Min ånd er fantasifuld og kreativ. Vov at drømme. Slip din fantasi løs og du vil opleve kraften af min ånd. Forfølg din vision med tiltro og ihærdighed – lad din drøm gå i opfyldelse…
Randi købte den specielt til mig og jeg følte kærligheden og taknemmeligheden så dybt, at jeg blev rørt, da jeg modtog den. Og så blev vi enige om, at nutidens allerypperste sandhed hellere må komme frem, for det gør den jo alligevel før eller siden.
Nogle tror ikke på lynet der slår ned, når man mindst venter det, men det gør jeg. Jeg tror også på, at man selv er sin egen lykkes smed og at man netop skal smede, imens jernet er varmt, men mit problem har altid været den forbandede kontrol. Jeg er spontan og impulsiv, men jeg er også afhængig af en vis form for tryghed og den finder jeg ved at have kontrol over kontrollen i næsten alt, hvad jeg foretager mig.
For kort tid siden var jeg faretruende tæt på at miste den og lynhurtigt hankede jeg op i mig selv og fik fat i den lange ende igen, men det varede åhh så kort tid. Jeg fik den ene reprimande efter den anden af mennesker som står mig nær og jeg blev bedt om at kaste den af helvede til – kontrollen. Bare for én gangs skyld! Nogen ventede på mig, på min beslutning, på mit mod.
Go for it – and don’t look back!
Sådan sagde min fætter.
Hop ud i det…
Sådan sagde min søster.
Luk øjnene og spring. Sats! Du er nødt til at prøve det af…
Sådan sagde drengene fra Farmen.
…
Og jeg gav fuldkommen slip på kontrollen, for første gang nogensinde, og idag er jeg endt op med at være beriget til bristepunktet. Det gør ikke engang ondt. Jeg er ikke mere skræmt fra vid og sans, men tværtimod glad, tryg og svævende lykkelig – fordi jeg turde springe, fordi jeg ikke er gået på kompromis med mine højeste ønsker, fordi jeg fandt vej til lyset.
Fordi jeg har fået en fantastisk dejlig kæreste :-)








Gitte - 3. december 2009 - kl. 13.08
HAR DU FÅET KÆRESTE…. :oD :oD
Anita - 3. december 2009 - kl. 13.11
Gitte – ha ha, jaaah det vidste du nok ikke, hva’ :-D
fivetosix - 3. december 2009 - kl. 13.16
Tillykke med det ;-)
Og gid at det må gå Jer godt, gå jer godt…tra..la.la.la.la :-)
Anita - 3. december 2009 - kl. 13.17
Ha ha, tak for sangen og de gode ønsker, fivetosix :-)
Annette - 3. december 2009 - kl. 13.44
Tillykke, tillykke!!!
Hvor er det dejlig læsning!
Godt, at du vovede og tog springet :o)
Jeg ønsker jer alt godt.
Søren - 3. december 2009 - kl. 14.43
Så slap hemmeligheden ud. Tillykke til jer :-)
Anita - 3. december 2009 - kl. 15.03
Tusind tak skal I ha’ :-)
Jeg er ualmindelig glad for de spark jeg har fået i røven, så jeg kunne springe ud fra den dér 10-metervippe og Søren… tusind TUSIND tak fordi jeg måtte bruge dig og dit vid til at sparre med!
Søren - 3. december 2009 - kl. 15.22
Selvtak og til enhver tid Anita:-)
http://www.grineflip.dk/funstuff/sweet/hilsen/index.html
Anita - 3. december 2009 - kl. 15.24
Tusind tak og tak for rosen ;-)
Esther - 3. december 2009 - kl. 15.51
Så blev der jo læst rigtigt mellem linjerne ;o)
STORT tillykke med det :o)
…og ih, hvor jeg kender til det med kontrollen – jeg kan dog ikke leve uden min :o)
Mette - 3. december 2009 - kl. 17.18
“Kys” var antispam ordet meget apropos :-)
Hvor jeg dog glæder mig på dine vegne Anita. Tænk at gå julen i møde nyforelsket… for søren jeg er misundelig.
tine - 3. december 2009 - kl. 20.37
Tillykke Anita :-) Hvor fedt for dig…
Kender godt den der med ikke at turde give slip..Står der selv nu og har endelig fundet ham, jeg vil det hele med. Men blir samtidig så bange for pludselig er det ikke ligegyldigt om han forsvinder imorgen…
Anita - 3. december 2009 - kl. 21.16
Jeg er meget rundtosset og meget forelsket og opfører mig da også derefter. Dvs. jeg hverken sover, spiser eller fungerer 100% optimalt, men det føles nu fedt alligevel og man taber sig af det. 6 kg. indtil videre. Fuldstændig skørt ;-D
Tine – jeg ved hvad du mener, men jeg vil alligevel opfordre dig til at prøve at give slip. Det er en FED frihedsfølelse at erkende, at man ikke hverken kan- eller skal styre alt. Det giver et helvedes sug i maven at hoppe ud, men fortjenesten er hele turen værd.
Pøj pøj med det du beslutter dig til :-)
Randi - 3. december 2009 - kl. 21.22
Aaaah – hjemvendt til stenbroen :-)
Hun er altså fin, den lille Yume, og jeg er så glad for at hun rørte dig, for jeg syntes altså også bare at der stod Anita på hende!
Tak for en skøn pludreaften og selvfølgelig tillykke med den søde mand – men det har jeg jo sagt ;-)
Og hils lige Kevin, den kære spradebasse. Han er da så sandelig typen der går ind hos folk med træsko på :-)
Camilla - 3. december 2009 - kl. 21.31
Så fedt ! Så er den brand startet… :-) Glædelig jul.
Anne - 3. december 2009 - kl. 22.10
Ja, det har jo skinnet lidt igennem i de seneste indlæg. Dejligt, dejligt, DEJLIGT! Tillykke med ham!
Pernille - 4. december 2009 - kl. 08.20
Det er jo netop det – at turde, der er livet.
Og livet er dejligt og lykkeligt og vi fortjener allesammen det bedste.
Tillykke med lykken :)
Letten - 4. december 2009 - kl. 08.51
Skøøøøøønt, simpelthen bare så dejligt
Anita - 4. december 2009 - kl. 09.14
Tusind tusind tak for alle Jeres dejlige ord!
Jeg er virkelig en lykkelig pamjulefis og føler mig helt ufattelig heldig med at have fundet en mand, som har alle de (alt for mange) kvaliteter, som jeg fuldkommen havde overbevist mig selv om, at ingen mand kunne ha’. Simpelthen fordi det er for urealistisk… men det gør han sgu! Han findes!
Randi – Kevin var helt skør med dig og jeg skulle hilse mange mange gange igen :-D
Og så skulle du jo blive den første til at se giraffen. Det havde du nok ikk’ regnet med, hva’ ;-D
Pia - 4. december 2009 - kl. 09.53
Altså stort tillykke Anita. Det er sørme dejligt at høre at du har fået en kæreste. Nu venter jeg så bare lige på føljetonen om livet som nyforelsket. Glæder mig :o) Jeg kan svagt huske hvordan det var, og vil egentligt ønske at jeg kunne opleve det igen. Ja selvfølgelig med den mand jeg har.
Mokken - 4. december 2009 - kl. 14.15
Sig mig, har du sat “kys” på som permanent antispam-ord til dette indlæg :o)
Hvor er det skønt – godt, at du turde…
Sikke en julehjerteflettende jul, du kan se frem til, hva :-)
Te’løg, du….
Fr. Møller - 4. december 2009 - kl. 14.32
Den havde jeg luret :-). Nyd det, Anita! Den tid, der går godt, kommer ikke skidt tilbage. Som min salig farmor altid sagde.
Anita - 5. december 2009 - kl. 20.24
Jeg flyver højt og nyder være smaskhamrende forelsket. Selv med tømmermænd efter en særdeles våd og sjov julefrokost på brandstationen, er det fedt altsammen ;-)
Pia – jeg ved ikke hvor meget eller lidt han kommer til at fylde på bloggen. Det kommer også an på, hvor meget han selv ønsker det ;-)
anette - 6. december 2009 - kl. 18.47
Hvor er det bare dejligt at læse :-)
Tillykke til dig og din brandmand :-)
Anita - 6. december 2009 - kl. 21.32
Anette – tusind tak skal du ha’. Det er rigtig rigtig dejligt ;-)
Moccapigen – Kærlighed & Kildevand » Trøsteplaster - 20. januar 2010 - kl. 16.01
[...] er så nok det bedste, jeg har gjort for mig selv. Altså undtagen det her ;-) Anita ~ ons. 20 jan. 2010 kl. 16.00 ~ Ordet er dit [...]
Moccapigen – hende med kaffen, du ved » Tiden går og hjerter slår - 29. maj 2010 - kl. 10.16
[...] og jeg forstår slet ikke, at der allerede er gået et halvt år… Anita ~ lør. 29 maj. 2010 kl. 10.16 ~ Din kommentar er velkommen [...]