Der er så stille…
Ører, hoved og hals har været ømme de sidste dage og søndagen er nærmest sovet væk, men det har hjulpet. Lidt.
Og så har der været følelsesmæssige op- og nedture. Jeg har erfaret, at jeg ikke har det berømte mod til at springe ud fra kærlighedens 10-meter vippe med lukkede øjne og jeg kan endnu ikke finde ud af at åbne dem. Øjnene altså. Eller også vil jeg bare ikke med “hvem som helst“. Måske er der endda nogle oldgamle følelser som spænder ben… og et brændt barn og sådan.
Det får mig til at blive stille, men jeg er ved godt mod, trods alt. Der skal noget mere til at spænde ben for livsglæden ;-)
Anita ~
søn. 22 nov. 2009 kl. 21.24 ~ Kommentarer (5)
man. 23 nov. 2009 kl. 10.09
(Spamord=fingerflet… ;o))
Jeg tror, at hvis vi står overfor den helt rigtige på det helt rigtige tidspunkt, så tør vi, og så gør vi det… :o)
Knuss
man. 23 nov. 2009 kl. 10.34
Pi Andrea – det er rigtigt. Jeg har dog før oplevet, at selvom alt var rigtigt fra start, så var geografien det desværre ikke. Der er så mange aspekter som skal tages med, når man ikke bare er sig selv. Hvor meget vil man investere og hvor meget egoist skal man være i sin egen “jagt” efter “at leve lykkeligt til sine dages ende”?
Du kan nok se, jeg grubler lidt ;-)
man. 23 nov. 2009 kl. 10.59
Kære Anita.
Ja jeg hoppede jo, og som du ved har det ikke været helt let hele tiden. Mit hjerte var aldrig i tvivl, men at børnene skulle vise sig at være så svære at overkomme var nok en overraskelse alligevel.
Når man ikke kun har sig selv at tænke på, er det ikke bare noget man gør, det med at kaste sig ud i noget der kunne få betydning for det liv man kender.
Der har været god grund til at jeg ikke syntes det var det rette valg jeg traf, men nu lysner det selvom jeg stadig kun kan tage en dag af gangen. Jeg syntes det er fornuftigt at du tænker og grubler lidt, men husk at kærligheden er værd at satse på. Den viser sig når man mindst venter det.
Når det er sagt, så må jeg lige sige at jeg er så glad for at læse at du måske har fundet noget der ku være forelskelse og kærlighed. Hvor er det dejligt. :)
Hurra smukke kvinde og poj poj med det. Uanset hvad der sker.
Knuuus Henriette
Spamordet var glæde og det syntes jeg passer fint på indlægget selvom der også er spekulationer inde over..
man. 23 nov. 2009 kl. 11.03
Det er ikke så dumt at tænke sig om. Jeg er sikker på, at det giver sig selv, når den \’rigtige\’ dukker op :-)
KH Gittemay
man. 23 nov. 2009 kl. 11.54
Jeg kan være forelsket titusinde gange på 365 dage, sådan cirka, for jeg har så utrolig let ved det.
Så godt som alle gange fortager det sig dog igen og jeg har nydt det, sålænge det varede, men en sjælden gang sker det, at den varer ved. Det har jeg heldigvis oplevet og om det sker igen, vil jeg lade være op til fremtiden at bestemme, men jeg har valgt at trække vejret dybt ned i maven og bare lade stå til nu. Andet blir’ jeg skør af…
Men jeg tænker også på, at hvis tvivlen er tilstede, så er det måske ikke så rigtigt igen. Én eneste gang i mit liv har jeg nemlig ikke været et sekund i tvivl og det endte med at blive, måske nok “mit livs længste kærlighedsforhold” :-)