Derude hvor kragerne vender, hvis de vel at mærke har glemt deres madpakker, og grisene går med lyserøde halekrøller på. Derude, hvor der ligenu er kridhvidt, så langt øjet rækker og hvor lyset reflekteres på smukkeste vis, selvom solen ikke skinner. Helt derude, hvor husvæggene er skæve, internettet umanérlig langsomt, menneskene er hjertevarme og gæstfri til yderste fingerspids og hvor ingen løfter et øjenbryn, hvis man kommer, som man er. Helt derude har jeg været og derude begyndte en drøm at spire i min mave igår.

Tænk, om det kunne blive en hverdag, jeg kunne holde ud…

Selvom jeg de sidste dage har været et sølle pjok, som havde bedst af at blive liggende under den varme dyne, så har jeg alligevel formået at sende min fætter til himmels, at spise stegt flæsk med hele den pukkelryggede efterfølgende og at tage på en heldagstur til et fremmed sted i Danmark (jvf. ovenstående skønmaleri), hvor min “svoger” afholdt sin fødselsdag igår. Men jeg kan til gengæld også love dig, at jeg er ved at punktere noget så eftertrykkeligt nu og jeg ved godt, jeg burde have trukket i bremsen noget før, men man gir’ sig jo. Gør man ikke?

Jeg har til gengæld også lovet mig selv, at jeg, på nuværende tidspunkt, ikke vil putte én eneste aftale ind i min kalender om 14 dage, hvor jeg igen kan holde friweekend. Så er planen nemlig, at jeg skal daske rundt i pyjamas til langt ud på eftermiddagen og nyde synet af uglet hår og pandaøjne, når jeg ser mig selv i spejlet, og skulle der nu, udenfor nummer, dukke uanmeldte gæster op, så må de tage det hele, som det er. Jeg kender ingen, som ikke kan klare det.

Snottet, hostende og ynkelig bliver min feberredning Rullemarie. Hun har fået æren af at klare det gulv, jeg ikke selv magter at beskæftige mig med idag, og så er hun glad. Hun blinker og “taler” og trisser rundt, imens jeg ordner badeværelset og rydder op hist og pist. Hende er jeg evigt lykkelig for at have fået indenfor døren og hun beder ikke om andet end lidt strøm i ny og næ. Det er let at “holde folk” på den måde og imens hun gør sig færdig, vil jeg smide mig på langs med lidt garn i hænderne.

Langt om længe og endelig…