Spøgelseshuset
Idag oplevede jeg noget, som har været en kæmpedrøm i over tyve år. Jeg var inde i en bygning, som jeg har haft lyst til at se (indefra), lige siden jeg så det (udefra) første gang. Faktisk var det dengang, jeg startede med at være kæreste med ældstes far og det er altså over de tyve år siden.
Når vi gik tur, passerede vi en koloenorm stor bygning, som vi kaldte for Spøgelseshuset, fordi det lignede et sådant udefra. Allerede dengang var det frygtelig misligeholdt, men alligevel var det på nøjagtigt dét tidspunkt, min drøm om at eje det, begyndte at spire. Jeg kunne se muligheder i den store kasse, som engang har rummet en fin herskabsfamilie og som nu kun rummer et enkelt familiemedlem (ikke til mig dog) tilbage. Kassen er, så at sige, gået i arv fra generation til generation og trænger nu til mere end en kærlig hånd, selvom en mulig nedrivning ville være den letteste løsning. Men det ville være så stor en skam, at jeg kan få en hel klump i halsen, bare ved tanken, for jeg synes jo, det er ualmindelig smukt og bevaringsværdigt.
Indgangspartiet består af en trappe, et par søjler og et par løver, som holder vagt, og når man træder indenfor og lukker den store tunge dør, befinder man sig pludselig i en helt anden verden med smukt bordeaux- og guldfarvet “plysset” tapet og smukke udskårne træsøjler.
Hallen er dunkel og dyster og følelsen af fortid kryber øjeblikkeligt ind under huden. Jeg måtte stoppe op og beundre og studere, selvom jeg faktisk ikke havde tid til det, men når jeg kommer sådanne steder, så får jeg de her “fornemmelser”, som jeg taler yderst sjældent- og helst ikke for højt om. De var der efter ganske få minutter på stedet og jeg kunne mærke mine små hår rejse sig i nakken og på armene.
Jeg fik mulighed for at tage et smut op ad den stejle vindeltrappe fra hallen og op til første sal, som rummede en enormt lang gang med en masse lukkede døre. Åhh, som jeg havde lyst til at åbne hver eneste af dem for at se, hvad der gemte sig bag, men jeg lod naturligvis være med at give efter for min kriblende nysgerrighed, selvom det var umådelig svært. Jeg fik set en brøkdel af huset og dét jeg så, gav mig en komplet ubeskrivelig følelse, som jeg stadig bærer rundt på.
Blandt andet er det en følelse af, at jeg vil give hele min sjæl for at eje dette hus en skønne dag. Jeg er sikker på, det bliver solgt for en slik, når den tid kommer, for selvom det er monstrøst og herskabeligt udefra, med en skøn frugthave incl. pavillon, så er det simpelthen i så dårlig en fatning, at der skal gennemgribende renovation til, for at det kan blive til noget brugbart igen.
Hvis det ikke bliver mig, som kommer til at eje det, så håber jeg, at den kommende ejer vil renovere det med stor respekt for fortidens ånd, som hersker på stedet. For det gør den!
…
Billederne i indlægget er ikke taget på stedet, da jeg ikke havde mit kamera med, så det er gengangere fra mit besøg på Højriis Slot.
tors. 27 aug. 2009 kl. 19.11
spekulerer på hvor det er du har været henne i dag?!
tors. 27 aug. 2009 kl. 19.32
Anita, du vil da ikke sælge din sjæl for sådan en gammel rønne :o)
tors. 27 aug. 2009 kl. 20.35
Åhh, jeg ved lige nøjagtigt hvad det er for et hus. Jeg tror aldrig det vil blive kaldt andet end Spøgelseshuset. Og gid det var mig der havde set det indeni. ;o)
tors. 27 aug. 2009 kl. 20.39
Lene og Heidi – det var den gamle herskabsvilla, som ligger lige overfor Friluftsbadet (jeg har en fornemmelse af, at du nok tænkte på det hus overfor Anlægget, Heidi?).
Gitte – jow for pokker! Og hvis jeg seføli lige havde en million at renovere for ;-D
tors. 27 aug. 2009 kl. 22.19
Er det tilfældigt, at du bruger ordet “gengangere” i indlægget? :-)
tors. 27 aug. 2009 kl. 22.37
Det er helt utroligt! Jeg kommer selv fra Holstebro, og mens jeg læste dit indlæg, tænkte jeg på den store grå villa overfor Friluftsbadet, som praktisk talt var mit andet hjem i årevis. Vi boede på Åvænget, så jeg smuttede bare lige derover. Åh, hvor har jeg også sukket efter det hus, og hvor må det have været spændende at være derinde.
Tak for at måtte være på sidelinien af dit liv via din blog og dine smukke projekter.
Venlige tanker her fra en gammel Holstebro-bo.
fre. 28 aug. 2009 kl. 05.58
Nej, jeg havde skam huset overfor Friluftsbadet i tankerne. Jeg synes altid det har set så uhyggeligt ud, men det er vel på grund af den dårlige stand. Det er synd og skam at så flot et hus skal stå som næsten en ruin. :o(
fre. 28 aug. 2009 kl. 08.21
Anne – ja, det var det egentlig til at starte med, men så kunne jeg godt se det fine sammentræf og så fik det lov at blive :-D
Helle – hvor er det skønt, når en (tidligere) Holstebrogenser melder sig på banen og tusind tak for dine søde ord om bloggen her :-)
Du siger, at det nærmest var dit andet hjem i årevis, men betyder det, at du også havde din gang i huset? Jeg spørger, fordi jeg kan mærke at nysgerrigheden, efter at udforske det hus endnu mere, i den grad stadig er tilstede.
Heidi – du ville være gået helt i selvsving, hvis du var med indenfor. Du ville have kunnet se tusindvis af muligheder også, er jeg sikker på.
Tænk, om vi havde fået lov at komme ind i huset overfor Anlægget, inden det blev overtaget og toprenoveret. Wauu, det kunne have været spændende ;-)
fre. 28 aug. 2009 kl. 14.54
Jeg kender godt den slags huse, og jeg har selv mødt flere af dem. Jeg bander og svovler over, at du ikke havde kameraet med :( Men du skal nu alligevel have en god weekend!
fre. 28 aug. 2009 kl. 15.11
Deborah – Villa Maude i Tårbæk er til salg for 6 mill. og grunden foran for 5 mill. hos Nybolig.
Undskyld Anita – det var en lokalsamtale:-)
fre. 28 aug. 2009 kl. 16.51
Deborah – jeg ville også ønske, jeg kunne knipse frit og uhæmmet i bygningen, men det ville være at overtræde nogens grænser og det vil jeg naturligvis ikke. Det er, trods alt, stadig et hjem :-)
Søren – dér får jeg også lyst til at kigge indenfor! Uhh, det kribler, men de ønsker ikke “museumskiggeri” kan jeg se ;-)
fre. 28 aug. 2009 kl. 17.02
Nej, det er en underlig salgsannonce. Imidlertid er grunden ved siden af offentligt område, så der er
ingen problemer i at se det fra sidelinien. Men så er
det altså heller ikke mere spændende ;-)
fre. 28 aug. 2009 kl. 17.09
Søren – hvad der ses udefra er fint nok, men jeg er dén som vil helt indenfor, hvis min nysgerrighed skal stilles mht. gamle bygninger. Men det kommer jeg ikke i dette tilfælde – både pga. salgsannoncen og også pga. beliggenheden :-)
fre. 28 aug. 2009 kl. 17.13
Salgsannoncen på Nybolig sag 853037 virker utilnærmelig. Ind kommer vi ikke. Hvis det stadig er til salg, når du kommer til Kbh, kan jeg køre dig forbi. Nu får vi se:-)
fre. 28 aug. 2009 kl. 18.18
Søren – man kan jo håbe :-)