Når barnet er ude…

- danser mor ikke på bordet. Nej, hun flader helt ud.

stokrose

Det har jeg ihvertfald gjort idag. På min helt egen måde, forståes. Jeg er ikke kommet et eneste skridt videre i den rengøring, der sagtens kan udskydes til den dag, hvor jeg gider. I stedet har jeg oset lidt i butikker, købt lidt billigt småtterier i Søstrene Grene og Netto og jeg har haft overskud til at smile til de, som havde overskud til at se mig i øjnene.

Onsdag er fridag og var oprindelig planlagt til at skulle indeholde en god og nærende aftensmad, bestående af fyldt skinkemignon, nye skrabekartofler og basilikumpesto, men – efter min filosofi er en frionsdag også muligheden for at ændre mening i sidste sekund, fordi jeg ikke er specielt sulten. Derfor ændres menuen fra ovenstående til et par skiver speltknækbrød med emmentaler og solsikkekerner, med lidt hvidløgsbrie lagt på toppen. Inspireret af hende her.

Det serveres med en kop kaffe og det er tilladt at indtage hele balladen i sofaen med benene oppe og bagefter blive på stedet. Gerne lige indtil sengetid.

hortens

De næste 4 dage kommer til at bestå af ganske almindelig hverdag for mig, men derefter starter min sidste sommerferieuge. Det ville ikke gøre mig det mindste, om vi skulle være heldige at få 23 grader med svag vind. Man kan jo altid håbe, der ligger reserver gemt bag en sky ;-)

Hvad har du på hjerte?

*

Click to hear an audio file of the anti-spam word