- ja, det er altså mig… og de, som har talt i telefon med mig indenfor de sidste uger, kan nu snart ånde lettet op, for om nogle få dage, bliver vores samtaler ikke længere afbrudt af en mobil, som lever sit eget liv.

Den har alt for længe valgt at lægge røret på, når den mener, jeg har talt den varm nok og hvem kan dog forstå det? Ja, jeg kan ikke. Den røde tråd har derfor skullet samles op gang på gang, når jeg endnu en gang ringer op for at genskabe forbindelsen og det har, mildest talt, været dødirriterende. Især, når man har været midt i et vigtigt ærinde eller har siddet som nummer ét i en lang telefonkø.

Nu er en ny mobil, som passer til mine ydmyge behov, bestilt og tro endelig ikke, at jeg selv har kunnet hitte ud af det. Ældstebarnet har været hjemme idag for at spise stegt flæsk med persillesovs og som Tak for mad, tog hun en rask beslutning om at tage mobilvalget for mig. Dét var dejligt, for det er i sandhed en jungle, jeg ikke har den ringeste (!?) forstand på. Jeg skal bare kunne SMS’e og tale og så er jeg evigglad.

For en sikkerheds skyld valgte hun én, som hun kan hjælpe mig med at finde rundt i, når behovet skulle opstå. Og tro mig; dét gør det garanteret ;-)