En forskrækkelse
Hold da så op for en fest vi havde i aftes, hvor Kevin spontant knækkede sammen med et maveonde på størrelse med al det vand, der piskede ud af hans små øjne. Der var rigtig meget lyd på og han er ellers ikke det barn, der klager sig for det mindste, så jeg var ikke et sekund i tvivl om, hvor mange pinsler han dealede med.
Efter at have krydstjekket, at det ikke var i samme side som blindtarmsbetændelsen viser sig, ringede jeg til vagtlægen som ordinerede ét styk voksenpanodil og en god varm dyne og dét hjalp efter en times tid. Det skulle antageligt være en form for kolik og hvis det var tilfældet, så forstår jeg fint, at de kære små græder i én uendelighed, for det gjorde min dreng på 9 år virkelig også. For pokker da, hvor blev jeg forskrækket! Det var modbydeligt at se sit barn på den måde – med tårerne løbende nedad kinderne, når han forsøgte at rejse sig for at gå. Det lykkedes ikke, før det hele var ovre igen og så har man fandme ondt, hvis man ikke kan stå på sine ben, vil jeg mene.
Idag er han kun øm i samme side som maveondet var, men er ellers nogenlunde frisk igen. Lidt træt, lidt klatøjet efter gråden, men ved godt mod og glæder sig til at holde weekend med sin far. Nu skal moderen bare lige have lagt den sidste bekymringsrest fra sig, så er hun også med igen…
fre. 20 nov. 2009 kl. 09.35
Øv, hvor ubehageligt :(
Godt, at han har det bedre i dag. Andet havde da ikke været til at bære.
fre. 20 nov. 2009 kl. 09.48
Uha, det var en slem omgang! Skal Kevin ikke tjekkes hos jeres egen læge i dag?
Ja, man må føle sig totalt magtesløs, når man står med et sygt barn. Godt, at Panodil og varme hjalp i løbet af kort tid.
God bedring til Kevin – og dag til hans mor :)
fre. 20 nov. 2009 kl. 10.23
Jeg har da godt nok aldrig før oplevet noget så spontant og som et lyn fra en klar himmel, men jeg er (igen) beroliget med, fra egen læge, at det kun var et kolik anfald, som der ikke skal gøres yderligere ved.
Det kan øjensynligt være fra den stegte flæsk vi fik igår. Hans lille mave har ikke kunnet tåle den fedt, de jo indeholder og tarmene har nærmest vredet sig over det.
Moderen er ved at genvinde sin naturlige ansigtskulør igen. Tak for god bedring :-)
fre. 20 nov. 2009 kl. 12.12
Har du prøvet at lave flæsket i ovnen i stedet. Det blir rigtig lækkert og ikke nær så fedt.
fre. 20 nov. 2009 kl. 12.57
Letten – den variant har jeg prøvet, men igår var det paneret og det skal steges først, for at blive godt. Derfor var der langt mere fedt i, end vi er vant til :-)
fre. 20 nov. 2009 kl. 15.08
Nå, jamen paneringen sluger også meget fedt, så det er jo højst tænkeligt at det var det han ikke kunne tåle, den lille stakkel. Men det smager jo godt.
fre. 20 nov. 2009 kl. 15.24
Letten – det smager nemlig rigtig godt og derfor fornægter vi det heller ikke, selvom det er en fedtbombe uden lige, men jeg tror nu nok der går en rum tid, inden Kevin igen skal sætte tænderne i et stykke.
Han kan få dem fra ovnen istedet ;-)
fre. 20 nov. 2009 kl. 16.53
Sikke en forskrækkelse – men godt at Kevin har det godt igen :-)
fre. 20 nov. 2009 kl. 17.05
Man bliver noget så forskrækket, og ja, det gør det ondt helt inde i… :o/
Håber han er helt på højkant igen nu.
Og apropos flæsk, så uanset om det er lavet på pande eller i ovn, så er det noget af det kød der har meget fedt i sig. Jeg har det svært med animalske fedtstoffer, og flæsk (selvom det smager forbandet godt!) reagerer jeg hurtigt på.
fre. 20 nov. 2009 kl. 17.35
hej, anita, jeg har tagget dig til “morgenroutine” som misshotpants modigt startede: http://www.misshotpants.dk/?p=1304 – kom nu, kom nu og vaer med!
fre. 20 nov. 2009 kl. 17.41
hey, og god bedring med Kevin, stakkel. Min mave skal osse vaenne sig til den til tider fede danske mad.
fre. 20 nov. 2009 kl. 20.46
Kære Anita.
Jeg vil bare lade dig vide at jeg ELSKER din blog. Du hører med til min morgen rutine med kaffe og så en ordentlig omgang god karma fra dig! Din altid positive tilgang til din verden smitter, og giver mig overskud og lys i sindet. Tak til dig for dig. Og håber din lille dreng snart er på toppen igen.
fre. 20 nov. 2009 kl. 21.32
Stegt flæsk vil altid være en yndlingsspise hos mig, men det er sjældent vi får det herhjemme. Oftest foregår det på Farmen med alt for våde varer til og så er det ikke for børn længere ;-)
Kyllyan – årh manner, jeg synes det er vildt fedt at se andre gøre det, men jeg er alt for blufærdig til selv at smide det ud til spot og skue. Jeg er en kylling, jeg ved det ;-)
Genert – hold da op, som jeg smilede, da jeg læste din kommentar. Det er virkelig dejligt at mærke, at bloggen kan være til gavn for andre, end jeg selv. Tusind tak skal du have for din tilkendegivelse og, ikke mindst, rosen! :-)
fre. 20 nov. 2009 kl. 21.50
ja dèt er du. Jeg havde regnet med dig. Og det kan da umiddelbart ikke vaere vaerre end at jeg fortaeller alle du ikke toer paa *min* blog. Oh the shame ! =)
fre. 20 nov. 2009 kl. 21.54
Damn altså :-D
lør. 21 nov. 2009 kl. 10.57
Godt, det ikke var værre :-)
Jeg kan fortælle dig, at Theo også har haft sådan en omgang. Og jeg blev også enormt forskrækket, pludselig knækkede han sammen og hylede som en stukket gris – men det gik også over i løbet af en time på sofaen med en pude og varmetæppet ;)
lør. 21 nov. 2009 kl. 12.00
Anja – var det så også pga. fedtholdig mad eller var der en anden grund?
Det er underligt, det kan komme SÅ hurtigt, men det var heldigvis hurtigt overstået :-)