Jeg har altså ikke sagt noget!

Jeg sværger på tro og love, at jeg ikke hverken har hoveret eller på anden måde ført mig frem overfor mine familiemedlemmer, måske allerhøjst leget lidt kloge-Åge, og derfor kan det heldigvis ikke være Nemesis, der har ramt mig. Alligevel er jeg vågnet op med en kæmpeforkølelse, som garanteret er moderforkølelsen til dem alle, og kan nu se frem til en torsdag på langs.

Men jeg sværger til gengæld også på, at humøret er intakt. Selvom her pudses, hostes og snottes, betyder det heldigvis ikke, at smilet og det gode humør proportionelt er røget sig en tur. Sådan leger vi nemlig ikke her ;-)

  1. henriette siger:

    Kære Anita, rigtig god bedring, og nemesis.. nej ham kender vi bestemt ikke ;)

    Godt at du har din baktus til at varme din hals indtil kæresten kan træde til og forkæle med kærlige knus og varme fra en krop og en kop ( med kaf’).

    Mange vinterknus og hilsener
    Henriette

  2. Anita siger:

    Tusind tak, sødeste Henriette. Det småblomstrede tæppe holder mig varm, indtil han kommer, men han er stadig selv lidt slap i koderne, så det ender nok med, vi skal være syge sammen. Det gør det dog ikke mindre hyggeligt ;-)

    Rigtig rigtig god torsdag til dig :-)

  3. Gitte siger:

    Rigtig god bedring, snottud. Så er det da heldigt at du har lang weekend :oD

  4. Anita siger:

    Jo tak og er det ikke utroligt, at man skal være syg i sin ferie/weekend? Det er tyyypisk ;-)

  5. Deborah siger:

    Godt humøret er højt – rigtig god bedring til dig :-)

  6. Anita siger:

    Deborah – tusind tak skal du have :-)

  7. Anja siger:

    Mama mia.. nu igen, din stakkel :) Synes, det er næsten hver gang jeg falder forbi din side, at du er blevet forkølet igen? Jeg har ikke engang været forkølet i flere måneder, det er lidt vildt :D

    Du skal ihvertfald have rigtig god bedring med det, håber snart du er frisk igen.

  8. Anita siger:

    Tak Anja. Jeg vil tro, det her er den 4. eller 5. forkølelse indenfor kort tid, så nu vil jeg tillade mig at sige, at det er nok!

    Men man overlever jo. Det gør man da ;-)

Hvad har du på hjerte?