- forandredes alt og mandagen blev bare ikke den samme, som den var imorges. En respirator er i mellemtiden blevet slukket og et familiemedlem, som i mange år har levet et benhårdt, men også alt for kort liv, har nu fået fred. Hjerneblødninger tager liv hver dag, denne gang også én fra vore egne rækker, og midt i det triste er jeg alligevel taknemmelig for, at han ikke skulle ligge som en grøntsag.

Selvom det ikke var et familiemedlem jeg har haft meget at gøre med, siden jeg blev født, så påvirker det mig naturligvis at se hans familie være knuste over tabet. Det gør sådan noget og det må det gerne. Det påvirkede også Kevin at se dem være kede af det, men det var samtidig en kærkommen lejlighed til igen at tale lidt om det uundgåelige – det eneste vi kan være 100% sikre på her i livet – at vi en dag skal dø. Det er stadig surrealistisk for ham, men sådan er det, når man er 9 år og ens forældre aldrig nogensinde dør fra én.

Efter at have vist ansigt og talt lidt med de pårørende, vendte vi snuderne mod noget så kontrastfyldt som et Kvickly, der sprudlede af menneskeliv. Bogudsalget var startet og vi fik da også taget vores bid af kagen.

Fra de mange stakke af bøger, fik jeg hevet den nye med Gitte Nielsen til mig. Den var ganske vist ikke på tilbud, men da jeg er blevet færdig med at læse om Ole Henriksen, og er underernæret rent læsemæssigt, følte jeg mig fristet til at tage hende med hjem og som tænkt, så gjort.

Camilla Plum er en dygtig madjonglør, men ikke én af dem, jeg higer efter at lytte til, så hvad kunne være bedre end at nøjes med hende i bogform. Nu står der snart Mormors Mad på menuen og med enkle opskrifter, burde kæresten også kunne være med i køkkenet (fik du den, skat?) ;-)

Og så er der den afslappede grafisk lækre bog om Familiesysler året rundt. Den kunne ved første øjekast ligne lidt af en kopi til Sif Orellana’s bøger, men skidt pyt. Inspiration skal jeg helt sikkert nok finde i den, jeg går ikke i små sko og Sif skal nok få mine penge alligevel, for hun gør det godt, hende den smukke.

Og så var der den sorte langhårede Afghanervest der røg ned i indkøbskurven og en fed fed creme til mine, efterhånden, ødelagte fingerspidser, som smerter efter den seneste tids frostskader.

Vi kom igennem mandagen, selvom den tog sig en del anderledes ud end først tiltænkt. Pludselig slår livet et sving og så må vi følge med så godt vi kan…