Forvandling ønskes

Kevin og jeg har lige kigget på hinanden og udbrudt i kor:

GUD, er klokken ikke mere!?

Vi føler begge. det snart er ved at være sengetid og vi kan slet ikke finde ud af, at det nu bliver så tidligt mørkt, at vi føler det har været aften i timevis. Han er heldigvis ikke plaget af en konstant træthed, men det er jeg og jeg må gøre noget. Ellers er jeg bange for, det ender med et dunkelt sind, inden vi skriver 1 december og det gider jeg absolut ikke, når nu det er relativ nemt at handle på det.

Imorgen, lige efter job, smutter jeg en tur i byen efter D-vitaminer og Enaxin. Førstnævnte skulle være godt, når nu solen ikke mere er her til at give mig energi, og sidstnævnte er en god gammel kending, som giver et boost af en anden dimension, jeg ikke kender magen til. Det er ren power på flaske. Sammenlagt burde medikamenterne forvandle mig til den gode gamle Anita, for denne her grå mus, som konstant skal sparke sig selv i røven for at komme i omdrejninger og bruge tændstikker til øjnene; hende kan jeg bare slet ikke kende.

Hokus Pokus Filiokus ;-)

  1. Heidi siger:

    Jeg er ellers ikke til alle de dér “vidunder-midler” som fx Enaxin, men denne gang må jeg nok krybe til korset og prøve det, for jeg har skrantet en del siden sommerferien, og jeg orker ikke at være syg mere. Så i morgen må jeg vidst aflægge apoteket eller matas et besøg. ;o)

  2. paw siger:

    Hvad med at vralte en tur ned i solcenteret og få kombineret D-vitaminerne med lidt motion og farve ?.. Du blir så smuk, når du får røde æblekinder, på lidt sensommerhud! Der er ingen tvivl om, at rigtig mange af os ubevidst synker i en slags vinterdvale, når mørket allerede begynder at omfavne os, midt om eftermiddagen!
    Måske skulle vi snart arrangere en foto-dag med lommelærke og hyggesladder, alt imens vi farer vild, i den store skov… Det ville jo ikke være første gang!!

  3. Søren siger:

    Hokus Pokus, klokken er det den er altså:
    http://www.godtforden.dk/klokken.asp
    også for dig og Kevin. Selv tager jeg D, fiskeolie og
    multivitamin-pille hver dag ?

  4. Gitte siger:

    Det er s.. noget svært at vænne sig til det mørke, så tag du endelig what ever is needed :o)

  5. henriette siger:

    Altså det der middel må jeg da have fingre i, for jeg er jo også i overhængene fare for at blive mørketrist. D-vitaminer har jeg heller ikke lige tænkt på, sååå en tur til Matas er på skemaet helt sikkert. :-)

    Tak for tippet og op med det gode humør Anita, for jeg ville savne dig hvis du ikke orkede at skrive herinde..

    Mange knus
    Henriette

    PS:
    Dit sjal er et kæmpehit her i min bog og jeg er næste færdig med en ekstra lille hæklet kant. Nummer to er allerede planlagt hihi

  6. Anita siger:

    Heidi – det virker hver gang for mig, så jeg kvier mig ikke ved at skulle give 299 kr. for en stor flaske mikstur. Jeg ved, at pengene ikke er spildt :-)

    Paw – du siger noget; måske er et par ture i solen en god ting at forkæle mig selv med og prikken over i’et kunne sagtens være, at vi smuttede en tur ud i vildmarken for at finde… et kagebord måske? ;-)

    Søren – vitaminer skal der til og så lige et ekstra skud af dét, som gør godt helt ind i sindets snørklede kamre :-)

    Gitte – jeg tror, jeg kan trænge til en ud-af-kroppen oplevelse, så jeg lukker lige øjnene og forestiller mig, at jeg slænger mig i din sofa. Lige dér er der fred og ro og god karma :-)

    Henriette – det var min mor, som foreslog mig de D-vitaminer. Jeg havde heller ikke selv tænkt på, at det jo faktisk er dem som giver energi om sommeren, og som vi går rundt og mangler om vinteren, så det skal prøves. Jeg går dog ud fra, at det tager et stykke tid, inden de virker optimalt og derfor er det, jeg slår mig på Enaxinflasken indtil da.

    Jeg er nu ikke så træt, at jeg ikke gider at skrive herinde. Tiden skal bare være til det, men det kender du jo :-)

    Jeg er glad for at høre, at sjalet har gjort så stor lykke. Det er skønt at sidde med et arbejde som er ultranemt, kønt at kigge på og som luner de helt rigtige steder :-)

  7. Esther siger:

    Jeg ser frem til at få taget mig sammen til at bruge min lys-lampe.

    Den virker nemlig for mig :)

  8. Anita siger:

    Esther – det må være rigtig dejligt. Jeg holder skarpt øje med, hvornår de er på tilbud og så slår jeg til :-)

  9. Julie siger:

    Hej Anita,
    Jeg er netop blevet undervist af to geeks fra Klinisk Farmakologisk Enhed på Bispebjerg Hospital, og de havde nyt vedrørende D-vitamin: næsten alle nordboere er i underskud, både vinter OG sommer! Derudover har forskningsresultater vist, at man skal op på 38 mikrogram for at være dækket ind, men så er man også godt beskyttet mod f.eks. en del kræftformer. Har du investeret i Matas’ tilbud er du godt hjulpet, de er nemlig på 35 mikrogram, og så får du sikkert lidt ekstra “on the side”, som man siger ;-)
    Mange hilsner Julie

  10. Anita siger:

    Julie – tusind tusind tak fordi du videregiver den information, du selv har fået. Det kan jeg bestemt bruge!

    Dejligt :-)

Hvad har du på hjerte?