Kevin ligner en kogt reje. Hele ryggen er ildrød og armene ligeså og der var vist en medarbejder eller flere, som glemte at smøre ham med solcreme idag, da de var ved vandet, og sådan noget giver altså en efterregning. Den er så bare skideslem og fuldstændig unødvendig, hvis du spør’ mig. Nu lugter han af sur A-38 på sin lille krop, men hellere dét, end de smerter der følger med.

Mor er ikke vred. Mor er skuffet!

PS – vi kan oplyse, at A-38 sikkert fungerer bedst (på en solskoldning), når det udtales som et råd. I praksis er det uden nogen effekt – overhovedet.

Jeg aner ikke hvor mange grader vi har udenfor idag. Jeg måler det kun i, hvor meget jeg sveder og idag gør jeg det faktisk ikke.

Tværtimod småfryser jeg lidt om pusselankerne og skuldrene, så jeg stornyder naturligvis tirsdagen og det faktum, at jeg lige får lov at mærke lidt kulde også, inden det igen går løs med temperaturer, der kan smelte alt ligefra is og stearinlys, til plastic og mennesker. Kevin boltrer sig i friluftsbadet med Fritteren, så han er med stor sandsynlighed godt mør, når han endelig kommer hjem.

Nedtællingen til ferien er startet – 3 dage tilbage :-)

Vi lider af akut udlængsel herhjemme, så lopperne blev ikke mindre af at se en stor smuk luftballon komme svævende på himlen for lidt siden.

Det er nærmest umuligt at vente til fredag, hvor ferien for alvor starter og vi kan tillade os at have lange hyggelige aftener og ligeså morgener. Det er svært at vente på al den frihed, som ferie generelt fører med sig. Ingen madpakker der skal smøres, ingen tasker som skal pakkes og intet vækkeur som kimer, når man sover allerbedst. Vi skal kun ud af hjemmet, hvis vi selv ønsker det. Dét er frihed, når den er bedst, hvis du spør’ mig.

Jeg har dog en klar fornemmelse af, at vi havner hos Tom Andersen, som har stablet det sjoveste private museum på benene. Du kan læse mere om ham og Mathildes Pakhus lige her. Næste uge, så…

- så må jeg også huske at sige, at her er mere luftigt og køligt nu, hvor skyerne har trukket sig sammen og lagt et blokeringsfilter for solen. Det kan mærkes og jeg NYDER det!

Det er bare lyden af sved, som drypper ned på gulvet. Klokken er kun lidt over ti og jeg sejler allerede i min egen sø, men det var også selvforskyldt denne gang. Jeg ville bare aflevere min cykel til et tjek og reparation hos cykelsmeden og når jeg nu er kommet til at smide nøglen til låsen væk, så kommer det naturligvis også til at kræve ekstra kræfter at transportere den. I bagende sol.

Dryp, dryp, dryp…

Jeg har ondt af ham, som kravler rundt på et loft i 70 graders varme og jeg har ondt af ham, som asfalterer ude på vejene. Jeg har ikke ondt af mig selv – endnu.

Søndag formiddag er den bløde lyd af Blue Note, smagen af nybrygget kaffe og et indtryk af de mange ting, vi kan foretage os i den forestående ferie.

Jeg surfer attraktioner og aktiviteter og har på den måde åbnet op for noget, der minder om en Babushka dukke. Det føles nærmest sådan, for der er et væld af muligheder i det danske sommerland, som jeg klikker mig frem, og de synes nærmest ikke at kunne finde en ende, så jeg kigger mig nysgerrigt omkring, snuser lidt, ællebælle’r og husker så på, at jeg ikke er den eneste i husstanden, som også holder ferie. Jeg tror ikke de øvrige deltagere gider at joine mig, når jeg tørner ind i Garngalleriet eller hos Marco Friis, men så ved jeg, at Simone er ‘mand’ for at finde en anden og langt mere spændende butik for de, som ikke er interesserede i garn og smukke kopper. Hun har lige næsen for det.

Danmark er et rent slaraffenland, når det kommer til oplevelser, og jeg tænker nu og da på, om man nogensinde bliver færdig med at udforske sit eget land. Der er så mange små og store attraktioner, der er natur i alle ender og kanter og der er tusindvis af afkroge, som er så fantastiske, hvis blot man har øje for det. Nogle gange må der et hint til fra én som kender én, der har spist pølser med Tordenskjold, men så kan man også være så heldig at opleve noget sjovt, inspirerende og uforglemmeligt.

Om fem dage starter min ferie, så jeg har stadig surftid at gi’ af, men hvis du ligger inde med en lille guldklump, du har lyst til at dele med os, så tager vi imod med kyshånd. Mund-til-mund metoden kan godt vise sig at være den bedste :-)

Jeg siger det bare som det er – jeg savner kulden…

Jeg er muligvis selv skyld i det, men det var godt sålænge det varede.

At spise mørkerøde søde landevejsjordbær til 15 kroner pr. bakke er en langt større fristelse, end jeg kan sidde overhørig, og der er nærmest ikke noget så saligt, som at tage fat om den dybe tallerken, sætte den for munden og drikke den resterende jordbærmælk.

Jeg er alene hjemme, så jeg må godt ;-)

- og jeg kender mange børn, som er glade nu. Det er dem så velundt :-)