv svinge støvsugeren, end han vil risikere, at du gør det:
http://www.villiard.com/blaguedujour/3/12.jpg
fre. 12 mar. 2010 kl. 14.04
Ham brandmanden lyder nu (desværre) lidt som min gemal.
HVORFOR er det, at de ikke kan forstå, at det kan være endog MEGET vigtigt at få strikket ærmer på sådan en cardigan??
Jeg er faktisk nået en lille, bitte smule længere end dig med Folkloren. Er endelig blevet færdig med det første ærme (strikkede det lige 2 gange, så havde jeg gjort det rigtigt var jeg færdig nu. Hm…) – og jeg har faktisk meldt ud, at i denne weekend er der INTET der kan prioriteres højere end mit strikkehjørne ;)
Tror jeg investerer i en robotstøvsuger – og sætter Gemalen til at ordne resten, når han nu slipper for støvsugeren…
God weekend.
KH Frau Putz
fre. 12 mar. 2010 kl. 15.40
Jeg læser, at Frau Putz påtænker en robotstøvsuger.
Min Roomba 560 havde jeg i 4 år, hvor den virkede fint. Jeg købte den faktisk efter at have læst om den hos dig Anita.
For 14 dage siden holdt den op med at virke. Jeg fandt ud af, at det var batteriet, der skulle udskiftes.
Da et nyt batteri koster kr. 800,- synes jeg det var for dyrt. Derfor har jeg kasseret Roombaen.
Nu klares rengøringen med en almindelig Miele S290I støvsuger. Den har lang ledning og suger fortræffeligt.
Fortsat glædelig fredag:-)
fre. 12 mar. 2010 kl. 15.53
Billedet af Folkloren er af ældre dato, så det eneste jeg mangler, er, at sy og klippe den op og efterflg. lave de sidste småtterier med knaphuller osv. Men kan jeg tage mig sammen til det… neeej… og det har jeg ikke kunnet længe. I stedet har jeg strikket/hæklet alt muligt andet :-D
Roomba’en kører jævnligt her hos mig, men indimellem er det nødvendigt at komme helt i bund med en ganske alm. støvsuger :-)