Arbejdsweekenden er afsluttet og nu venter der en times tid i ensom majestæt, inden Kevin gør sin entré. Det passer som hånd i handske, når min krop insisterer på at komme ned i gear. Og det kommer den.

Det gjorde den også igår, da jeg kørte mod nabobyen og hjem til ham, som får mit hjerte til at banke. Vel indenfor døren blev jeg installeret (læs=beordret) i sofaen med kaffe, TV og hækletøj og så gav han sig ellers til at svinge rundt med potter og pander for at fremtrylle en aldeles lækker middag til to … altså da han var færdig med at kysse og kramme og sludre lidt om dagen, der var gået. Og den der sene dessert; den taler vi ikke om her, vel…

For fanden, jeg føler mig heldig med den papegøje ;-)