Basis for onsdagshygge
- det skulle jeg mene der er, når man ser på, hvad posten har smidt på mit entrégulv, imens jeg har været på arbejde.
Et styk Anders And-blad og en DVD til Kevin og et sæt Knit Picks til mig og så må jeg vist iøvrigt spille med på den, når jeg kommer til at sætte mig på den pruttepude. Hvis jeg kender ham ret, så vil det ske de første 15 gange idag og han vil stemple mig som værende dybt pinlig. Akkurat, som han gjorde igår.
Igår var det som bekendt Mortens aften og hvor nogle spiste and, så snuppede vi nogle ganske almindelige kyllingelår. Imens jeg står i køkkenet og øser op på vores tallerkener, spiller radioen Jason Mraz og jeg kan virkelig ikke stå stille. Jeg danser frem og tilbage, synger højt og inderligt, imens jeg hælder sovs over kartoflerne:
Mooor, du ved godt at man kan se et program på Ramasjang, ikk’ oss’, hvor børn fortæller om deres dødpinlige forældre. Jeg melder dig til næste gang, for du er SÅ pinlig!
Tak…



























ons. 11 nov. 2009 kl. 16.07
Måske vi skulle lave en forening for pinlige forældre? Dans du bare videre og nyd din skønne søn ;o)
ons. 11 nov. 2009 kl. 16.26
Mette B – du kan tro, jeg vil fortsætte med at opføre mig pinligt, men jeg skal nok prøve at undgå at gøre det, når han skal være sej med gutterne ;-)
ons. 11 nov. 2009 kl. 18.36
Sådan en størrelse har jeg også, han synes også at mor er ekstra pinlig, kan få én til at føle sig som en hel oldsag ;-)
ons. 11 nov. 2009 kl. 19.18
Lene – jeg bliver mere stolt, når jeg kaldes pinlig af den bette gut. Det er rart at kunne være en smule anderledes og ikke nødvendigvis falde i ét med mængden af “almindelige” mødre ;-D