Sensommeren er forlængst gået på hæld ude hos far, akkurat som alle andre steder. Skovlen er endegyldigt placeret i mulden og der er ikke meget mere at komme efter resten af året.

Nogle enkelte blomster er dog mere sejlivede end andre og dem nød vi så idag.

Freden og idyllen var dog opløst på et sekund, da han fangede én af havedammens flodkrebs.

Jeg kan ikke fordrage det dyr og skyndte mig derfor at tage flugten, indtil jeg opdagede, at han bare ville have mig til at knipse et billede. Uhh, jeg synes det er ulækkert, men kødet smager sikkert delikat. Jeg har ikke prøvet det.

Nu er vi hjemme igen og jeg kan konstatere, at jeg ikke har lavet ret mange af de gøremål, jeg havde sat mig for, men ligeså hurtigt jeg er kommet på den tanke, ligeså hurtigt slår jeg den hen med et smil. Jeg har heldigvis de næste dage til at få bugt med nullermændene.

Det er jo bla. fordelen ved at arbejde færre timer i ugen og med den tanke i baghovedet, vil jeg nu lade søndagen fortsætte i sit langsommelige spor, imens jeg nyder følelsen af at være chef i mit eget liv.

Gid din søndag aften må blive ligeså god, som jeg er sikker på, min gør :-)