Blandede bolcher
Fredagen har været et sært miks af store og små begivenheder og først nu, hvor jeg har slået enden i sædet for at blive siddende, kan jeg konsumere det.
Hele morgenen, formiddagen og begyndelsen af eftermiddagen er forløbet ganske som det plejer, men herefter kom der skred i noget flytning af ældstebarnet. Hun er på vej til at rykke ud af en fugtig og usund kælder og flytter højst sandsynligt tilbage til mig for en kort bemærkning, indtil hun finder en ungdomsbolig, hvor hun kan “bygge rede”, imens hun tager sin HF.
Jeg selv har investeret i et par håndgribeligheder, som ganske vist koster knapper, men som også er noget vi har ønsket os længe. Meget længe! En Kitchen Aid til mig og en fladskærm til Kevins PC (der er meget tæt på den totale død, så hvis du har en stationær vi kan købe, så giv endelig lyd). Begge dele var på tilbud. Sidstnævnte er tilsluttet og fungerer glimrende og førstnævnte gider jeg ikke så meget som at lægge en finger på, førend næste uge, hvor jeg holder ferie.
Og så var der et par triste oplysninger, som jeg allerhelst havde været foruden, men jeg er nødt til at forholde mig til dem, fordi de er så nærværende. Som jeg før har fortalt, så har vi nogle ualmindelig gode naboer her på stedet og de er af den slags, som jeg skatter højt og prøver at passe godt på. Da jeg var på vej ud for at købe PC-skærm, stødte jeg på én af dem – en ældre dame som er det sødeste menneske. Hendes ansigt røbede sorg og jeg fandt hurtigt ud af hvorfor. Hendes ægteskab igennem 48 år var på ganske kort tid sunket i grus, da manden var død af lungecancer. Den mand som aldrig i sit liv havde pulset på en cigaret og som kun havde drukket sparsomt ved festlige lejligheder. Den mand som hver eneste dag cyklede rundt i hele Holstebro og som havde spillet badminton for at holde sin krops funktioner vedlige.
Det er satme uretfærdigt!
Jeg kunne i et kort sekund mærke vreden mod den forbandede cancer syde i mig, men jeg lagde en dæmper på mig selv og fik i stedet en god lang snak med min kære nabo. Nu skal vi passe ekstra godt på hende…
Da jeg kom tilbage fra mit skærmkøb, hørte jeg en forsigtig banken på min dør og da jeg lukkede op, så jeg Kevins lille legekammerat stå udenfor. En superkøn lille pige med store lyseblå øjne. Endnu en nabo. Hun kom med sin ene hånd fuld af grønne vindruer og “ville bare fortælle, at de skulle flytte i et hus og at hun lige ville sige farvel“.
HUSK nu at sige det til Kevin, når han kommer hjem…
Det lovede jeg og ønskede hende alt det bedste. Jeg sendte hilsener afsted til hendes søde mor og dennes kæreste – og så gik jeg ind og lukkede min dør og var lige på nippet til at give mig til at tude. Det var sgu mere, end jeg lige kunne kapere og vemoden fik overtaget i mig.
…
To dage tilbage. Så kommer min lille dreng hjem. Det trænger jeg vist til ;-)
fre. 31 jul. 2009 kl. 20.04
Flytter den der datter ikke temlig meget ?
fre. 31 jul. 2009 kl. 20.11
Fivetosix – jo hun rykker fra Herodes til Pilatus. En dag finder hun vel sit faste ståsted, tænker jeg ;-D
fre. 31 jul. 2009 kl. 20.16
Ja! Og så er det det rigtige :-D
Godt hun har en mor med tålmod ;-)
fre. 31 jul. 2009 kl. 20.21
Fivetosix – det har jeg nok ikke helt altid, men jeg lader bare som om ;-)
Arj, hun var egentlig okay tilfreds med den kælderlejlighed og ville godt være blevet boende, til der kom en ungdomsbolig, men stedet er ikke egnet til beboelse pga. fugt og skader rundt omkring og så duer det bare ikke. Og hun skal jo have tag over hovedet og hun ved, at hun kan komme her ligeså tosset hun vil – hvis bare hun hjælper med husførelsen, naturligvis ;-D
lør. 1 aug. 2009 kl. 09.35
Jeg synes ofte, at tingene har det med at falde på én gang. Godt du holder hovedet oven vande, selv om det kan være svært :)
lør. 1 aug. 2009 kl. 12.58
Kære Anita. Først vil jeg erklære krig mod canceren sammen med dig. Jeg fik i går en lille update fra min moster der er i behandling og IKKE har det godt. Det tager så meget på hende og hun er bare syg syg af kemoen. Hun er ved godt mod, men gud hvor jeg ikke syntes hun har fortjent det.
Dernæst vil jeg sige at det er rigtig trist når gode og søde naboer forsvinder. Både på den ene og den anden måde. Har man sådan nogle, skal man nemlig passe godt på dem og huske at glæde sig over dem, for der er alt for mange DÅRLIGE naboer rundt omkring. V i har lidt af det hele, men de dårlige fylder gudhjælpemig alt for meget. ÆV
Tilsidt må jeg bare erklære mig dybt misundelig på din nye køkkenmaskine. Sådan en har jeg drømt om i årevis, og min drøm fik ny næring i sidste uge, da jeg besøgte losarinas mor. Der stod det smukkeste eksemplar og jeg måtte bare lige røre ved den.. Hihi
Hvad farve har du købt den i??
Mange kærlige hilsener og knus
Henriette :-))
lør. 1 aug. 2009 kl. 14.46
Frederikke – det tager lige et øjeblik at være i vemoden, men så er det ovre igen og tilbage står kun alle de gode tanker :-)
Henriette – tilbuddet på Kitchen Aid gjaldt kun for den hvide maskine. Skulle jeg havde haft en anden (og mere rap) farve, skulle jeg af med mange flere penge og SÅ meget betyder farven alligevel ikke for mig ;-D
Jeg glæææder mig til at bruge den i næste uge!
lør. 1 aug. 2009 kl. 14.56
Sikke noget. Kan godt forstå du lige måtte synke engang. Puha! Sådan nogen dage har jeg også hafgt nogen af her, bl.a. igår. Jeg ville også skrive om det, men så ville systemet ingenting, og nu synes jeg ikke om det mere – kender du det? I kan vel se den nabo der flytter stadig omend det ikke bliver det samme. Det er værre med den ældre dame, og hendes kære mand. Ja sygdom hersker også her rundt omkring i mange former også den med canceren. Pokkers!
lør. 1 aug. 2009 kl. 15.16
Deborah – jeg har tænkt på, at der måske også bare er nogle dage, hvor man er mere sart for ydre påvirkninger og derfor ser det som om, det hele “ramler” lige på én gang…
Jo, vi kan godt se naboen, men det har været så hyggeligt at have dem boende og at høre den lille piges forsigtige banken på i ny og næ. Den skal bare ædes og så kan jeg komme videre :-)
Den ældre dame er i gode hænder herude. Vi kærer om hinanden og sørger for at “spørge ind til” og at hjælpe hvor vi kan :-)