Den ene dag tager den anden, imens der tegnes og fortælles i varme stuer. Hhv. min egen og kærestens, alt efter hvilken by vi befinder os i. Vi lærer hinanden at kende, indimellem de ord som nødvendigvis må siges i tide og utide så vi kan få lettet lidt på forelskelsestrykket, og hvor meget vi end prøver, så kan vi ikke umiddelbart finde negative træk.

Måske burde jeg skrive – endnu – men hvorfor sku’ jeg?

Vi forsøger at tage én dag ad gangen, men har forlængst konkluderet, at vi kommer til at skulle trækkes med hinanden fremover. Det kan ikke være anderledes, for når vi ser hinanden i øjnene, sker der ting og sager, som ingen af os har ord til at beskrive. Vi har begge en fornemmelse af noget, der er større, end vi helt kan forstå, så vi kan ligeså godt læne os tilbage og lade os opsluge. Og selvfølgelig vil vi det. Vi vil det så uendelig meget!

Når vi for én gangs skyld bevæger os udenfor boblen, er vi i selskab med andre.

Vi har hver især nogle mennesker, som vi gerne vil præsentere for den anden part og indtil videre må jeg sige, at han har været ualmindelig god til at vælge sine venner med omhu. Forleden aften var jeg i sådan et selskab, hvor man kan slappe helt af og være sig selv fra første sekund. Sådan noget kan mærkes på den måde, hvorpå der bliver hilst og budt velkommen. For ikke at tale om jargonen. Dét selskab kommer jeg til at elske at være i. Det véd jeg.

Igår havde han holdt mig ud i en måned. Han mener dog, det var mig som havde holdt ham ud og sådan kan vi hurtigt blive uenige om de små ting. Ordene rækker ikke altid langt nok og så nøjes vi med at se alt det usagte i hinandens øjne.

Idag holder vi stadig hinanden ud og som prikken over i’et smutter vi til den årlige julefrokost hos mor, hvor resten af den pukkelryggede også vil være. Der skal spises, snakkes i ét væk og der skal grines, så vi ikke ved, om mavekramperne stammer fra dét eller fra maden. Sådan som det plejer at være og som jeg glæder mig allermest til.

Jeg håber din onsdag må blive ligeså dejlig, som jeg ka’ mærke, min bliver :-)