Jeg mener det altså…
Pga. min momentane sindssyge, har det været så som så med at følge med på mine favoritblogs i de forgangne uger. Jeg har elsket noget så dejligt, har arbejdet nærmest konstant og skal også arbejde de næste to fredfyldte juledage, men så drysser nogle fridage også ned i min overbebyrdede turban.

Men de her julekort… de fik jo aldrig nogensinde set dagens lys i år. Det samme med julestemningen. Der skete bare noget som gjorde, at december fløj forbi min næse uden jeg greb fat om den og tog den til mig, ganske som jeg plejer, og det er altså lidt for galt. Ihvertfald når jeg mærker efter langt nede i maven.
Jeg kommer til at springe over det lave gærde og ønske alle en Rigtig Glædelig Jul på denne her måde og det er bestemt ikke mindre velment, selvom det kommer ud på bloggen – vær sikker og vis på det. Må du stornyde de kommende dage med hele dit bankende julehjerte og pas rigtig godt på dig selv og dine kære.
Lad julefreden sænke sig…



























ons. 23 dec. 2009 kl. 20.15
Jeg vil gerne ønske dig en glædelig jul. Jeg har nydt at læse med om din kærlighed, for det er intet bedre at læse om, og glædes ved.
En rigtig glædelig jul, ønskes du og dine :-)
ons. 23 dec. 2009 kl. 20.16
Tusinde tak og rigtig meget i lige måde Anita. :)
ons. 23 dec. 2009 kl. 20.34
I betragtning af din brandforvirrede tilstand siger jeg mange tak og endnu engang ønskes du en brandrød god jul :-)
ons. 23 dec. 2009 kl. 21.19
To hjerter i brand…
Det er herligt så megt temperaturen er steget på din blog.
Looooove it.
God jul til dig og de lækre unger.
Og god fornøjelse med brandstifteren.
Rigtig mange kram til dig.
Vi ses i 2010!!!
Vita
ons. 23 dec. 2009 kl. 21.45
Rigtig glædelig jul til jer alle, håber I får nogle dejlige dage. Hils familien mange gange.
ons. 23 dec. 2009 kl. 22.29
Også en glædelig jul til dig, dine børn og din brandmand :-)
ons. 23 dec. 2009 kl. 23.21
Kære lille søde Anita;););)
Jeg ville bare ønske dig og dine kæreste en rigtig glædelig jul og godt nytår. Tak for at du vil dele med os jeres liv, jeg nyder det at besøge jer næsten hver dag….Glæder mig til at se jer til nytår igen.
Og det er vidunderligt at læse og virkelig føle hvor glad du er;););) Skønt..
Jule knus og kram til jer herfra.
tors. 24 dec. 2009 kl. 00.24
Kære Anita
Nyder dine ord, din glæde for livet…Ønsker dig og dine kære en glædelig jul og et lykkebringende nytår….
tors. 24 dec. 2009 kl. 08.30
Hér hos dig har der været masser af sprudlende kærlighed i december. Det har været dejligt at kigge ind. Din glæde smitter :-)
Rigtig glædelig jul til dig og dine.
tors. 24 dec. 2009 kl. 10.35
Tak også til dig, dejlig at læse så glad du er.
tors. 24 dec. 2009 kl. 11.42
Må du få en fantastisk dejlig jul også Anita – den bedste julegave har du vist allerede fået :-)
tors. 24 dec. 2009 kl. 13.04
Ha en skøn jul Anita – og julegaven du har fået, var da den bedste man kunne ønske sig.
tors. 24 dec. 2009 kl. 14.17
Hvor er det helt igennem fantastisk at komme hjem fra job og se alle de dejlige hilsener her. Dem skal I have mange tusind tak for. Jamen, jeg er så glad, at jeg vrikker lystigt med ørerne. Simpelthen :-)
Og julegaven jeg fik i år; glæden over den, kan jeg nærmest ikke beskrive med ord. Hverken her eller overfor manden selv. Jeg er bare dét, man kort og godt kalder – lykkelig ;-)
fre. 25 dec. 2009 kl. 16.21
Kære Anita – et rigtigt glædeligt og godt nytår til dig også :-) Jeg er sikker på, at lykken bliver hos dig og varmer dig langt ind i fremtiden.
fre. 25 dec. 2009 kl. 22.10
Pas på lykken, hold kærestedage… vær varm og god som jeg ved du er og åben for lykken i hverdagen.. man skal huske at pleje.. vi glemte og vi elskede jo hinanden, du må ikke komme derud…
OG søde Anita vi skal da have visit af dig og brandmanden i dette år..vær sød og kom, og jeg vil kræse om jer, tag Janne og hendes familie med, det vil være så hygsomt
fre. 25 dec. 2009 kl. 22.45
Camilla – tak skal du have og godt nytår til dig også. Jeg holder hjertet varmt, kan du tro ;-)
Ulla – jeg har faktisk talt med brandmanden om en KBH-tur (også med dig i tankerne) i 2010 og han er mere end frisk ;-)
Jeg passer godt på ham, på mig selv og på os. Jeg vil for alt i verden ikke tabe dette forhold på gulvet, for det er noget ganske særligt. Der skal arbejdes, plejes og kysses…