Jeg elsker mit land
Søndag formiddag er den bløde lyd af Blue Note, smagen af nybrygget kaffe og et indtryk af de mange ting, vi kan foretage os i den forestående ferie.
Jeg surfer attraktioner og aktiviteter og har på den måde åbnet op for noget, der minder om en Babushka dukke. Det føles nærmest sådan, for der er et væld af muligheder i det danske sommerland, som jeg klikker mig frem, og de synes nærmest ikke at kunne finde en ende, så jeg kigger mig nysgerrigt omkring, snuser lidt, ællebælle’r og husker så på, at jeg ikke er den eneste i husstanden, som også holder ferie. Jeg tror ikke de øvrige deltagere gider at joine mig, når jeg tørner ind i Garngalleriet eller hos Marco Friis, men så ved jeg, at Simone er ‘mand’ for at finde en anden og langt mere spændende butik for de, som ikke er interesserede i garn og smukke kopper. Hun har lige næsen for det.

Danmark er et rent slaraffenland, når det kommer til oplevelser, og jeg tænker nu og da på, om man nogensinde bliver færdig med at udforske sit eget land. Der er så mange små og store attraktioner, der er natur i alle ender og kanter og der er tusindvis af afkroge, som er så fantastiske, hvis blot man har øje for det. Nogle gange må der et hint til fra én som kender én, der har spist pølser med Tordenskjold, men så kan man også være så heldig at opleve noget sjovt, inspirerende og uforglemmeligt.
Om fem dage starter min ferie, så jeg har stadig surftid at gi’ af, men hvis du ligger inde med en lille guldklump, du har lyst til at dele med os, så tager vi imod med kyshånd. Mund-til-mund metoden kan godt vise sig at være den bedste :-)



























søn. 28 jun. 2009 kl. 10.52
Jeg skal nærmest holde ferie i Garngalleriet;) En dejlig lille biks. I det hele taget er udbudet af fristelser ikke så dårligt her i Ry.
søn. 28 jun. 2009 kl. 11.17
Nu ved jeg ikke lige hvornår jeres ferie slutter, men hvis det på nogen måde kunne passe vil det være en alletiders oplevelse at prøve det her… http://middelalderdage.dk/
Der er noget for enhver smag og smukke, smukke omgivelser…
søn. 28 jun. 2009 kl. 11.34
Sifka – nu er jeg ikke lige så stiv i faget geografi, men det Ry jeg kender, ligger ved Århus. Er det dér du mener? :-)
Inge – uhh, det passer jo lige præcis perfekt, for det er i den uge vi er oppe nord på og dermed også tæt på. Tak for tippet. Det vil passe Kevin, den lille kriger, svært godt ;-)
søn. 28 jun. 2009 kl. 12.05
Sommerferie er vidunderlig – Og tænk sig alt det den kan krydres med.
Det er ikke muligt at nå alt, og som du der skal nyde dagene med børnene, må huske at have dem med på råd ;-)
Glæder mig til at følge din beretning om ferien.
søn. 28 jun. 2009 kl. 12.50
Nu har jeg ikke lige fundet ud af, hvor i landet I skal være, men hvis I kommer til Roskilde skal I altså besøge Håndværksmuseet, den gamle Købmandsgård, Museet for Samtidskunst og så Ramsødalen … det er ikke lige de ting, I finder i turistbrochuren.
Forrige år var vi i Kattegatcentret og vi kunne været blevet i deres haj tunnel, hvis vi havde fået lov til det, det fik vi så ikke … Skandinavisk Dyrepark var også en stor opleve for en dyre elsker som mig.
søn. 28 jun. 2009 kl. 12.52
P.S.
Jeg har skrevet om steder på min blog, hvis du vil se billeder derfra, så søg på det.
søn. 28 jun. 2009 kl. 14.24
http://www.family-farm.dk/
Hvis man er til klappedyr i stille og rolige og dejlige natur-omgivelser :-)
http://www.boerglumkloster.dk/
Der er også shopping-muligheder i butikken ;-)
søn. 28 jun. 2009 kl. 14.26
Karin – det koster en formue at være på nettet i feriecentret, så det er kun korte opdateringer, jeg kommer til at foretage, hvis jeg overhovedet gider computeren i ferien ;-)
Tine – vi holder til her i vestjylland, men smutter også en tur op nord på. Kattegatcenteret har Kevin ikke set. Det har vi andre, men det kan sagtens tåle et genkig :-)
søn. 28 jun. 2009 kl. 14.27
Jette – du er en perle! Jeg er ret sikker på, Kevin vil ELSKE family-farm ;-)
søn. 28 jun. 2009 kl. 22.13
Min datter er ihvertfald vild med family farm. Hun er der naesten hvert aar og er paa fornavn med indehaverne, Ole og Olga. Men du skal bare vaere forebredt paa at det er helt nede paa jorden og har til huse paa bondegaarden, som navnet jo ogsaa siger.
søn. 28 jun. 2009 kl. 22.50
Jette – han er så vild med dyr, at han er ligeglad med om det er i en Zoo, en grøftekant eller på en bondegård :-D
søn. 28 jun. 2009 kl. 23.27
Ja, det er Ry i nærheden af Århus. Det var fordi, du skrev om Garngalleriet, og så troede jeg at du mente Garngalleriet, der ligger her i Ry, hvor jeg ferierer for tiden:)
søn. 28 jun. 2009 kl. 23.35
Sifka – og jeg jubler lidt nu, for så er jeg ikke helt tosset alligevel, sårn’ rent geografisk :-D
tirs. 30 jun. 2009 kl. 08.08
Jeg ved ikke, hvor langt der er op til Mors, dér fra, hvor i skal holde ferie. Men Jesperhus Blomsterpark på Mors har alt – både blomster og nydelse til dig og dyr og forlystelser til Kevin.
tirs. 30 jun. 2009 kl. 08.49
Lone – vi kører næsten forbi på vejen længere op mod Løkken (om 1½ uges tid) og ideen var rigtig god, men vi har været der så mange gange, at der skal lidt nyt til. Men du har helt ret; det er en sand fryd for mig med mit kamera og det er det samme for Kevin med hans store kærlighed til dyr og leg ;-)