Den sidste uge husker jeg knapt. Hjernen har spillet mig et puds og jeg har ligget så meget vandret, at der kun skal én ordre mere til; så enten skriger- eller tuder jeg. Kroppen har smidt 3½ kg. fra sig på denne ene uge og bortset fra, at det nok ikke ligefrem er gjort på den sundeste måde, så er det alligevel tiltrængt.

Den har, i sandhed, kørt på højtryk og jeg har givet alt, hvad jeg har i mig, men nu er det på tide at trække stikket ud og trække vejret lidt igen. Nu er det weekend, jeg har aflyst aftaler og bibeholdt andre og sådan må det være. Jeg har gjort dét, som føles allermest rigtigt for mig.

Imorgen drager jeg en tur på Farmen, hvor der er brug for mig. Der skal lægges makeup på en mand, der er så smuk i sig selv, at en enkelt streg med en eyeliner kan få ham til at ligne en milion.

Jeg har været der med make-up’en før…

Det er sådan noget, jeg helt generelt synes, der er pisseuretfærdigt som kvinde. Simpelthen! Men jeg har også brug for drengene derude, for der skal læsses af og spilles bold op ad brede skuldre og sådan laver vi en uudtalt byttehandel. Jeg elsker, at jeg har adgang til brede skuldre…

Rigtig god weekend til dig. Min starter – nu :-)