Spar ikke på sparring
Når jeg har en millionmillard tanker, som fræser rundt i styrhuset, så gør det godt at lette lidt på låget for at udligne trykket, men det er selvsagt ikke til hvem som helst, jeg kan gøre det, da det involverer andre mennesker, som ikke har bedt om at komme i søgelyset med spotlight på.
Bloggen ville ellers have været en god ventil, for her er der rigelig mulighed for feedback, hvis jeg efterlyser den. Det kunne også være en statusopdatering på min Facebookprofil, som rammende kan beskrive min sindstilstand og på den måde kommer der som regel også feedback. Enten i form af kommentarer eller via email. Ingen af de nævnte steder er dog helt ideelle, så jeg er nødt til at dele mit overtryk på anden vis og dér har jeg fundet en genial mulighed, jeg ikke havde troet ville kunne lade sig gøre, for bare et halvt år siden.
En kommentator på min blog har lukket mig ind i et lille hjørne af sit liv og har givet mig lov til at sparre og tale, alt det jeg orker, og det var lige netop dét, jeg havde brug for. Hold da op, som det lettede…






















man. 23 nov. 2009 kl. 14.25
Ventiler er gode – off som online :-)
man. 23 nov. 2009 kl. 15.22
Den mulighed har du nu hele tiden haft hos mig, hvis du havde tænkt på det ;-) Men nu ved du til en anden gang! Jeg mener nu også, jeg har haft sagt det.
man. 23 nov. 2009 kl. 15.35
Mokken – det er de nemlig ;-)
Deborah – jeg ved det og jeg ved også, at mange gerne vil lægge ører (eller øjne) til mine fortrolige ord og det er jeg dybt taknemmelig for, men jeg skal selv føle, hvem der, for mig, er den rigtige at gå til i øjeblikket. Jeg skal føle mig helt tryg og tilpas og det gør jeg ligenu med denne “ventil”. Men du skal have tusind tak for muligheden :-)
man. 23 nov. 2009 kl. 15.40
Det er jo lige her udtrykket “at vælte lokummet!!!” kommer ind i billedet!
- Det låg du snakker om at lette på!!!
- Og hvad hvis du ikke letter det???
- Og hvorfor er det så lige, at man ikke skal gøre det hjemme hos sig selv?-
Svar: Fordi det sviner noget så forfærdeligt!!!
man. 23 nov. 2009 kl. 16.06
Vi har jo lige haft en rigtig god samtale om netop dette emne så jeg er helt med på hvorfor du ikke bruger bloggen. Jeg vil bare melde mig på banen, du er altid velkommen til at maile, ringe, sende brevduer eller røgsignaler hvis du har brug for det ;))
Knus til dig kære Anita.
man. 23 nov. 2009 kl. 18.07
Annika – HA HA, som du kan sige det. Den var go’ :-D
Henriette – du fik en lille snas af, hvad det drejer sig om og jeg skal nok kime dig ned, hvis behovet opstår. Tusind tak! ;-)
man. 23 nov. 2009 kl. 20.06
Det forstår jeg udemærket :) Og selvtak – du siger til, hvis du føler for det!
man. 23 nov. 2009 kl. 20.27
Det skal jeg nok :-)