Jeg kender fint til 70′er-ordet Hønsestrik, men jeg har aldrig vidst, hvad det i virkeligheden betød. Eller nærmere… hvad udtrykket dækkede over, men forleden blev jeg en smule klogere:
- Hønsestrik er et OPRÅB mod garnfirmaerne, der nægter af udlevere en strikkeopskrift, uden at man samtidig køber det garn der anbefales til opskriften!
- Hønsestrik er et OPGØR med de sædvanlige strikkebøger, der altid angiver et bestemt garnfabrikat til hver opskrift!
- Hønsestrik er et OPRØR mod de fastlåsende opskrifter, der ikke får strikkere til at digte og fantasere i strikketøjet!
Altså… godt nok er jeg barn af halvfjerdserne og har da også set massevis af hønsestrik, men det er ikke en sportsgren, jeg selv kommer til at dyrke. Jeg kan imidlertid godt give opråberne ret i ét af de tre nævnte punkter, hvilket er det øverste.
Jeg har flere gange været tæt på at droppe en opskrift, og dermed også muligheden for at opleve et nyt og skønt stykke strikkearbejde, fordi jeg ikke har lyst til at købe garnet, som hører sig til den bestemte model (og så er det jeg går igang med at lege bytte-bytte købmand), og for et par uger siden oplevede jeg det igen. Jeg faldt pladask for en opskrift, gik ned i garnbutikken for at føle på det garn, som hørte til modellen, og opdagede, at det var af den slags uld, som jeg overhovedet ikke kan tåle. Min hud på hals og bryst kvitterer med at blusse og klø, så jeg bliver vanvittig og der var desværre ikke nogen mulighed for at købe et garnalternativ på grund af begrænsningen, så derfor var den opskrift midlertidigt dømt ude.
Det var heldigvis kun indtil jeg stødte på den igen, for få dage siden, på nettet. Dér stod det, at opskriften blev solgt uden den irriterende klausul og så var jeg hurtig ved Kasse 1. Man har lov til at være heldig engang imellem og jeg bliver så glad, når jeg støder på noget, der føles som storsind, men som vel egentlig bare burde være en selvfølgelig og god mulighed for at udfolde sig kreativt og tænke i mere end en énsporet bane og, ikke mindst, at give kvinder/mænd mulighed for at bruge et alternativ, som ikke blusser og klør. Måske endda benytte sig af det garn, man har udset sig som favoritgarnet.
Jeg er ret sikker på, jeg ikke er den eneste som sidder og føler, det er en smule omsonst at skulle købe bunker af garn, som jeg enten ikke kan tåle eller ikke bryder mig om. Jeg er også ret sikker på, at jeg ikke er den eneste som alligevel har fået fingrene i sådan en klausulbaseret opskrift, uden køb af det tilhørende garn, og jeg tænker, at der garanteret må ligge massevis af ubrugte garnnøgler rundt omkring i de små hjem, for hvem siger, at man pr. definition ubetinget elsker det garn, der følger med?
Hvad gør du egentlig selv, når du støder på denne her begrænsning og alligevel brænder efter at afprøve en opskrift?
…
Jeg vil undlade at nævne navnet på den pågældende butik som kunne hjælpe mig, selvom jeg har lyst til at give hende en god omtale for tiptop service, for jeg er ikke helt sikker på, at hun ikke vil få et hak i tuden (af sine kolleger) over at have brudt en uskreven regel indenfor strikkeuniverset. Jeg har intet imod at bringe mig selv i “skudlinjen”, men jeg kunne aldrig drømme om at placere andre på stedet…
HenrietteB - 27. juli 2009 - kl. 11.39
Hvad jeg gør?
Jeg finder/køber noget andet. Eller udvikler selv en model, som ligner den utilgængelige.
Jeg kan ligesom fornemme, at jeg er en af de få, som ikke snyder, kopierer og bytter købmand med opskrifter, som en designer har ophavsretten til.
Jeg synes ikke, der er forskel på at kopiere og bytte opskrifter og f.eks musikCD’er og DVD. Det er ganske enkelt tyveri. Og det er ualmindeligt frækt, at undlade at betale designeren for hans/hendes arbejdsindsats.
Iøvrigt oplevede jeg for nogen tid siden rigtig fin service i Marianne Isagers butik i Kronprinsessegade. Naturligvis skulle der købes en vis mængde garn sammen med et opskriftshæfte, men der var ingen smålighed, og jeg fik lov til at købe en ekstra opskrift, jeg kunne bruge til et projekt med rester af tvinni.
Iøvrigt synes jeg ikke at problemet er særligt stort. Jeg køber ofte designeres strikkebøger og mange opskrifter kan downloades for en slik på nettet. Det er nemt at finde alternativer.
Check iøvrigt engelske Kim Hargreaves’ site. Her kan man downloade nogle af hendes tidligere designs for ca 3 £. Ofte er det oprindelige garn fra Rowan udgået, men strikkefastheden og garntypen er jo anført, så man kan sagtens finde alternativer.
Anita - 27. juli 2009 - kl. 12.00
Henriette – du er helt sikkert ikke den eneste, som ikke bytter opskrifter, det ved jeg, men den “diskussion” har vi haft før her på bloggen. Forleden havde jeg den andetsteds og her blev madopskrifter bragt på banen, for er det ikke også “tyveri” at kopiere en opskrift fra en bog/et blad og smide den enten på en blog eller på et stykke papir, som så sendes i omløb?
Jeg synes jo personligt, det er akkurat det samme … men inden jeg folder mig alt for meget ud (igen igen), vil jeg skynde mig at sige, at det slet ikke er den diskussion jeg er ude efter i dette indlæg (den ged blev vist godt og grundigt rundbarberet sidste gang). Jeg ville egentlig bare lufte min ærgrelse over at skulle købe et garn, jeg slet ikke kan tåle- eller synes er særlig lækkert, for at kunne få lige netop dén opskrift, jeg rigtigt gerne vil give et mindre beløb for at få fingrene i. I det beskrevne tilfælde var jeg heldig at kunne få lov at købe opskriften, uden at skulle købe garnet dertil, men det hører til sjældenhederne, at det kan lade sig gøre, når alle andre forhandlere kræver, at man køber den fulde pakke.
En skønne dag bliver jeg vel så dygtig en strikker, at jeg selv kan kode et projekt fra ende til anden, når det drejer sig om det lidt mere indviklede af slagsen ;-)
Frau Putz - 27. juli 2009 - kl. 12.36
Jeg har også hidset mig gevaldigt op over den “købetvang” man kan blive mødt med i forbindelse med disse opskrifter. Åh, hvor det irriterer mig.
Det svarer lidt til, at man ikke kan købe tomme marmeladeglad, men skal købe 3 kg. dyre jordbær med :o)
Jeg vil ligesom du gerne betale for opskriften (De har jo brugt tid og energi på designet, hvilket jeg gerne honorerer), men er “sådan en”, som helst selv kombinerer farverne osv.
Ergo strikker jeg “noget der ligner” – og så har designeren jo alligevel ikke fået noget for opskriften…
Pernille - 27. juli 2009 - kl. 12.42
Jeg bliver møgirriteret. Enten dropper jeg projektet ellers ender jeg med at lave opskriften selv.
Måske nok i højere grad det første.
Jeg har ikke noget problem med at skulle betale for en opskrift. Jeg ved godt hvor meget arbejde der ligger bag, men at jeg samtidig skal tvinges til at købe et bestemt slags garn, fordi garnfirmaerne vil sælge netop deres produkt, det synes jeg er forkert.
Og jo – som barn af lilleskolerne og tilhørerende mere eller mindre hippieagtige forældre kender jeg godt opråbene fra de gamle hønsestrikkataloger. Det første bud et også det jeg falder mest for, resten har sikkert været nødvendige dengang, men har ikke længere den samme berettigelse :)
Anita - 27. juli 2009 - kl. 12.54
Det lader til, at jeg må fortsætte med at kigge mig omkring efter gratis opskrifter, som kan modificeres til noget der ligner, hvilket bringer mig til ét af de øvrige punkter, for efter min mening er en opskrift ikke mere statisk, end man gør den til. Fantasien skal bare sættes i omdrejninger :-)
henriette - 27. juli 2009 - kl. 13.07
Jamen jeg er jo ny i strikkeland, så jeg har bare undret mig såre over at jeg ikke må købe opskrifter alene. Jeg går derfor hurtigt videre og finder et andet alternativ, for jeg gider tilhvertifald ikke lade mig diktere hvad garn jeg vil skal bruge. DET er at stramme den syntes jeg.
Så sent som i aftes sad jeg og surfede lidt rundt efter en sweater med høj hals. Sådan en helt enkel ting, der sidder godt og ind til kroppen og ikke er for lang. Da jeg endelig fandt en der var en mulighed, skulle jeg så også købe garnet fra firmaet. Det er så ikke aktuelt, da jeg har garn liggende allerede der lige præcis passer i kvalitet og den farve jeg vil ha.
Jeg søger videre, men er knotten.
Nu kan jeg så læse at jeg ikke er den eneste der syntes det er for irriterende. What to do??
Jeg ved det ikke.
Kærlig hilsen og tak for hønsestrikkevisdomsordene :-)
Anita - 27. juli 2009 - kl. 15.03
Henriette – hvis jeg var dig, ville jeg se mig videre omkring efter en opskrift hos Garnstudio, Ravelry, Knitty.com eller andre steder. Alternativt kan du søge på engelsk på Google og så se, hvad det bringer af muligheder. Der findes jo en glimrende oversætter i Vivian Høxbros strikkeordbog :-)
Jeg håber, du får held med at finde lige præcist den opskrift, du ikke kan undvære til trøjen :-)
Irene Aagaard - 27. juli 2009 - kl. 16.27
Lige netop det første(Hønsestrik) punkt du nævner er en af mine kæpheste:-) Jeg synes det er mega-irriterende, at man skal købe noget bestemt garn til en opskrift. Enten dropper jeg projektet eller prøver selv at finde ud af, hvordan modellen er strikket. Men det enkleste ville da være, hvis man bare kunne betale for opskriften, og det ville jeg gøre med glæde, da jeg er fuldstændig klar over, hvilket kæmpearbejde det er, at konstruere en opskrift.
Heldigvis er der som du selv skriver masser af gratis opskrifter på nettet – det er jo fantastisk:-)
Heidi - 27. juli 2009 - kl. 17.29
Min erfaring har været, at det er alle “de store navne”, der forlanger at man skal købe lige netop dét garn for at få opskriften. Og så mener jeg at de er blevet for krukkede. Jeg betaler da gerne 25 kroner for en opskrift, hvis jeg bare kan blive fri for deres krads-uld og hvad de ellers strikker med.
En opskrift er en opskrift uanset om du strikker den i sytråd eller krads-uld. Så kald mig endelig hønsetrikker… :oD
Anita - 27. juli 2009 - kl. 17.40
Irene – jeg er jo kæmpe fortaler for Gratis og det er naturligvis ikke kun indenfor strikkeopskrifter.
Har jeg en bog eller et blad med opskrifter, som en veninde eller et familiemedlem sidder og kigger- og forelsker sig i, så kunne jeg aldrig drømme om at fornægte hende muligheden for at få en kopi (eller låne bogen/bladet med hjem). Og det også uanset om det er mad- eller strikkeopskrifter ;-)
Men som før nævnt, så vil jeg også gerne købe opskrifter, hvis de er præcist så superlækre, at jeg bare ikke kan undvære dem. Få gange er det så sket, at jeg føler, jeg har spildt mine penge, fordi modellen alligevel ikke var god for mig, men man kan jo ikke vinde hver gang. Det ville så have ærgret mig sindssygt meget mere, hvis jeg havde givet en mindre formue for et tilhørende garn også.
Heidi – det er vel også lidt noget hønseri al det her strikkehalløj ;-D
HenrietteB - 27. juli 2009 - kl. 17.47
Anita, det var heller ikke for at starte diskussionen igen-igen. Jeg kan bare huske, at sidst kom bemærkningen “alle gør det”, og den kunne jeg ikke relatere til.
Jeg tror, begrebet ophavsret er gået ganske af mode hos bloggere – hvis du direkte kopierer en opskrift fra en bog over på din blog, er det en krænkelse af ophavsretten. Der er grænser og regler for, hvor meget vi må citere. Det gælder iøvrigt også, hvis man blot citerer en sangtekst.
Jeg er selv ikke særlig irriteret over, at nogle designere kun sælger deres opskrifter sammen med garn. Formodentlig gør de det, fordi de er nødt til at tjene penge for at leve, og DK er et lille land, hvor salget nok er ret begrænset. Til gengæld holder jeg mig mest til de designere, som udgiver deres opskrifter i bøger, hvor jeg selv kan bestemme garntypen o.s.v.
Anita - 27. juli 2009 - kl. 18.01
Henriette – som jeg fik skrevet til Irene, så låner jeg gerne mine strikkebøger- og blade ud og modsat får jeg sommetider lov at låne andres. Alternativet er biblioteket, hvilket også er supergodt, men jeg har det på den måde, som du beskriver til sidst – jeg vil helst selv have lov at bestemme garntypen.
Jeg har aldrig købt et kit og skulle jeg nogensinde gøre det, så er det fordi, jeg så har mulighed for at mærke garnet i butikken først.
Jeg er sikker på, jeg ser åndsvag ud, når jeg spankulerer rundt og kigger på garn, med et par garnnøgler stukket ind under min blusekrave, men min favoritbutik her i byen er ved at være vant til det, så det går. Det er så dejligt at have muligheden for det :-D
HenrietteB - 27. juli 2009 - kl. 18.59
Lige et link til en sjov brevveksling om hønsestrik, fundet på Marianne Isagers site:
http://www.isagerstrik.dk/1-116-h%C3%B8nsestrik.html
Anita - 27. juli 2009 - kl. 19.10
Henriette – det er sjovt at se sprogbruget fra dengang. Tak for linket :-)
Fr. Møller - 29. juli 2009 - kl. 14.08
Jeg vil gerne købe opskrifter, men ikke svinedyrt garn, der efterfølgende ikke kan tåle en tur i vaskemaskinen. Mit liver for kort til den slags.
Jeg strikker konsekvent kun i tilbudsgarn fra Kvickly. Har nogle grundopskrifter – fra diverse ugeblade – jeg varierer på. Det betyder ikke noget for mig at kunne udstile kæresten nede på terrassen i den nyeste trend fra en eller anden “designer”.
Og jojo, en strikkeopskrift skal da regnes ud. Men det er altså ikke lige atomfysik. Da jeg var 16, strikkede jeg altid uden opskrift – det er ikke svært, når først man har følelsen for garnkvalitet i forhold til strikkefasthed.
Jeg synes, hjemmestrikket design er kraftigt opreklameret. Måske netop fordi jeg har strikket så meget – dengang kvalitetsgarn var til at købe for penge – vil jeg i dag hellere købe en bluse eller trøje end bruge 500,- eller mere på garn.
Vi skal heller ikke glemme, at det marked er fuldt af lort. For et par år siden strikkede jeg en bluse for en anden. Dyrt, lækkert garn. Strikkefastheden holdt – men blusen, sweateren, som skulle have passet størrelse large, var så lille, at jeg selv endte med at overtage den for garnets pris. Den var et mareridt at sy sammen – man KAN ikke sy pænt i noget, der er strikket på pinde á la trommestikker! Vask kan den ikek tåle, så det er kun et spørgsmål om tid, før den ryger ud. Man betaler ikke først mange hundrede kroner for garn for dernæst at skulle have skidtet på renseri – det koster omtrent lige så meget per gang, som garnet gjorde.
Nej, det strikkeræs har jeg sgu meldt mig ud af.
Anita - 29. juli 2009 - kl. 14.32
Fr. Møller – jeg kan tydeligt mærke og se forskel på fx. supermarkedsgarn og så garn der er af bedre kvalitet og dermed også dyrere (når vi taler om andet end alm. bomuld), men jeg bryder mig ikke om den følelse jeg har af at blive taget ved næsen, når jeg tænker på, at det kan være mærket/navnet, jeg betaler en pæn del af prisen for, i de dyre butikker.
Jeg tror ikke det er meget anderledes indenfor strikkeverdenen, end det er i fx. tøjverdenen. Der er mærkevarer alle steder…
Fr. Møller - 29. juli 2009 - kl. 14.39
Ja, selvfølgelig er der forskel. Men der vil jeg hellere strikke mig en bluse i billigt garn og være glad for den én sæson – end bruge en formue på garn og dernæst føle mig forpligtet til at gå med noget, der faktisk har haft sin tid, i flere år.
Faktisk holder jeg to mænd med strik – min far og min elskede. Klassiske sweaters. De holder sig pæne et par år, og så har de ikke været dyrere i garn, end at jeg da bare strikker nogle nye. Resten køber vi os fra – men nu er de så heller ikke typerne, der skal stå udendørs i frostvejr og flashe strikketrøjen sammen med den nye havegrill ;-).
Anita - 29. juli 2009 - kl. 15.55
;-D
Moccapigen – hende med kaffen, du ved » Lille pjevs - 23. februar 2010 - kl. 10.04
[...] på nettet. Jeg forelsker mig gang på gang på gang i strik og snit og oplever som sædvanligt gnieren komme op i mig, når der skal betales ved kasse 1, når alt jeg ønsker mig, er et stykke papir i [...]