En grim smutter
Kevin ligner en kogt reje. Hele ryggen er ildrød og armene ligeså og der var vist en medarbejder eller flere, som glemte at smøre ham med solcreme idag, da de var ved vandet, og sådan noget giver altså en efterregning. Den er så bare skideslem og fuldstændig unødvendig, hvis du spør’ mig. Nu lugter han af sur A-38 på sin lille krop, men hellere dét, end de smerter der følger med.
Mor er ikke vred. Mor er skuffet!
PS – vi kan oplyse, at A-38 sikkert fungerer bedst (på en solskoldning), når det udtales som et råd. I praksis er det uden nogen effekt – overhovedet.



























tirs. 30 jun. 2009 kl. 19.34
Jeg tjekkede Emma da hun skulle i bad, og man kan lige ane en svag rødmen dér hvor hendes badedragt er gået til, men ingen skoldning. Ellers ville man nemt kunne se, hvis de (de andre tøser) havde glemt at smøre et sted.
Men det er bare sur røv når sådan noget sker. De voksne burde jo vide, at drenge ikke husker sådan noget som solcreme, og så burde de have mindet om og tjekket det. Fy skamme…
tirs. 30 jun. 2009 kl. 19.34
Ja undskyld mig – men sådan noget må edderbrodereme bare ikke ske. Hvad i hele hule h…… har de tænk på. Hvad siger de til deres forsvar???
Ja du må altså undskylde, men sådan noget må bare ikke ske og da slet ikke i vores oplyst samfund, jeg kunne forstå det skete da jeg var barn, men nu.
God bedring til Kevin, det bliver en lang nat.
tirs. 30 jun. 2009 kl. 19.49
Jeg opdagede det først en times tid, eller så, efter vi var kommet hjem og jeg bad ham smide sit tøj, så han kunne dampe lidt af og jeg skal da LIGE love for, jeg kom i sving med creme efter creme, indtil jeg talte med et menneske, som kunne råde mig til at prøve med A-38.
Nu har vi prøvet det og så må vi se, hvordan det går om en halv times tid, når det skal tørres af igen, men jeg er sgu skuffet. Dét er jeg altså. Jeg har selv haft hudkræft af den ondartede slags, så jeg er helt hysterisk med at sørge for at smøre ham ind i solcreme, fordi han ikke skal igennem samme omgang, som jeg var engang og så forventer jeg naturligvis også, at de bruger den solcreme, som følger med i tasken.
Jeg ved dog også godt, at man kan forglemme – det kan alle – men jeg synes naturligvis ikke, som forælder, det er spor okay. Jeg taler med dem om det imorgen tidlig, når han skal afleveres og så ved jeg, at de nok skal huske ham de næste tre dage.
tirs. 30 jun. 2009 kl. 20.31
PRØV ALOE VERA GEL – HAR BÅDE EN KØLENDE OG OPHELENDE EFFEKT.
tirs. 30 jun. 2009 kl. 20.46
Jeg siger også Aloe vera, det hjælper.
Har selv brugt det på en meget rød meget gravid maven engang,sådan lyskryds rød.
Yt.
tirs. 30 jun. 2009 kl. 20.47
Anonym og Yt – jeg har desværre smidt mine gamle AV-produkter ud, så jeg er på bar bund ligenu, men imorgen bliver det indkøbt. Jeg må se, om jeg kan få fat i et ordentligt produkt, som ikke indeholder Aqua som det allerførste på ingredienslisten. Det er nemlig alfa og omega, når man taler AV :-)
Indtil videre smører jeg med smertestillende gele og aftersun…
tirs. 30 jun. 2009 kl. 20.56
AV AV AV hvor er det synd for ham. Og for dig som fuldt forståeligt går og er skuffet og ked af det over miseren :-(
tirs. 30 jun. 2009 kl. 21.22
Randi – ja, jeg må indrømme, at jeg har det skidt med at vide, at han ligger og har ondt og at det kunne have været undgået, men jeg tror, de får sig en pæn stor overraskelse imorgen når de ser, hvad der kan ske, når man ikke bruger beskyttelse i solen.
tirs. 30 jun. 2009 kl. 22.02
ØV jeg forstår godt du er skuffet og vred. Det er så absolut en opgave for de voksne, og ikke noget man kan overlade til ungerne selv at huske.
Kan varmt anbefale sidste sommers vinder på solbeskyttelses området. Matas sollotion med faktor 15, som har det gode fysiske filter.
Nanna og jeg smurte hele kroppen ind om morgenen og gav lige skuldrene engang til middag igen. Ingen af os har været det mindste forbrændt, selvom vi har dyrket solen for fuld skrue 8 dage under Portugals brændende sol.
tirs. 30 jun. 2009 kl. 22.06
-hvis det skulle ske en anden gang…hvad jeg selvfølgelig ikke håber…Det er for dårligt…så kan kartoffelmel faktisk også have en kølende effekt…men ellers er Aloe Vera- saft direkte fra planten også ret effektivt…
Håber at han og du får en rolig nat..trods alt… :o)
tirs. 30 jun. 2009 kl. 22.20
Jeg blev så edderspændt rasende, da jeg læste det.
Hendrix er én gang kommet hjem smækfyldt med sol-eksem og skoldet hud, og så er det ikke sket siden……., for jeg fik lige “forklaret” dem, hvad jeg mente om det.
Det er en af mine MEGET store kæpheste, men tror desværre kun folk fatter, hvor farligt det er, når de selv har haft hudcancer inde på livet.
Tusinde KOLDE kys og pust på lillemandens ryg.
tirs. 30 jun. 2009 kl. 22.58
Sikke noget skidt. Rent ud sagt. De nævnte råd med Aloe Vera og kartoffelmel er gode. Jeg har ikke bedre forslag, når skaden er sket. Du har jo prøvet det selv. Her kan du skrive solskoldning i søgefeltet, men det forvirrer måske mere end det hjælper.
http://www.cancer.dk/skrunedforsolen/forside.htm
Håber Kevin og du selv har det bedre i morgen:-)
tirs. 30 jun. 2009 kl. 23.42
Jeg har aldrig prøvet A-38, men har virkelig gode erfaringer med græsk youghurt (har været gift med en rødhåret albino engang ;-)
Den græske youghurt har et meget højere fedtindhold og er også så tyk, at den snildt bliver siddende på huden.
Uanset hvad, så god bedring med ham :-)
ons. 1 jul. 2009 kl. 00.20
Øv også – det er bare ikke godt nok… det må simpelthen ikke ske, især ikke, som skrevet før, i vores oplyste samfund… og især ikke, når så solcremen ligger i tasken. Øv igen – og rigtig god bedring med ham. Der er ikke meget, der er værre end sol skoldning… øv, det gør så hulens ondt.
ons. 1 jul. 2009 kl. 06.02
Godmorgen alle og tusind tak for Jeres gode råd. De modtages med kyshånd :-)
Kevin har sovet okay i nat og her til morgen er han naturligvis stadig rød. Nu har han fået første omgang creme (smertestillende) og om lidt får han solcremen på og så får de lært og læst (og set), at de SKAL huske at minde børnene om den creme, som de selvfølgelig også skal have hjælp til at få smurt på!
Og så skal der købes Aloe Vera ;-)
ons. 1 jul. 2009 kl. 06.30
Godmorgen – godt at høre Kevin er OK. Hav en god dag:-)
ons. 1 jul. 2009 kl. 09.32
Hej, i Italien bruger vi eddike. Blandet med koeligt (ikke koldt) vand. Det er nemt at vaede et viskestykke og laegge omslag. Stakkels lille mand. Held og lykke
ons. 1 jul. 2009 kl. 10.55
Jeg sværger stadig til jordnøddeolie når uheldet er ude. Det lindrer og fugter uden nogen form for vand, og så heler sådan en forbrænding meget hurtigere. Det er i hvert fald min erfaring, og jeg har prøvet det et par gange efterhånden. Tror det kan købes på apoteket eller hos Matas.
Håber ikke han har alt for ondt i dag.
ons. 1 jul. 2009 kl. 11.26
Kan kun gi de andre medhold, aloe vera er super hvad sådan noget angår, stakkels lille kevs
ons. 1 jul. 2009 kl. 11.35
Godt at høre at natten har været ok…:o)det kan ellers godt være en pine med sådan en ryg… :o(
Og selvfølgelig skal de have læst og påskrevet i den inst. sådan noget må bare ikke ske… :o)
Rigtig god onsdag til jer… :o)
Knuss
ons. 1 jul. 2009 kl. 14.56
Det der A38, er det indvortes eller udvortes brug vi taler om?
A38 er det sejeste navn til youghurt.
Aloe er godt og jeg har god erfaring med Matas stribede aftersun lotion… Thumbs up…
Kevin skal have sig en sund interesse istedet for at rende rundt udenfor. Giv drengen en computer og en bog om programmering:)
ons. 1 jul. 2009 kl. 16.58
Min kære mutter kom forbi med noget jordnøddeolie og dét hjalp! Nu klager han sig ikke længere. Han er seføli stadig rød, men i det mindste er smerterne forsvundet og Gud, som vi begge nyder det og er afslappede nu.
MEN – vi har også købt aloe vera. Det er godt for alverdens ting og er slet ikke skidt at have i hjemmet :-)
Michael – du er jo skøn som altid. A38 kunne godt være en rockerbande, et maskingevær eller en buslinje. Computeren… ja, den burde han vel snart lære at bruge. Det må da være langt mindre farligt, end at rende ude og spille fodbold og bade i bassiner ;-)
tors. 2 jul. 2009 kl. 12.21
Nu håber jeg selvfølgelig ikke at det sker igen, men ellers er jeg enig i at kartoffelmel er et rigtig godt trick… Ta’ et dynebetræk, stop den solforbrændte ind i det og overdrys godt og grundigt med kartoffelmel og kys godnat (altså når det er tid at sove) – dagen efter burde det værste være væk…
tors. 2 jul. 2009 kl. 15.04
Tak for rådet Suzanne, men jeg får aldrig Kevin til at rulle sig ind i et dynebetræk. Jeg har spurgt ham de sidste to aftener, om vi ikke skulle tage dynen væk, men nej! Han VIL sove med sin dyne, så han har noget at kramme ;-)
lør. 4 jul. 2009 kl. 11.32
Anita – jeg faldt over denne test af solcremer. Den korte version er vist, at det er klogt at se efter en svanemærket solcreme. Men man kan måske også være for nervøs?
http://www.miljoeogsundhed.dk/default.aspx?node=6378
En anden ting er, at jeg så en side med fotos, der hedder phototravels.net.
God week-end til dig:-)
lør. 4 jul. 2009 kl. 12.10
Søren – jeg har i sin tid valgt Garnier’s voksensolcreme faktor 50 til Kevin og jeg er tophysterisk med brugen af det. Jeg vil ikke være den der grundlægger kimen til en evt, hudkræft, når han bliver ældre. Der har jeg selv været engang for mange år siden og det er ikke ønskværdigt, så jeg passer meget på :-)
Den fotoside mangler da nogle billeder fra vores lille smørhul af et land. Måske skulle man knipse Danmark og så ellers uploade ;-)