Det ville have været ret okay, hvis jeg kunne have fanget solopgangen og placeret den lige i halen på gårsdagens sidste indlæg, men det kunne jeg ikke, for jeg snorksov. Sov, som i tungt som en sten. Det var lige det der skulle til, så jeg kunne vågne op og være frisk og veludhvilet, da solen stod højt på himlen og vækkede mig med sit skarpe lys.

Nu er det vist tid til forsinket morgenmad. Selvom klokken blev hen ad 8.30, inden jeg slog dynen tilside, så betyder det ikke, at jeg som det første flyver direkte i maden. Det nægter min krop at være med til, men nu er der gået en passende tid fra den vågnede og fik et bad, til den begynder at kræve sin føde. Og det er altså nu.

Så er det virkelig heldigt, at kaffen også er klar. Perfekt. God lørdag :-)