Drømmedejligt

Jeg har haft det drønsjovt i nat. Har drømt om gamle klassekammerater, været en rigtig party-uartig Anita og mærket boblende dejlig forelskelse. Da jeg vågnede havde jeg stadig så mange bobler i maven, at jeg var uhyggeligt tæt på at føle mig helt tøsepigefjantet.

Men det skulle da brat få en ende, da jeg måtte forcere en ordentlig fætter af en natsværmer, som havde valgt at blokere min adgang til kaffekværn og elkedel. Jeg kan garantere, at der på et splitsekund blev tænkt på andet end fnis, liflige bobler og hastige kys. Tiden blev istedet brugt på at springe rundt i hjemmet for at lede efter fluesmækkeren, men da den ikke var at finde, måtte jeg ofre et blad. Heldigvis kan vingestøv snildt børstes af med toiletpapir på et glittet magasin, så foruden det faktum, at et sådant magasin er lækkert at sidde med i hænderne, er det altså også vældig praktisk udi at være insekt-smadder-rengøringsvenligt. Win win!

Lørdagen starter godt og det blir’ endnu bedre, når familien mødes om en gang stegt flæsk. Uden alkohol, tak! ;-)

  1. henriette siger:

    Hej Anita. Jeg har ikke været så flittig til at kommentere den sidste uge, men nu MÅ jeg altså lige sende en hilsen.

    Først vil jeg sige at jeg er så ked af det på datterens vegne. Det er slet ikke morsomt at skulle igennem sådan en omgang og jeg krydser fingre for at hun ikke mister al følelse i de fingre du har talt om. Jeg håber også at du selv er ok, at være mor og have et skadet barn, er det værste man kan komme ud for. Jeg tænker på jer.

    Jeg ønsker jer også er super dejlig aften med flæsk og saftevand.. hihi Her står den på Kalkun og et eller andet let. Ikke noget ungerne er tilfredse med, men sådan bliver det. Vi fik flæsk forleden og der var det så varmt at jeg smed tusind liter væske i den proces. Pyhh

    God weekend og mange kærlige hilsener
    Henriette :-)))

  2. Søster siger:

    Oh yes, see you later alligator. ;o)

  3. Anita siger:

    Henriette – det er fuldt ud tilladeligt bare at kigge, læse med og hygge sig med det, uden at sige noget til gengæld, men jeg er glad for, at du skriver et par ord. Det ved du :-)

    Rigtig god fornøjelse med både lørdagen og det lette mad, den fører med sig. Ungerne må tage til takke og ellers ved de garanteret, hvor køkkenredskaberne, ingredienserne og komfuret er ;-D

    Søster – yes, vi ses. Jeg glæder mig :-)

Hvad har du på hjerte?